Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dublet (fr. doublet af lat. duplus, dobbelt) hvad der haves i to ens Eksemplarer - Dubletter, i Sprogvidenskaben; naar eet og samme Ord har spaltet sig i to (ell. fl.) - Dublin, Grevskab i det østlige Irland, Prov. Leinster, omgivet af det irske Hav - Dublin, Irlands Hovedstad, ligger paa Øens Østside ved Floden Liffeys Munding i det irske Hav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og om Samlingsgenstande af enhver Art
(Planter, Frimærker o. s. v.), som i samme Samling
findes i to Eksemplarer; om Ædelstene, der er
forfalskede derved, at de er sammensatte af to
Dele, i Reglen en ægte Overdel og en falsk
Underdel. I Jagtsproget: en dobbeltløbet Bøsse
ell. Riffel. Ligeledes de tvende Skud, som
afgives umiddelbart efter hinanden af samme
Skytte, uden at Anslaget forandres, ɔ: uden at
tage Bøssen fra Kinden.
Dubletter taler man om i Sprogvidenskaben,
naar eet og samme Ord paa en ell. anden
Maade har spaltet sig i to (ell. fl.), der nu
adskilles enten i Form ell. Bet. ell. i begge
Henseender. Vi ser begyndende Differentiering i
saadanne Tilfælde, hvor et Ord snart staar med
stærk Accent i Sætningen, snart med svag,
saaledes den, udtalt snart (dæn’), snart med
bortfaldet Vokal (dn); i Tidernes Løb kan en saadan
Forskel i Sætningsaccent føre til Former, der i
Udseende og Brug er saa adskilte som fransk
me og moi. Formspaltning uden
Betydningsspaltning har vi f. Eks. i Herre-Herr, den
sidste Form foran et Navn, ligesaa Greve-Grev
m. fl. Men meget hyppig tager Sproget en ad
lydlig Vej opstaaet Dobbelthed i sin Tjeneste
for at angive forsk. Bet.; i fl. Ord har vi paa
Dansk Dobbeltudtale af skrevet eg, dels med
langt e og aabent g, dels med Diftong ai (stege,
pege o. s. v.); men i egen bruges disse to
Udtaler ikke mere i Flæng, idet Diftongen bruges,
hvor Ordet bet. »det, som tilhører«, den anden
Udtale »det, som er karakteristisk«; »hans egne
[ainə] Ord«; »de ham egne [e.gnə] Ord«; smlg.
særegen, der nu meget sjælden har Diftong;
derimod ejendommelig. Ved egen viser
Spaltningen sig nu ogsaa i Bøjningen, idet vi siger
»min egen Dreng«, men »den ham egne Maade«.
Ikke sjældent hører een Udtaleform hjemme i
daglig Tale, en anden i højtideligt Sprog,
saaledes ta-tage, han føller med - deraf følger,
smlg. ogsaa Ho(ve)de-Hovedsagen. I Ordene
Kone-Kvinde er to opr. Kasusformer af samme
Ord benyttede som to særlige Ord, og saaledes i
fl. Tilfælde (fr. sire-seigneur). Hyppige
Spaltninger forekommer i Fornavne som
Johannes-Johan-Hans-Jens; Katrine-Karen-Trine o. s.
v. Mange D. er opstaaede paa den Maade, at et
Laaneord er etymologisk set det samme Ord
som et, der allerede fandtes i Sproget; saaledes
er det fra Tysk tagne Ord kæk etymologisk
identisk med det nordiske kvik. Saaledes er
navnlig i Fransk en Mængde D. opstaaede ved
senere Optagen af et lat. Ord (mot savant), som
i en folkelig udviklet Form allerede fandtes i
Sproget, f. Eks. simuler-sembler;
cumuler-combler; séparer-sevrer; natif-naïf. Eet og
samme Fremmedord kan ogsaa være optaget
fra to forsk. Sprog i to forsk. Former, som
Butik fra fr. boutique-Apotek, det samme Ord
i dets opr. gr. (lat.) Skikkelse. En
ejendommelig D. har vi i Rapport, hvor den samme
Retskrivning dækker over to Udtaler, en med kort
å og hørligt t med Bet. Beretning (afgive
Rapport), og en anden med langt å og stumt t i Bet.
»Forhold«, »Forbindelse« (sætte sig i Rapport);
skyldes dette Laan fra Fransk til forsk. Tider,
ell. stammer Udtalen med t i det første Ord
fra det tilsvarende Verbum? (Litt.: Noreen,
»Om orddubletter i nysvenskan« [i Upsala
Universitets Årsskrift 1886]; Erdmann,
»Dubbelformer i den moderna engelskan« [smst.];
Western, »Om norske dobbeltformer« [i Arkiv f.
nord. Filologi, IV, 1888]; Brachet,
Dictionnaire des doublets [1868]; C. M. Robert,
Questions de Gramm. française [Amsterdam];
Carolina Michaelis, »Studien zur
romanischen Wortschöpfung« [Leipzig 1876];
Behaghel, Germania, XXIII).
O. Jsp.
Dublin [eng. ’dab£in], Grevskab i det østlige
mod Ø. samt mod Land af Grevskaberne Meath,
Kildare og Wicklow. 886 km2 med (1911) 172394
Indb., hvoraf 70 % er rom.-kat., 24 %
episkopale. Paa Østsiden danner det irske Hav en
Indbugtning, D. Bay, begrænset paa Nordsiden
af Halvøen Howth. Den nordlige Del af D. er
lavt, fladt og frugtbart Land, men den sydlige
Del er bjergfuld, naar Højder paa over 500 m
(Glendoo, 585 m) og er dækket med Heder, Mose
og Skove. Den vigtigste Flod er Liffey.
Agerbruget staar ikke højt; der dyrkes især Havre og
Kartofler, men mere Bet. har Kvægavlen. Der
drives betydeligt Fiskeri (Torsk, Sild) især fra
Kingstown. Industrien er næsten helt knyttet
til Hovedstaden D., som siden 1898 har udgjort
et særligt Grevskab. D. sender to Medlemmer til
Parlamentet.
G. Ht.
Dublin [eng. ’dab£in], Irlands Hovedstad,
ligger paa Øens Østside ved Floden Liffeys
Munding i det irske Hav, paa 53° 23’ 13" n. Br. og
6° 20’ 25" v. L. f. Grw. over for Liverpool og
Holyhead i England. (1911) 304802 Indb. D.,
som nu er Irlands næststørste By (næst efter
Belfast), er vokset langsommere end de fleste
andre af Europas Storstæder; 1811 havde den
179000 Indb. og var den næststørste By paa de
britiske Øer, men siden har den været i relativ,
undertiden i absolut
Tilbagegang, hvilket for en Del hænger
sammen med den almindelige Aftagen af
Irlands Indbyggerantal. Arealet er 1542 ha. D. er
omgivet af en 14 km lang Bulevard,
Circular Road, og uden for denne ligger
Forstæderne, af hvilke de betydeligste er Ringsend ved
Liffeys Munding, Donnybrook,
Rathmines og Rathgar mod S., Kingstown
mod SV., Kilmainham mod V.,
Glasnevin og Clontarf mod N. Over Liffey, der
flyder fra Vest til Øst, midt igennem
Byen, og hvis Bredder følges af lange
stensatte Kajer, fører 12 Broer, af hvilke
den vigtigste er O’Connell-Broen (tidligere kaldt
Carlisle-Broen), omtr. i Centrum af Byen; fra
denne fører den vigtigste Gade, den 32 m brede
og 640 m lange Sackville Street mod N., med de
største Hoteller, Postgaarden og Nelson-Søjlen.
Den østlige Del af Byen paa begge Sider af
Floden huser den velhavende Del af Befolkningen
og har brede, lige Gader, smukke Torve og
 |
| Dublin’s Byvaaben. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
