Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Duboccage (ogsaa Du B.), Marie-Anne, f. Lepage, fr. Digterinde (1710-1802) - Dubois, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 190 km VNV. f. Harrisburg - Dubois, Alphée, fr. Medaillør, (1831-1905) - Dubois, Edmond Paulin, fr. Hydrograf, (1822-1891) - Dubois, Ernest Henri, fransk Billedhugger, (1863- ) - Dubois, Francois Clément Theodore, fr. Musiker, (1837- ) - Dubois, G., d. s. s. Bois, du. - Dubois, Guillaume, Kardinal og fr. Statsmand, (1656-1723)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dubois [dju’bwa], By i U. S. A., Stat
Pennsylvania, ligger 190 km VNV. f. Harrisburg.
(1910) 64186 Indb. D. har et Par store Kulminer
og Mel- og Savmøller.
H. P. S.
Dubois [dy’bwa], Alphée, fr. Medaillør,
f. 17. Juli 1831 i Paris, d. 7. Septbr 1905 i
Clamart, uddannedes i Paris (under F. Duret) og
i Rom. Han er Banebryderen for den moderne
Medaillørkunst; han brød med den fastslaaede
Medaillonskablon og gjorde ved friere
kunstnerisk Behandlingsmaade Medaillefladen egnet til
en friskere Relieffremstilling med bedre
Tumleplads for kunstnerisk Inspiration. Til hans
kendteste Værker (i Bronze, ædle Metaller ell.
kostbare Stene) hører Kameen med Napoleon III og
hans Gemalinde, Medaillerne ved Indvielsen af
Statuen for Napoleon I i Rouen, for Kongen af
Sverige og Norge (1866), i Anledning af
Fiskeriudstillingen i Boulogne-sur-Mer (1868),
Venus-Passagen, den videnskabelige Ekspedition til Kap
Horn m. fl. Ny-Carlsbergs Glyptotek ejer en
Samling af D.’s Medailler (hvoriblandt 3 danske
Erindringsmedailler for Krigene 1848-50 og
1864), slagne Bronzemedailler og Bronzer, støbte
efter Voks. D. er godt repræsenteret i
Luxembourg-Mus. og Petit Palais i Paris. Sønnen
Henri D., f. 21. Aug. 1859, er ogsaa
Medaillør.
A. Hk.
Dubois [dy’bwa], Edmond Paulin, fr.
Hydrograf, f. 12. Juli 1822 i Brest, d. 11. Novbr
1891 smst., udnævntes 1851 til Prof. ved École
navale i Brest og nogle Aar efter til offentlig
Eksaminator ved Marinen. D. er Opfinder af et
Kompas med dobbelt Naal til Bestemmelse af
den ved det i Skibet værende Jern foraarsagede
magnetiske Perturbation og har skrevet bl. a.:
Cours d’astronomie (1855-58, 3. Udg. 1876),
Cours de navigation et d’hydrographie (1859, 2.
Udg. 1869). D. har overs. Gauss’ Theoria motus
(1865).
J. Fr. S.
Dubois [dy’bwa], Ernest Henri, fransk
Billedhugger, f. 16. Marts 1863 i Dieppe,
uddannedes paa École des Beaux-Arts i Paris
under Chapu, Falguière m. fl. og arbejdede i
Lærernes Spor. Hans Hovedbedrift blev
Ungdomsarbejdet »Den fortabte Søn«, der gjorde
megen Lykke (1894, Gipsgruppen i Museet i
Arras, i Marmor i Kbhvns Glyptotek). Senere
Værker: megen Portrætkunst; »Le Vengeur«
(1909) og »France et Savoie« (1912);
Mindesmærker over J. og Xavier de Maistre i Chambéry
(1899), Maleren J. Lefebvre (1913, Montmartre i
Paris) m. m.
A. Hk.
Dubois [dy’bwa], François Clément
Théodore, fr. Musiker, f. 24. Aug. 1837 i
Rosny, Elev af Bazin, Thomas og Benoist. Han
opnaaede 1861 Prix de Rome, og ansattes efter
sin Hjemkomst fra Italien som Organist ved
St-Clotilde-Kirken; senere blev han Organist ved
Madeleine-Kirken og Kompositionslærer ved
Konservatoriet, en Tid lang dets Direktør (efter
Ambr. Thomas). D., der nyder megen Anseelse
i Paris, er en smagfuld, kundskabsrig, men ikke
synderlig original Komponist. Han har ikke ladet
ret mange større Arbejder opføre, og næppe
noget af dem er naaet uden for hans Fødeland;
nævnes kan Paradis perdu (priskronet Værk,
1878) Opéracomique’en La guzla de l’émir og
Operaerne Iben Hamet og Frithjof i større Stil,
derhos Balletmusik, symfoniske Orkesterstykker,
Orgel- og Klavermusik samt Sange.
W. B.
Dubois [dy’bwa], G., d. s. s. Bois, du.
Dubois [dy’bwa], Guillaume, Kardinal og
fr. Statsmand, f. 6. Septbr 1656 i Brives i
Limousin, d. i Versailles 10. Aug. 1723, var Søn af
en Læge. Han fik en god Uddannelse i gejstlige
Skoler i sin Fødeby og i Paris og blev
Informator i store Huse, sidst for Philippe, Søn af
Hertugen af Orléans, Ludvig XIV’s Broder.
Opvakt og smidig vandt han baade Forældrene og
sin unge Elev; men dennes Ungdomskammerat,
Saint-Simon, giver ham Hovedskylden for
Prinsens Udskejelser, Vantro og Menneskeforagt.
Ved at jævne Vejen for et Ægteskab mellem
Philippe og en legitimeret Slegfreddatter af
Kongen fik han Krav paa dennes Taknemlighed,
modtog forsk. gejstlige Levebrød, skønt han ikke
var præsteviet, og sendtes 1698 som Diplomat til
London. Men baade der og paa senere Rejser
virkede han saa ihærdigt og trofast for
Philippe, at den kgl. Unaade, som denne paadrog
sig, ogsaa ramte ham. Efter Kongens Død 1715,
da hans Elev som Hertug af Orléans blev
Frankrigs Regent, kom D.’s store Tid. Han blev
Hovedmanden i de diplomatiske Forhandlinger,
der bragte Europas Stormagter i helt ny
indbyrdes Stilling, sluttede Novbr 1716 i Haag en
Forbundstraktat med England, der tiltraadtes
af Holland, og knyttede Aug. 1718 i London et
Forbund mellem disse Stater og Østerrig,
»Quadruplealliancen«, rettet mod Spaniens
Erobringslyster i Italien og dets Intriger mod Regenten.
Han sikrede derved Hertugen af Orléans’ (og
sin egen) Stilling, men han stillede ogsaa
Frankrig paa ny paa en fremskudt Plads bl.
Stormagterne, og da han efter en kortvarig Krig
1719 udvirkede en Forsoning med Spanien,
indledede han en lang Fredsperiode for Europa.
1718 blev han Udenrigsminister, 1720, efter paa
een Gang at have gennemløbet alle gejstlige
Grader, Ærkebisp af Cambrai, 1721 Kardinal og
Medlem af Regentskabsraadet, og var fra nu af
til sin Død, 3 Maaneder før sin svage Herres,
Frankrigs egl. Styrer. 1722 fik han Titel af
Premierminister. Han mæglede myndigt i de
gejstlige Stridigheder og satte en Række
finansielle o. a. Reformer i Gang. - Faa Mænd er
blevne værre udraabte end D.; hans Opkomst
af lave Kaar, hans Opdyngen af Indtægter
under en alm. Nødstilstand, hans Venskab med
Arvefjenden England vakte Uvillie bl. Høje og
Lave; i samme Retning virkede det umiddelbart
frastødende Indtryk af den lille grimme
Skikkelse (»som en Ræv, der lurer paa en Høne«)
og af hans Optræden, der regnedes for sledsk
bl. Overmænd og ubehersket raa og hensynsløs
mod Undermænd. Saa veltalende Hadere blandt
hans Samtidige som Saint-Simon, Regentens
Moder Elisabeth Charlotte (i hendes senere Aar) og
Voltaire har fremstillet ham som til det
yderste gridsk, troløs og egennyttig ærgerrig, en
Ulykke for Landet, og i Eftertiden har
Modsætningen mellem hans høje Kirkeværdighed og
hans lidet kirkelige Levned og Meninger gjort
ham til en Legemliggørelse af den fordærvede
»Regentskabsperiode«. Men at slaa ham sammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
