- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
473

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dubs, Jacob, schweizisk Statsmand, (1822-1879) - Dubufe, Louis Édouard, fr. Portrætmaler, (1820-1883) - Dubuque, By i U. S. A., Stat Iowa, ligger 250 km NØ. f. Des Moines ved Mississippi - duc (fr., ital. duca, eng. duke, af lat. dux), Hertug; i Frankrig den højeste Adelsrang; se duché. - Duc (Køretøj), 4-hjulet Kalechevogn med 2 Sæder indvendig (2 Personer) samt For- og Bagbuk - Duc, Joseph Louis, fr. Arkitekt, (1802-1879) - duca (ital.), Hertug. - du Camp, Maxime, fr. Forf., (1822-1894) - du Cange, Charles du Fresne, sieur du C., fr. Historiker, (1610-1688)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for vidt i centralistisk Retning og krænkede
Kantonernes Selvstændighed. Folkeafstemningen
gav ham Medhold og forkastede Forslaget, men
D. gik alligevel af 28. Maj. Derimod virkede han
for en mere maadeholden Revision af
Forfatningen og lod sig 1874 i Kanton Vaud vælge til
Nationalraadet; det skyldtes væsentlig ham, at
det ny Forslag fik en bedre Skæbne end det
første, men i hans Hjemstavn var hans
Indflydelse gaaet tabt ved denne Optræden.
Derimod valgtes han 1875 til den ny Forbundsret i
Lausanne, ligesom han 1854-60 havde haft
Sæde i den gl. D. har skrevet »Die
schweizerische Demokratie in ihrer Fortentwickelung«
(1866) og »Das öffentliche Recht des schweiz.
Eidgenossenschaft« (2 Bd, 1877-78), et
Hovedværk om Schweiz’ Statsret. 1880 rejstes et
Mindesmærke for D. nær ved Zürich. (Litt.: F.
Zehender
, »J. D. Ein schweizerischer
Republikaner« [Zürich 1880]).
E. E.

Dubufe [dy’byf], Louis Édouard, fr.
Portrætmaler, f. 30. Marts 1820 i Paris, d. 11.
Aug. 1883 i Versailles, Elev af Faderen
Claude Marie D. (1790-1864) og af Delaroche,
var ligesom Faderen en meget søgt
Portrætmaler i de aristokratiske Kredse; særlig hans
Damebilleder, elegante, koloristisk harmoniske,
men uden dybere Karakteristik, var stærkt paa
Moden. Kejserinde Eugénie, Rosa Bonheur,
Prinsesse Mathilde etc.; Gounod (1867),
Nieuwekerke (1869), Dumas fils (1873), Augier,
Rousseau, Gruppebilledet fra Paris-Kongressen 1856
(Mus. i Versailles) m. m. fl. Ogsaa Historie- og
Genrebilleder: Triptychon’et »Den fortabte Søn«
(1866) o. m. a.
A. Hk.

Dubuque [dy’byk], By i U. S. A., Stat Iowa,
ligger 250 km NØ. f. Des Moines ved
Mississippi. (1910) 38494 Indb. Byen, der ligger dels
paa 65 m høje Bluffs, dels i selve Floddalen, er
et vigtigt Overgangspunkt over Floden, et stort
Flodskibscentrum og Jernvejsknudepunkt.
Industrien er meget betydelig; navnlig har Byen
store Ølbryggerier, Savværker og
Vognfabrikker. D. har en Katedral, et Par teol. Seminarier
og er Sæde for en kat. og en anglikansk Biskop.
Byen, der 1850 endnu kun havde 3100 Indb., er
anlagt 1833 paa det Sted, hvor Julien
Dubuque 1788 grundlagde en Nybygd, der dog snart
blev ødelagt af Indianerne.
H. P. S.

duc [dyk] (fr., ital. duca, eng. duke [dju.k],
af lat. dux), Hertug; i Frankrig den højeste
Adelsrang; se duché.

Duc [dyk] (Køretøj), 4-hjulet
Kalechevogn med 2 Sæder indvendig (2 Personer) samt
For- og Bagbuk. Lavt Trin mellem For- og
Baghjul.
O. P.

Duc [dyk], Joseph Louis, fr. Arkitekt,
f. 25. Oktbr 1802 i Paris, d. 22. Jan. 1879 smst.
Han opnaaede i sit 23. Aar den rom. Pris og
gjorde sig særlig bemærket ved sine Tegninger
af antikke Mindesmærker og Forslag til
Restauration af disse. Hans første udførte Værk
af Bet. er Julisøjlen, udkastet af Alavoine, men
ændret af D. og indviet 1840, hans Hovedværk
er Palais de Justice, som 1869 indbragte ham
Napoleon III’s Ærespris.
(E. S.). C. A. J.

duca (ital.), Hertug.

du Camp [dy-’kã], Maxime, fr. Forf., f. i
Paris 8. Febr 1822, d. i Baden-Baden 8. Febr
1894. Efter endt Skolegang gjorde han 1844-
45 en Rejse i Orienten sammen med sin Ven
Gustave Flaubert. Hjemkommet dyrkede han
Fotografien med ny Rejser for Øje. I Junidagene
1848 blev han saaret som Nationalgardist og
fik Korset af Cavaignac’s Haand. Med offentlig
Understøttelse gik han paa ny Rejser (1849-51)
og indsamlede en stor Masse fotografiske
Prospekter fra Ægypten, Nubien, Palæstina og
Lilleasien; Udbyttet af sine Rejser nedlagde
han i de rigt illustrerede Værker: Souvenirs
et paysages d’Orient
(1848), Égypte, Nubie,
Palestine, Syrie
(1852) og Le Nil, ou lettres sur
l’Égypte et la Nubie
(1854). 1860 sluttede han
sig som Frivillig til Garibaldi’s sicilianske
Ekspedition og skrev derom Expédition des
Deux-Siciles (1861). 1851 havde han sammen med
Laurent-Pichat og Louis Ulbach stiftet Revue
de Paris
, hvori han skrev, til den undertryktes
1858. 1867 begyndte han i Revue des deux
mondes
en Række nøjagtige og omhyggelige Studier
over Paris og dens materielle og aandelige Liv:
Paris, ses organes, ses fonctions, sa vie, dans la
seconde moitié du XIX. siècle
(6 Bd, 1869-75),
et meget læst og benyttet Værk (8. Opl. 1893).
Sine hist. Studier nedlagde han i Souvenirs de
l’année 1848
(1876), Les ancêtres de la
Commune, l’attentat Fieschi
(1877) og Les convulsions
de Paris
(4 Bd, 1878-79), en Skildring af
Kommuneopstanden, der ved sin ensidige
Kildesøgen i Politiprotokollerne vakte de Radikales
forbitrede Had. d. C. er tillige Forf. af
Romaner som: Le livre posthume ou mémoires
d’un suicidé
(1853, ny Udg. 1890), L’homme au
bracelet d’or
(1862), Les buveurs de cendre
(1866) og Une histoire d’amour (1888), samt af
stærkt realistiske Digte: Les chants modernes
(1855), Les convictions (1858) og Les chants de
la matière
(1861). I adskillige Aar skrev han
Oversigter over Salon-Udstillingerne i Paris.
1880 valgtes han til Akademiet efter Saint-René
Taillandier. Af hans sidste Skr kan endnu
nævnes: Souvenirs litteraires (2 Bd, 1883, ny Udg.
1893), La charité privée à Paris (1884, 6. Opl.
1900), La vertu en France (1887), Paris
bienfaisant
(1888), La croix rouge de France (1889)
og Théophile Gautier (1890), Monografi hørende
til Samlingen Les grands écrivains français.
S. Ms.

du Cange [dy-’kã.з], Charles du Fresne,
sieur du C., fr. Historiker, f. 18. Decbr 1610
i Amiens, d. 23. Oktbr 1688 i Paris. Han
virkede en Tid som Advokat i Paris, blev senere
Trésorier de France i sin Fødeby, men flyttede
1668 til Paris. Hans Hovedværk er et stort
Leksikon over Middelalderens Latin, Glossarium
ad Scriptores mediæ et infimæ Latinitatis
(3 Bd,
1678), som hviler paa et uhyre flittigt Stadium
og ikke alene giver sproglige Forklaringer, men
ogsaa allehaande Oplysninger om
Middelalderens Forhold. Det er oftere blevet udg. paa ny
og suppleret; en Udg. besørget af
Benediktinerne, udkom 1733-36 i 6 Bd, et Supplement af
Carpentier udkom 1766 og er indarbejdet i de
senere udvidede Bearbejdelser af Adelung
(1772-84), Henschel (1840-50) og Favre (1883-87).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0497.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free