- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
475

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Duc d'Albe, et Knippe af Pæle, anbragt i Vandet i en Havn ell. Flod - Ducerceau, fr. Arkitektfamilie. - du Chaillu, Paul Belloni, fr. Afrikarejsende (1835-1903) - du Châtel, se Crozat, A.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sider, og D. d’A. har her den store Fordel
fremfor Fortøjningsbøjer (s. d.), der benyttes i
samme Øjemed, at de er urokkelige; til
Gengæld baade foraarsager og tager de mere Skade
ved Paasejling. Er der Strøm gennem Havnen,
maa D. d’A.-Rækken helst anbringes parallelt
med Strømretningen. Skal et Vandareal
afspærres for alm. Færdsel, kan Afspærringen
foretages derved, at der langs dettes Grænser
rammes et passende Antal D. d’A., og
Mellemrummene mellem disse afspærres ved Flaader ell.
Frydebomme, der ved Kæder er fortøjede til de
anbragte D. d’A.; paa denne Maade er Flaadens
Leje i Kbhvn afspærret fra Havnen ved en Rk.
Flaader, fortøjede ved D. d’Alber.
(Hønsebroen). I Havne, hvor der findes Flod
og Ebbe, benyttes ofte som en Art flydende
Kajer Pontoner, der, naar Vandet falder og
stiger, styres ved Hjælp af D. d’A., medens disse
hindrer Forskydning til Siderne (Hamburg
Havn). I mange Havne findes ogsaa rammet
en særlig D. d’A. til Benyttelse som
Deviationspæl, idet den retvisende Retning til
visse kendte Punkter (Fyr, Kirkespir o.l.) er
bekendt; Skibene retter da deres Kompas
ved at svaje rundt om en saadan Pæl. D. d’A.
kan ikke benyttes, hvor Vanddybden er større end 8 à 10 m,
ell. hvor Bunden er særlig blød; i saadanne
Tilfælde maa man gaa til Anvendelse af Bøjer.

D d’A. indeholder et forsk., i Reglen ulige
Antal Pæle (3, 5, 7, 9 ell. fl.), idet Pælene er
grupperede om en lodret stillet Midterpæl,
Kongen, medens de ydre Pæle har et Anlæg
mellem 1:8 og 1:4. Kun i meget smaa
Baadehavne kan man træffe D. d’A. bestaaende af en
enkelt Pæl; i øvrigt kan det siges, at jo større
Skibene, der skal benytte D. d’A., er, jo større
Vanddybden og jo blødere Bunden er, desto fl.
Pæle maa D. d’A. indeholde; derfor indeholder
ogsaa de i Havne ved Flodmundinger værende
D. d’A. altid mange (9-32) Pæle, medens D.
d’A. i Havne med god og fast Bund kun
indeholder faa Pæle (i Kbhvn 5-7). Pælene er
hyppigst af Træ, men man har ogsaa bygget
D. d’A. af Jern, i hvilket Tilfælde Pælene er
Skruepæle (s. d.). Over Vandet er Pælene
enten solidt forbundne ved Laase og Bolte,
omlagte Jernbeslag ell. svære Kæder, hvilke sidste
ofte tillige gør Nytte ved at tjene til Fastgørelse
af Skibenes Fortøjninger, ell. de er blot
samlede ved Hjælp af Kæder ell. Kiler, saaledes at
der tilstedes en vis Bevægelighed mellem
Pælene; derved undgaas Sønderbrydning af
Pælene ved Kollision. D. d’A.’s Højde over Vandet
afhænger ligeledes af Skibenes Størrelse og
ligger mellem 1 og 3 m, ofte rækker Kongen c. 1/2
m op over de øvrige Pæle. Fig. viser en ved
Warnemünde anvendt D. d’A., indeholdende 9
Pæle.
(C. Ph. T.). J. M.-P.

illustration placeholder

Duc d’Albe bestaaende af 9

Pæle; med Tværsnit efter

Linien c-d.


Ducerceau [dysær’so], fr. Arkitektfamilie.
Jacques Androuet D., f. c. 1511, d. efter
1584, besøgte i sine unge Aar Rom, hvor han
lærte Antikken og den ital. Renaissance at
kende, vendte 1533 tilbage til Paris og boede efter
1550 i Orléans. Hans udførte Bygninger er
forlængst gaaede til Grunde, og hans Berømmelse
skyldes hans omfattende Virksomhed som
Kobberstikker og Publicist; foruden
Kobberstikværker som hans Arcs, Temples, Fragments og
Vues d’Optique samt talrige Ornamentstik har
han udgivet Livre d’Architecture (1559) og Les
plus excellents Bastiments de France
(1576-79);
især det sidste, til Katarina af Medici
dedicerede Værk har stor Bet. for vort Kendskab til
Frankrigs Renaissancearkitektur. - Af hans tre
som Bygmestre virkende Sønner har
Baptiste Androuet, f. c. 1545, d. 1590, deltaget i
Arbejderne paa Louvre og Fontainebleau og
bygget Pont-Neuf i Paris (fuldendt 1603,
ombygget c. 1850); Jacques D., d. 1614, byggede
Hôtel de Mayenne. Af en Sønnesøn, Jean, d.
efter 1649, er Hôtel de Sully, nu Paris’
Bymuseum. (Litt.: Geymüller, Les Du
Cerceau
[Paris 1887]).
C. A. J.

du Chaillu [dy-∫a’jy], Paul Belloni,
fr. Afrikarejsende (1835-1903), kom som ungt
Menneske til Gabun under Ækvator i Vestafrika,
hvorpaa hans Fader drev Handel, lærte de
nærmest boende Stammers Sprog og Sæder at
kende og foretog tidlig Udflugter ind i Landet. Han
rejste 1855 til de forenede Stater og vendte med
Støtte af The Academy of Natural Sciences i
Philadelphia tilbage til Afrika, hvor han 1856
-60 berejste Egnene i Omegnen af Ækvator,
om hvis Floder, Fauna, Flora og Befolkning han
samlede en Mængde interessante Oplysninger.
Adskilligt i hans Rejseberetning Explorations
and Adventures in Equatorial Africa
(1861)
droges stærkt i Tvivl; men senere Rejsendes
Beretninger har bragt d. C. fuld Oprejsning
som paalidelig Rejsende og skarpsindig
Iagttager. Det var ham, der bragte den første
levende Gorilla til Europa. 1863 vendte han atter
tilbage til Afrika og foretog nu med Mundingen
af Fernando Vaz under 1 1/4° s. Br. som
Udgangspunkt en Rejse til det indre. Efter
Vandringer paa omtr. 700 km, uden hvid Ledsager,
naaede han i Juli 1865 Mouaou Kombo under
12 3/4° ø. L. f. Gr., hvor han p. Gr. a. de
Indfødtes fjendtlige Holdning skyndsomst maatte
tiltræde Tilbagemarchen og vendte i en ynkelig
Forfatning i Slutn. af Septbr tilbage til sit
Udgangspunkt; Udbyttet af Rejsen blev, foruden
Oplysninger om Land og Folk, en Rk. Plads- og
Højdebestemmelser. Senere har d. C. rejst i
Skandinavien og Finland og bl. a. foretaget
Studier vedrørende Vikingetiden. Som Frugt af
disse seneste Rejser og Studier har han
offentliggjort The Land of the midnightsun (1881;
udkom paa Svensk 1881, paa Tysk 1882), The
Viking Age
(1889) og Ivar the Viking (1893).
C. A.

du Châtel [dy-∫a’tæl], se Crozat, A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free