- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
488

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Duer (Columbæ, Gyrántes) (hertil 1 farvetrykt Tavle) danner en vel afgrænset Orden af Fugle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

oftest er meget tarvelig, af Kviste, og lægger 2
hvidlige Æg, oftest 2 Gange om Aaret. Ungerne
er fuldstændig nøgne og hjælpeløse, naar de
kommer ud af Ægget. En Del af de nordlige
Arter er Trækfugle. D. er harmonisk byggede,
deres Adfærd præget af baade Kraft og Ynde.
Fra Oldtiden har de været anset som
Sindbilleder paa Blidhed og Troskab, dog ikke
ganske med Rette. Deres Karakter er ret stridbar,
og selv om de viser Troskab mod Magen, er de
i høj Grad troløse mod Æg og Unger, som de
ofte forlader, hvis de blot en enkelt Gang
skræmmes fra dem.

D. deles i fl. Familier, der dog staar
hinanden meget nær. De eneste stærkt afvigende
Grupper er de uddøde Dronter (Dididæ) og
Gruppen Tandduer (Didunculidæ), hvortil
kun hører een Art, den paa Samoa levende, nu
næsten udryddede Samoa-D. (Didunculus
strigirostris Jard.), adskilt fra alle andre D., ved at
Fjerklædningen hører op adskilligt over Løbet,
og ved det stærkt bøjede, næsten rovfugleagtige
Overnæb.

Frugt-D. (Carpophagidæ), der næsten tæller
Halvdelen af samtlige Familiens Arter, har
Foden fjerklædt til midt paa Løbet. De lever mest
af Frugter og Bær, kommer sjældent paa
Jorden. Farverne er ofte grønlige, hos nogle
Slægter meget brogede. De hører hjemme i Afrikas
og Asiens Tropeegne, dog særlig i Australien
med omliggende Øgrupper. Hertil hører Slægten
Frugt-D. (Carpophaga), Vorte-D.
(Alectroenas) med forlængede Halsfjer og Hudvorter
omkr. Næbbet, den store Slægt af
Laaddenfodede D. (Ptilopus) og de pragtfuldt farvede
Papegøje-D. (Vinago).

Omtr. 100 Arter, hjemmehørende i det
tropiske Amerika, Afrika, Ny Guinea og
omliggende Øer, tæller Jord-D. (Geotrygonidse), der
for en Del lever og søger Føde paa Jorden. Til
disse hører adskillige pragtfulde og
ejendommelige Arter, hvoraf nogle ofte holdes i zool.
Haver, saaledes D.-Familiens Kæmper,
Kron-D. (Goura), saa store som en stor Hane, med en
ejendommelig Krone af løse Fjer paa
Baghovedet; Farven er blaalig; de lever i Mængde
paa Ny Guinea og omliggende Øer, færdes paa
Jorden som Fasaner og flyver kun, naar de
skræmmes, op i Træerne. Manke-D.
(Caloenas) fra Nikobarerne hører med deres lange
Halsfjer og metalskinnende Farver til de
skønneste af alle D. Paa Kuba lever den smukt

illustration placeholder
Fig. 1. Samoadue (Didunculus strigirostris).


illustration placeholder
Fig. 2. Vortedue (Alectroenas pulcherrima).


illustration placeholder
Fig. 3. Krondue (Goura coronata).


illustration placeholder
Fig. 4. Mankedue (Caloenas nicobarica).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0512.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free