Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dug. Ved D. forstaas i Alm. det Vand, som fortættes paa et Legemes Overflade - Dug (Søv.), Bredden af den Sejldug, hvoraf man syer et Sejl - Dugat, Gustave, fr. Orientalist (1824-89) - Dugazon, Louise Rosalie, f. Léfebvre, fr. Skuespillerinde (1755-1821) - Dugbilleder, Billeder, som man faar frem ved at aande paa en blank Flade - Dugdale, William, eng. Arkæolog, (1605-86) - duge op (Søv.), at samle sammen paa et Raasejl og rulle det op paa Raaen - Duges, Antoine Louis, fransk Læge (1797-1838) - Duggræs, se Soldug. - Dughet, Gaspard, se Poussin. - Dugmaaler, et Apparat til at maale den i en vis Tid dannede Dug. - Dugmetoden. Ved Gasovne er det af stor Bet. at sikre sig, at Forbrændingsprodukterne ikke »slaar ud« i Værelset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sommeren. Stærkest er D. i Troperne i
Regntiden, idet Jorden da er meget fugtig, og Vejret
som oftest klarer op om Natten. At Sommerdug
hovedsagelig stammer fra Jordbunden, kan vises
med en Glasplade, der udspændes vandret i
Overkanten af Grønsværet; Pladen vil da
bedugges mest paa Undersiden. Denne D. tilfører
altsaa ikke Jordbunden Væde (en Urtepotte med
Græsvækst taber i Vægt, selv om der sætter sig
D. paa Græsset). Den ved D.-Dannelsen
frigjorte latente Varme beløber sig her i Landet
paa Græs ved alm. forekommende D.-Mængder
til c. 10 g Kalorier pr cm2 pr Nat og er derfor
ikke helt uden Bet. til Forhindring af
Nattefrost i Græsset.
D. la C.
Dug (Søv.), Bredden af den Sejldug, hvoraf
man syer et Sejl. Dette bestaar af fl. - i Reglen
vertikalt - sammensyede D. à c. 58 cm Bredde.
Dugat [dy’ga], Gustave, fr. Orientalist
(1824-89). Han virkede den sidste Del af sin
Levetid som Lærer ved École des langues
vivantes orientales i Paris; af hans talrige
Arbejder kan mærkes en Grammaire
arabe-française med arab. Tekst (1853), samt den sammen
med Dozy, Krehl og Wright udførte Udg. af den
arab. Historiker Makkari (2 Bd, 1855-61).
Foruden at yde disse hist. og sprogvidenskabelige
Arbejder har D. ogsaa virket som Biograf og
Personalhistoriker; hans betydeligste
herhenhørende Arbejde er det flittige Samlerværk
Histoire des Orientalistes en Europe (2 Bd,
1868-70).
J. Ø.
Dugazon [dyga’zå], Louise Rosalie,
f. Léfebvre, fr. Skuespillerinde (1755-1821).
Allerede fra sit 12. Aar gjorde D. sig bemærket
i Balletten paa Théâtre-Italien, gik, da hun
blev voksen, over til Syngestykket og det egl.
Skuespil og erhvervede sig ogsaa her en
fremtrædende Plads, først i Elskerinderoller, senere
som værdige Mødre. D., der var gift med
Skuespilleren Jean Baptiste Henri Gourcault, kaldet
D. (1743-1809), trak sig 1806 af Helbredshensyn
tilbage fra Scenen.
A. A.
Dugbilleder, Billeder, som man faar frem
ved at aande paa en blank Flade (Glas,
Glimmer, Metal, o. s. v.), der ikke forud bærer noget
synligt Mærke. Skriver man med en Pind paa en
ren Glasrude, vil Skrifttrækkene blive synlige,
naar man aander paa Ruden, idet Dugdraaberne
faar forsk. Størrelse og derved forsk. Udseende
paa de beskrevne og ikke beskrevne Dele af
Glasset. En Glasplade giver et tydeligt, rundt D.,
naar en Mønt i længere Tid har ligget paa den;
undertiden skimtes ogsaa noget af Møntens
Præg. Billedet dannes hurtigere og stærkere,
naar enten Pladen ell. Mønten, men ikke begge,
først har ligget i Kulsyre og ved Absorption
deraf forsynet sig med et fasthængende Lag paa
Overfladen. Et udklippet Papirmønster ell. et
Stykke Tøj, der nogle Timer har ligget under en
vel renset Glasplade, frembringer et D. paa
Glasset; ligesaa et beskrevet Stykke Papir, hvor
Skriften nylig er blevet tør. Moser, efter
hvem D. ogsaa kaldes Moser’ske
Billeder, antog, at Forandringen i Glassets
Overflade skyldes en Straaling, altsaa var en Slags
fotografisk Virkning. Det er dog rimeligere, at
den hidrører fra Udveksling af de absorberede
Luftlag ved Diffusion. Elektriske D.: Paa
et Blad Stanniol lægges en ren Glasplade og
paa denne en Mønt; Bladet og Mønten forbindes
med hver sin Pol af en Elektrisermaskine og
elektriseres stærkt et Par Minutter. Det herved
frembragte D. kan gengive Møntens Præg fint
og holde sig længe. (Litt.: »Nature«, 22. Decbr
1892).
K. S. K.
Dugdale [’dagdei£], William, eng.
Arkæolog, (1605-86), var som Persevant og
Vaabenkonge knyttet til Stuarternes Hof og førtes
derved ind paa hist. Studier. Sammen med R.
Dordsworth udgav han Monasticon anglicanum
(3 Bd, 1655-73); den bedste Udg. af dette
vigtige Værk, der endnu har Bet. for Videnskaben,
foreligger i 6 Bd (1817-30). Bl. D.’s andre
Værker kan nævnes: Antiquities of Warwickshire
(1656) og The baronage of England (3 Bd,
1675-76), en Samling Biografier af eng.
Adelsmænd. Hans Autobiografi The life of Sir W. D.
er udg. 1713.
M. M.
duge op (Søv.), at samle sammen paa et
Raasejl og rulle det op paa Raaen, efter at det
er bjerget ved Hjælp af Givtove og Gaardinger
og hænger som en Pose under Raaen. Derefter
beslaas Sejlet.
H. E.
Dugès [dy’зæ.s], Antoine Louis, fransk
Læge (1797-1838), Søstersøn af den berømte
Jordemoder Lachapelle, blev Doktor i Paris
1821, var derpaa en Tid Prosektor ved det med.
Fakultet i Paris og fra 1825 Prof. i
Fødselsvidenskab i Montpellier. Han har skrevet
meget, deriblandt sammen med Jordemoderen
Boivin Traité pratique des maladies de l’utérus et
de ses annexes (2 Bd, 1833). Endvidere kan
nævnes: Essai physiologico-pathologique sur la
nature de la fièvre (2 Bd, 1823 prisbelønnet),
Manuel d’obstétrique (1826, 3. Oplag 1840),
Mémoire sur la conformité organique dans l’échelle
animale (1832), Recherches sur l’ostéologie et la
myologie des batrachiens à leur différents âges
(1835, prisbelønnet af Institut de France), Traité
de physiologie comparée de l’homme et des
animaux (3 Bd, 1838-39).
G. N.
Duggræs, se Soldug.
Dughet [dy’gæ], Gaspard, se Poussin.
Dugmaaler, et Apparat til at maale den i en
vis Tid, f. Eks. i Løbet af en Nat dannede Dug.
Man har hertil anvendt Uldtotter, der vejedes
Aften og Morgen, og hvis Vægtforøgelse var den
søgte Størrelse. Undertiden opsamles Dug, der
sætter sig paa en Regnmaaler, og Mængden af
Dug bestemmes da, som om det var Nedbør.
Tidligere, da man mente, at Dug tilførte
Jordbunden Væde, interesserede saadanne Maalinger,
men med det Kendskab, man nu har til Dugs
Herkomst og Optræden (se Dug), har disse
Maalinger tabt saa meget i Værdi, at de
praktisk talt er ophørte.
D. la. C.
Dugmetoden. Ved Anbringelse af Gasovne
til Opvarmning af Værelser er det af stor Bet.
at sikre sig, at
Forbrændingsprodukterne fra Ovnen ikke »slaar ud« i Værelset. Om
dette er Tilfældet, kan paavises paa forsk.
Maader, bl. a. ogsaa ved den saakaldte D. Denne
beror paa den Kendsgerning, at
Forbrændingsprodukterne p. Gr. a. deres Indhold af
Vanddampe vil forøge den relative
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
