Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dugmetoden. Ved Gasovne er det af stor Bet. at sikre sig, at Forbrændingsprodukterne ikke »slaar ud« i Værelset - Dug og Disk. »at holde D. o. D.»: at være bosiddende og have egen Husholdning - Dugommier, Jacques Goquille, fr. General, (1738-1794) - Dugpunkt, se Dug. - Duguay-Trouin, René, fr. Korsar og Søofficer, (1673-1736) - Dugué, Ferdinand, fr. Forf., (1815- ) - Dugué de la Fauconnerte, Henri Joseph, fr. Politiker (1835-1913)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fugtighedsmængde i Luften i Værelset, hvis de blander sig med
denne. Dette kan i Praksis paavises ved, at der
foran den Ovn, der undersøges, anbringes en
Glasplade af en saadan Temp., at den netop
ikke bliver dugget, naar den holdes i Luften
i Værelset et Stykke foran Ovnen. Hvis
Glaspladen derpaa nærmes Ovnen, vil den blive
dugget netop paa de Steder, hvor der trænger
Forbrændingsprodukter ud i Værelset.
Til Metoden er knyttet en Anvendelse af et
Projektionsapparat og fotografisk Optagelse af
Dugpletten paa Glaspladen, men dette behøver
man kun at gøre, hvis man af en ell. anden
Grund (f. Eks. ved Reklamation ang. en leveret
Ovn, som Bevis under en eventuel Retssag o. l.)
ønsker Bevis for, at
Forbrændingsprodukterne virkelig slaar ud. Til alm. Undersøgelse er
det nok at have en Glasplade, der er tilpas
kold, og som har en efter Ovnen passende Form,
man vil da tydelig kunne se den dugges paa det
Sted, hvor Forbrændingsprodukterne slaar ud.
Metoden er angivet af det eng. Selskab:
Davis-Gasstove-Co. og er offentliggjort af Dr.
Butterfield. Den benævnes ogsaa
Shadowgraph-Metoden eller
Skyggebilled-Metoden.
R. T.
Dug og Disk. I gammelt Lovsprog bruges
Udtrykket »at holde D. o. D.« i samme Bet.
som at være bosiddende og have egen
Husholdning (D. L. 1-2-4 og 26; N. L. 1-2-4 og 23).
Selve Ordet »Disk« bet. i øvrigt baade et Bord
og et Fad.
E. T.
Dugommier [dygå’mie], Jacques Coquille,
fr. General, f. 1738 paa Øen Guadeloupe, d. 18.
Novbr 1794 i Slaget ved Sierra Negra i
Katalonien. Ganske ung traadte han ind i den fr.
Hær og naaede Oberstløjtnantsgraden, da han
af Hensyn til en Forbigaaelse til Forfremmelse
gik ud af Tjenesten. Han dyrkede nu sine store
Godser paa Guadeloupe indtil den fr.
Revolutions Udbrud. D. nærede stærke Frihedsideer,
rejste til Frankrig 1791, traadte ind i Tjenesten
og var som Brigadegeneral knyttet til Hæren i
Italien. 1793 sendtes han mod Toulon, som han
har Æren af at have erobret, og hvor han
bidrog til, at Opmærksomheden henlededes paa
Bonaparte, hvem han overlod Udførelsen af en
Del af sine dristige Planer. 1794 overtog han
Befalingen over Hæren i Pyrenæerne, sejrede
over Spanierne ved Boulon, erobrede Collioure
og Bellegarde, kastede Fjenden over
Pyrenæerne og forfulgte ham ind i Katalonien. Straks i
Beg. af Slaget ved Sierra Negra saaredes D.
dødeligt, men Sejren tilfaldt Franskmændene,
der efter D.’s Fald førtes af hans
Næstkommanderende Perignon og General Augereau.
(Litt.: Vauchelet, Le général D. [Revue
hist. Marts-April 1886]).
B. P. B.
Dugpunkt, se Dug.
Duguay-Trouin [dy’gæ-tru’æ], Réné, fr.
Korsar og Søofficer, f. i St Malo 10. Juni 1673,
d. 27. Septbr 1736. Faderen var Kaperkaptajn,
Sønnen fulgte i hans Fodspor og vandt
efterhaanden ved sin Sømandsdygtighed og sit Mod
et Navn som en af Frankrigs populæreste
Søhelte. I Krigen mod England og Holland 1689 ff.
blev han ved sine dristige og eventyrlige
Kaperier en sand Skræk for sine Fjender. 1693
traadte han i Kongens Tjeneste, blev Aaret efter
fanget af Englænderne, men undveg ligesom Jean
Bart og Forbin. 1697 kæmpede han med en
Eskadre Smaaskibe mod den berømte holl.
Admiral v. Wassenaer og tog ham haardt saaret
til Fange, hvorefter han udnævntes til
Fregatkaptajn. Under den sp. Arvefølgekrig kæmpede
han under Orkney-Øerne, ved Spitsbergen og
senere i Kanalen, næsten bestandig sejrende,
hvor han viste sig. Ved Downs angreb han 1707
sammen med Forbin en stor eng. Konvoi og
gjorde et umaadeligt Bytte; en Ærespension, som
Kongen skænkede ham til Belønning, overdrog
han til sin Næstkommanderende, der var blevet
saaret. Senere optraadte han med vekslende
Held mod Portugiserne i Brasilien. 1715
avancerede D. til Eskadrechef, 1723 blev han
Medlem af det ind. Raad, 1728 General-Løjtnant
over Flaaden, Aaret efter Chef for
Marinestationen i Brest, 1731 Øverstkommanderende for
en Ekspedition til de afrik. Røverstater. 1709
blev D. optaget i Adelsstanden; paa hans Diplom
staar anført, at han havde erobret 300
Koffardiskibe samt 200 armerede Skibe og Orlogsmænd.
En Statue af ham findes i Byen St Malo.
C. W-S.
Dugué [dy’ge], Ferdinand, fr. Forf., f.
i Paris 18. Febr 1815, skrev først Romaner og
Digte, f. Eks. Les gouttes de rosée, 100 sonnets
(1840) og L’oasis (1850), men har navnlig
udfoldet en omfattende dram. Virksomhed og dels
selvstændig, dels med Forf. som Dennery og
Anicet Bourgeois skrevet en Mængde navnlig
hist. Dramaer, hvoraf kan nævnes: Les
Pharaons (1848), Salvator Rosa (1851), Monsieur
Pinchard (1851), William Shakespeare (1857),
La fille du chiffonnier (1861), Marie de Mancini
(1864), Les couteaux d’or (1869), Tibère (1882).
Desuden har han som ældre udg. fl. Samlinger
politiske Digte og Satirer, f. Eks. Les
ressouvenirs (1886). Hans Poésies complètes udkom
1908 i 3 Bd.
S. Ms.
Dugué de la Fauconnerie [dyge-d-la-fokån
’ri], Henri Joseph, fr. Politiker (1835-
-1913), var 1862-66 Underpræfekt og valgtes
1869 til den lovgivende Forsamling, hvor han
hørte til de yderlige Napoleonister og gjorde
sig bemærket 15. Juli 1870 ved sine skarpe
Udfald mod Thiers, fordi denne tillod sig at
advare imod Krigen. Han var 1872-76 Redaktør
af Bladet L’Ordre efter Cl. Duvernois og udgav
1874 et Flyveskrift Les calomnies contre
l’Empire, hvori han forsvarede Kejserdømmet og
gav Republikanerne Skylden for Tabet af
Elsass. 1876 valgtes han til Deputeretkamret og
understøttede ivrig Ministeriet Broglie’s
reaktionære Forsøg 1877, men erklærede sig n. A.
villig til at bøje sig for Folkevillien, der
tydelig havde udtalt sig for Republikken, og søgte
i et Flyveskrift Soyons done logiques at vinde
Napoleonisterne for denne Statsordning. Da
han ikke kunde trække sine Partifæller med sig,
nedlagde han Febr 1881 sit Valgmandat. 1884
skilte han sig igen fra Republikanerne, fordi de
formentlig ikke svarede til deres Navn, men
stødte Folket fra sig ved deres kirkefjendske
Holdning. Han lod sig derfor 1885 vælge som
monarkistisk Kandidat og understøttede ivrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
