- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
506

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Duma (russ.) o: »Raadsforsamling, Raad« under de ældste Tsarer i Moskva en Statsinstitution - Dumangas, By paa Filippinerne, ligger paa Østkysten af Øen Panay - Dumanoir (Du M.), Philippe François Pinel, fr. dram. Forf. (1806-65) - Dumaresq, se Armand-Dumaresq. - Dumas, Alexandre Davy de la Pailleterie, fr. General, (1762-1806) - Dumas, - 1) Alexandre, den Ældre (pére), fr. Forf., (1802-1870)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nederste Klasse er vel ikke alm., men dog ikke
knyttet til særlig strenge Betingelser. Den tredie
Kurie omfatter Bondekommunerne, hvis
Valgmænd vælges ad indirekte Vej. Endelig har
Fabrikarbejderne en særlig Repræsentation.
Antallet af de enkelte Kuriers Valgmænd er ikke
bestemt ved nogen alm. Regel, men særskilt
fastsat for de enkelte Valgkredse, der i Reglen
falder sammen med Guvernementerne. Oprindelig
havde man ved Fordelingen begunstiget
Bønderne stærkt, men Loven af 1907 har trængt
dem mere i Baggrunden, nærmest til Fordel for
Adelen. Samtlige Valgmænd inden for hver
Valgkreds vælger i Forening Kredsens
Dumamedlemmer, dog at der bl. disse skal være
mindst een Repræsentant for hver af de tre
Kurier. I enkelte af de største Byer, der
danner særlige Valgkredse, foregaar Valgene
direkte, men Valgretten er i øvrigt ordnet paa
samme Maade som i de andre Byer, saa at
hver af de to Vælgerklasser vælger et lige stort
Antal Repræsentanter. Valgretten er i alle
Tilfælde knyttet til lgn. alm. Betingelser som efter
andre moderne Forfatninger. D.’s Medlemstal
er 442; det var tidligere større, men Loven af
1907 har dels udelukket de tatariske Folk i
Centralasien fra al Repræsentation, dels
reduceret Antallet af Medlemmer fra forsk. andre
Landsdele, navnlig Polen. Iflg. en L. af 1910 er
Medlemsantallet forøget med 4 Repræsentanter
for Finland. D. og Rigsraad sammenkaldes
hvert Aar af Tsaren, som kan slutte Sessionen,
naar han vil, og desuden har Udsættelses- og
Opløsningsret. D. vælger selv sin Formand, og
Medlemmerne oppebærer Diæter og nyder alm.
parlamentarisk Immunitet. D.’s Samtykke er
jævnsides Rigsraadets nødvendigt til
Forandringer i Lovgivningen, og den har selv Ret til at
foreslaa Love, dog med Undtagelse af saadanne,
som gaar ud paa en Ændring af Forfatningen.
Uden dens Samtykke kan ingen ny Skat
paalægges, hvorimod baade dens og Rigsraadets
Indflydelse paa Fastsættelsen af det aarlige
Budget er stærkt begrænset. Den kan ikke rejse
Anklage mod Ministrene, men har Ret til at
stille Interpellationer i Anledning af
Embedshandlinger af dem ell. deres Undergivne, som
forekommer den lovstridige. Om D.’s politiske
Historie, se Rusland, »Historie«. (Litt.:
»Jahrbuch des offentlichen Rechts der
Gegenwart« [1908, 406 ff.]; W. Gribowsky, »Das
Staatsrecht des russischen Reiches« [»Das
öffentliche Recht der Gegenwart«, XVII, 1912]).
P. J. J.

Dumangas, By paa Filippinerne, ligger paa
Østkysten af Øen Panay. 14000 Indb. D. har
Lærredsindustri og Handel med Tobak.
H. P. S.

Dumanoir [dyma’nwa.r] (Du M.), Philippe
François Pinel
, fr. dram. Forf. (1806-
65). D., der var født paa Guadeloupe, blev
opdraget i Paris, studerede Jura, men begyndte
meget tidlig at skrive for Scenen. Hans
Debutarbejder Un jour de médecine og La semaine des
amours
(1827) er begge forfattede sammen med
De Mallian. Hans dels selvstændig, dels med
forsk. Medarbejdere skrevne Lystspil og
Vaudeviller løber op til omtr. et Par Hundrede. Hans
lette og lystige Stykker hører til den Scribe’ske
intrigefyldte Art. Skuespillerinden Déjazet fik
mange af sine Glansroller i hans Vaudeviller.
Nævnes kan La marquise de Prétintaille (1835),
Le cabaret de Lustucru (1837), Les premières
armes de Richelieu
(1839), Indiana et
Charlemagne
(1840), Don César de Bazan (1844, med
Dennery), L’école des agneaux (1855), Les
femmes terribles
(1858), La maison sans enfants
(1863) o. s. v.
S. Ms.

Dumaresq [dyma’ræsk], se
Armand-Dumaresq.

Dumas [dy’ma], Alexandre Davy de
la Pailleterie
, fr. General, uægte Søn af
Markis Alex. Davy de la Pailleterie og
Negerinden D., f. paa Haiti 25. Marts 1762, d. i
Villers-Cotterets 26. Febr 1806. Han blev menig
Soldat i Dronningens Dragonregiment 1786,
men under Revolutionskrigene bragte hans
Krigerdygtighed, der støttedes af hans
Kæmpevækst og Kæmpekræfter, ham hurtigt frem.
Allerede 1793 var han Divisionsgeneral; en kort
Tid førte han Østpyrenæer-Hæren mod
Spanierne og overtog derefter Kommandoen over
Alpehæren, med hvilken han kæmpede tappert
omkring Mont Cenis. Derefter var han i nogen Tid
Overgeneral i Vendée, hvor dog hans
Maadehold bragte ham i Regeringens Unaade. 1797
kæmpede han i Italien og under Joubert i Tyrol;
1798 gjorde han Toget til Ægypten med. P. Gr.
a. Sygdom - og Uoverensstemmelse med Alex.
Berthier - forlod han Ægypten for at vende
tilbage til Frankrig. Hans Skib blev imidlertid
af Storm forstaaet hen i Nærheden af Tarent,
hvor han af den neapolitanske Regering blev
fængslet og i lang Tid saa ilde medhandlet i et
underjordisk Fangehul, at han efter endelig at
være blevet udvekslet følte sig udygtig til
yderligere Krigstjeneste. Hans Statue er rejst ved
Boulevard des Malesherbes i Paris, Side om
Side med hans navnkundige Søns og Sønnesøns.
(Litt.: Hauterive, Un soldat de la
Révolution. Le Général A. D.
[Paris, 2. Udg. 1897]).
(F. J. M.). P. L. M.

Dumas [dy’ma], 1) Alexandre, den
Ældre
(père), fr. Forf., foreg.’s Søn, f. i
Villers-Cotterets 24. Juli 1802, d. i Puys ved
Dieppe 5. December 1870. Tidlig faderløs
fik han kun en tarvelig Undervisning i sin
Fødeby, var nogen Tid paa et Sagførerkontor,
men gik 1823 til Paris, hvor hans smukke
Haandskrift skaffede ham Ansættelse i
Hertugen af Orléans’
Sekretariat. I sin Fritid studerede han af al Kraft
og øvede sin Pen, saa han allerede 1826 kunde
optræde med et lille Bd Noveller. Aaret efter

illustration placeholder
A. Dumas (den Ældre).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0532.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free