Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2) Alexandre, den Yngre (fils), (1824-1895) - 3) Marie, fr. Forfatterinde, (1832-1878) - Dumas, Georges, fransk Læge, (1866- ) - Dumas, Guillaume Matthieu, Greve, fr. General og Politiker, (1753-1837) - Dumas, Jean Baptiste, fransk Kemiker, (1800-1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Revenants (1851), Sophie Printemps (1853), La
bolte d’argent (1855), Affaire Clémenceau (1866,
»En Morders Bekendelser«, oversat af Fr. W.
Horn 1898) o. s. v. I Flyveskrifter og talrige
efemere Artikler forfægtede han sine moralske
Reformbetragtninger over
Samfundslovgivningens Brøst, Paternitetsforholdet, Mandens Ret
til at dræbe en utro Hustru, Skilsmissesagen, de
uægte Børns Retsstilling o. s. v. - Personlig
var D. en overordentlig hæderlig Karakter, hvis
respektable Vandel og Vennetroskab indgød
almindelig Agtelse; han moraliserede ud fra sin
egen tilkæmpede catoniske Strenghed i Sæder.
- Ogsaa uden for Frankrig er hans Arbejder
meget læste og opførte, om end de dristige
Emner hist og her lagde Dramaernes Opførelse
Hindringer i Vejen; det kgl. Teater i Kbhvn
har opført »Den Fremmede« (1882), »Denise«
(1886), »Damernes Ven« (1894) og »Francillon«
(1896); Privatteatrene en Del andre, hyppigst
»Kameliadamen«. Hans Théatre complet er
udkommet i 8 Bd (1868-98).
3) Marie, fr. Forfatterinde, foreg.’s Søster,
f. i Paris 1832, d. 5. Oktbr 1878, har skrevet
en autobiografisk Roman Au lit de mort (1866)
og Fortællingerne Mme. Benoît og Le mari de
Mme. Benoît (1869). I sin Ungdom dyrkede hun
ogsaa Malerkunsten. Hun giftede sig, men gik
efter sin Mands snarlige Død i Kloster.
S. Ms.
Dumas [dy’ma], Georges, fransk Læge, f.
6. Marts 1866 i Ledignan. Samtidig med
Medicinen studerede D. Psykologi og tog
Doktorgraden i begge Fag. Han udnævntes tidligt til
agréé de Philosophie, det overdroges ham at
holde Forlæsninger over Psykologi, og han
udnævntes til Chef for det psykologiske
Laboratorium under det med. Fakultet i Paris. For
udmærket Arbejde i begge Fag præmieredes han
baade af Instituttet og af det medicinske
Akademi. Han er Forf. til Tolstoi et la Philosophie
de l’Amour; Les ébats intellectuels dans la
mélancolie; Psychologie de deux Messies
positivistes (A. Comte et Saint-Simon); Le sourire, étude
physiologique.
J. S. J.
Dumas [dy’ma], Guillaume Matthieu,
Greve, fr. General og Politiker, f. 23. Dec. 1753
i Montpellier, d. 16. Oktbr 1837 i Paris. Han
blev Officer 1773 og gik som Rochambeau’s
Adjutant til Nordamerika, hvor han med
Dygtighed deltog i Uafhængighedskrigen og vendte
hjem med Majorsrang. Han tog Parti for
Revolutionen og blev Adjutant hos la Fayette.
1791 kom han ind i den lovgivende Forsamling,
optraadte skarpt mod det voksende Anarki og
forsvarede Ludvig XVI. Han nødsagedes derfor
til at emigrere, men vendte efter Robespierre’s
Fald tilbage til Frankrig og blev 1795 Deputeret
paa ny. Han sluttede sig til det moderate
Parti, proskriberedes og maatte flygte til
Hamburg. 1800 kaldte Bonaparte ham tilbage og
overdrog ham Organisationen af Reservehæren
ved Dijon. 1805 udnævntes han til
Divisionsgeneral og udmærkede sig ved Austerlitz.
Han ansattes som Krigsminister hos Kong
Josef af Neapel, hvem han fulgte til Madrid.
Ved Udbrudet af Krigen med Østerrig kaldte
Napoleon ham tilbage, og han deltog i Kampene
ved Esslingen og Wagram. Under Felttoget i
Rusland var han Storarméens Generalintendant,
kæmpede senere ved Lützen og Bautzen og
blev Krigsfange ved Dresdens Overgivelse. 1814
frigaves han fra Fangenskabet og vendte tilbage
til Frankrig. Han sluttede sig til Ludvig XVIII
og udnævntes til Statsraad, men støttede dog
Napoleon i de 100 Dage. Han faldt i Unaade,
forlod Frankrig, men vendte 1818 atter tilbage
og ansattes paa ny som Statsraad. 1822 tog han
sin Afsked og valgtes 1828 ind i
Deputeretkamret, hvor han sluttede sig til Oppositionen og
støttede Julirevolutionen. Efter Kongens
Forjagelse organiserede han Nationalgarderne i
hele Landet og blev disse Troppers Chef. 1831
blev han Pair af Frankrig. Han var en meget
skattet Militærforfatter og har bl. a. skrevet
Précis des éuènements militaires, ou essais
historiques sur les Campagnes de 1799-1814.
(1816-26). Hans Søn udgav 1839 Souvenirs du
lieutenant general comte M. D. de 1770-1836.
B. P. B.
Dumas [dy’ma], Jean Baptiste, fransk
Kemiker, f. 14. Juli 1800 i Alais, d. 11. Apr.
1884 i Cannes, kom som ung Farmaceut i
Genève i Berøring med fl. af Datidens betydelige
Mænd som Pictet, Décandolle, de la Rive o. a.,
og fik derved Interesse for Udførelsen af
videnskabeligt Arbejde; særlig gjorde han sig
bemærket ved sin Deltagelse i Prevost’s
fysiol.-kem. Undersøgelser; han kastede sig snart over
Problemer, hentede saavel fra den organiske
som fra den fys. Kemi. 1821 tog han efter
Humboldt’s Raad til Paris, hvor han fandt en
i høj Grad velvillig Modtagelse hos den Tids
betydeligste Kemikere, blev Repetitor, senere
Prof. i Kemi ved Athenæum, ved École des
arts et manufactures og ved Sorbonne. D.’s
Foredrag var i høj Grad fængslende og livlige
og han har ved disse og ved sine talrige
Arbejder øvet en betydelig Indflydelse paa Kemiens
Udvikling. 1849 blev D. Medlem af den
lovgivende Forsamling, 1850-51 var han Minister
for Agerdyrkning og Handel. Hans store
Interesse for offentlige Anliggender viste sig ved
mange Lejligheder, f. Eks. da det gjaldt om at
skaffe Paris Vandforsyning og at finde Midler
mod Phylloxeraen. Fra 1868 var D. Sekretær
ved Académie des sciences, af hvilket han
allerede siden 1832 havde været Medlem. Af
Acadèmie française blev han Medlem 1875.
Det første større Værk, hvorved D. blev
bekendt, var hans Traité de chimie appliquée aux
arts (1828); 1837 udkom hans Leçons sur la
Philosophie chimique, udg. af Bineau, i hvilken
han i en livlig Form og i et smukt Sprog
giver en let forstaaelig, dog ikke paa alle Punkter
lige korrekt Fremstilling af Kemiens hist.
Udvikling. Plantens og Dyrets Biologi, særlig
Processerne ved Stofskiftet, har D. i Forening med
Boussingault belyst i sit Skrift: Essai de statique
chimique des êtres organisés (1841). D. har
offentliggjort sine fleste eksperimentelle
Undersøgelser i Annales de chimie et de physique, af
hvilket Tidsskrift han fra 1840 var Medudgiver,
og i Comptes rendus; stor Fortjeneste har han
indlagt sig ved Udarbejdelsen af forsk. alm.
anvendelige Metoder, f. Eks. til
Damptæthedsbestemmelse (1826) og til Bestemmelse af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
