Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dum-Dum-Projektiler (D.-Kugler, D.-Skarp), en Slags Geværskarp, der ved Anslaget sprænges i Stykker - Duméril, - 1) André Marie Constant, fr. Zoolog, (1774-1860) - 2) Auguste, fr. Naturforsker og Læge, (1812-1870) - Dumersan, Théophile Marion, fr. Numismatiker og dram. Forf. (1780-1849) - Dumesnil, Marie Françoise Marchand, fr. Skuespillerinde (1711-1803) - Dumfries, Shire i det sydvestlige Skotland - Dumka, se Duma. - Dumonceau, Jean Baptiste, Greve af Bergendael, holl. General, (1760-1821) - Dumont, Albert, fr. Arkæolog, (1842-1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
med hel Kappe, idet disse D. sprænges i
Stykker ved at slaa i Jorden og derved
uskadeliggøres. - Til Trods for D.’s større
Saarvirkning paa det enkelte Individ er det et
Spørgsmaal, om de ikke i Totalvirkning staar tilbage
for de sædvanlige Geværskarp, idet disse baade
giver en kraftigere Rikochetvirkning og har en
større Indtrængelse.
(E. P.). C. Q.
Duméril [dyme’ri l], 1) André Marie
Constant, fr. Zoolog, f. 1774 i Amiens, d.
1860 i Paris. Efter at han i denne By havde
studeret Medicin, blev han 1801 Prof. i Anatomi
og Fysiologi ved École de médecine, 1818 Prof.
i Patologi og 1825 Prof. ved Jardin des plantes.
Han skrev bl. a. Zoologie analytique (1806),
Traité élémentaire d’histoire naturelle (1830),
Ichthyologie analytique (1856), Erpétologie
générale (i Forening med Bibron, 9 Bd, 1835-50,
den første udførlige, systematiske Beskrivelse af
alle dengang bekendte Krybdyr og Padder) og
Entomologie analytique (2 Bd, 1860).
2) Auguste, ovenn.’s Søn, fr. Naturforsker
og Læge, f. i Paris 1812, d. smst. 1870, blev
1847 Prof. i Geologi ved Collège Chaptal, 1857
Direktør for det naturhistoriske Mus. og skrev
bl. a. Histoire naturelle des poissons (2 Bd,
1865-70).
(J. C.). R. H. S.
Dumersan [dymær’sã], Théophile
Marion, fr. Numismatiker og dram. Forf.
(1780-1849), ansattes kun 15 Aar gl som Medhjælper
ved Møntkabinettet i Paris. Bl. hans
numismatiske Skr er det kendteste Notice des
monuments exposés dans le cabinet des médailles
et antiques (1819 o. fl. Udg.). Tidlig gav han sig
desuden til at skrive Dramaer, Vaudeviller og
Farcer, ofte i Forening med andre. 1798-99
forfattede han ikke mindre end 18 Stykker, hvoraf
L’ange et le diable, et Drama i 5 Akter,
opnaaede en stor Succes. Fin Iagttagelse,
Aandrighed og komiske Scener findes i de bedste af
hans Stykker, navnlig i Les saltimbanques (1838),
der i sin Art er blevet næsten klassisk. Desuden
kan nævnes: Monsieur Botte (1803), Les
Anglaises pour rire (1814) og Mme Gibou et Mme
Pochet (1832). Endelig har D. udgivet en
Samling Folkesange: Chansons nationales et
populaires de France (1845, ny Udg. 1866) tillige med
en Histoire de la chanson (1845).
S. Ms.
Dumesnil [dyme’ni’l)], Marie Françoise
Marchand, fr. Skuespillerinde (1711-1803),
debuterede 6. Aug. 1737 paa Théâtre français
som Klytemnestra i »Ifigenia i Aulis«, vandt ved
denne og sine flg. Roller saa stærkt Bifald, at
hun allerede Aaret efter optoges bl.
Societærerne, glimrede i mange Aar Side om Side med
sin bitre Rivalinde Mlle Clairon i store
tragiske Roller, indtil hun 1776 trak sig tilbage
fra Scenen. D., der fejrede sine største
Triumfer i Mødre-Roller, besad en
hjerteskærende, ofte storladen Patos, men hendes Holdning
manglede Adel, hendes Bevægelser Ynde; hvor
springende end hendes Tale var, virkede den
ved sin flammende Begejstring elektriserende
paa alle.
A. A.
Dumfries [dam’fri.s ell. -’fri.z], Shire i det
sydvestlige Skotland, ved Solway-Bugten og for
øvrigt omgivet af de skotske Shirer
Kirkcudbright, Ayr, Lanark, Peebles, Selkirk, Roxburgh
og det eng. Shire Cumberland. 2777 km2 med
(1911) 72824 Indb. ell. 25 pr km2. Med
Undtagelse af enkelte Egne langs Kysten er Shiret
opfyldt af nøgne Bjerge, hvis Heder, Moser og
tarvelige Græsgange kun passer til Faareavl; de
højeste Punkter findes mod N., hvor White
Coomb naar 822 m, Hartfell 809 m. Venligere
er de frugtbare Dalstrøg omkr. de fiskerige
Floder Nith, Esk og Annan, hvis Dale
danner de vigtigste Færdselslinier gennem D. fra
S. til N. Klimaet er mildt og fugtigt. Kornavlen
(især Havre) er i Tilbagegang, hvorimod
Kvægavl (Faar, Hornkvæg, Heste) trives udmærket
paa de gode naturlige Græsgange og leverer
Produkter til Udførsel. Der er nogen
Bjergværksdrift paa Kul og Jern. Industri og Handel
er temmelig ringe, mest knyttet til Byerne D.
og Annan. - Hovedstaden D., paa venstre Bred
af Nith, 12 km fra dens Munding, er en af de
smukkeste Byer i Skotland. Den har et smukt
gi. Raadhus (Mid Steeple) og fl. Kirker,
deriblandt Skt Michaelis, paa hvis Kirkegaard
Robert Burns og hans Hustru ligger begravede i
et prægtigt Mausoleum. D. har en Kunstskole
o. fl. Læreanstalter. Der er Industri i Trikotage,
Læder og Maskiner samt Handel med Kvæg og
Tømmer. (1911) 16061 Indb.
G. Ht.
Dumka, se Duma.
Dumonceau [dymå’so], Jean Baptiste,
Greve af Bergendael, holl. General, f. i Bryssel
7. Novbr 1760, d. smst. 29. Decbr 1821, Han var
opr. Arkitekt, sluttede sig til Opstanden i
Brabant mod Østerrig 1788, men maatte efter
Oprørets Undertrykkelse flygte og begav sig til
Frankrig, hvor han i Spidsen for en af ham
organiseret Bataillon af Belgiere fik rig
Lejlighed til at udmærke sig ved Jemappes og
Neerwinden, og udnævntes af Konventet til
Brigadegeneral 1794. Han deltog under Pichegru i det
berømte Felttog i Holland, blev Kommandant i
Amsterdam og udnævntes 1795 af den bataviske
Republik til Generalløjtnant. 1797 fik han
Kommandoen over en Division, der skulde støtte
den paatænkte Landgang i England, og slog 1799
ved Bergen de forenede Englændere og
Russere under Hertugen af York. Da Louis
Bonaparte besteg den holl. Trone, sendtes D. som
Gesandt til Paris og udnævntes 1807 til
Marskal. 1809 fordrev han de paa Øen Walchern
landsatte Englændere og blev 1810 Greve af
Bergendael og Kommandant for 2.
Militærdivision. Under Felttoget i Sachsen 1813 fordrev
han i Slaget ved Dresden Russerne fra
Pirna-Højderne og reddede efter Slaget ved Kulm sine
Tropper ved et dygtigt ledet Tilbagetog. Ved
Dresdens Overgivelse kom han i Fangenskab,
men vendte tilbage til Frankrig 1814. Han
sluttede sig til Ludvig XVIII og fik Kommandoen
over 10. Militærdivision. Efter Waterloo-Slaget
tog han sin Afsked og vendte tilbage til sit
Fædreland, hvor han valgtes til Deputeret. Af
Soldaterne kaldtes han »den tapre D.«; hans
Loyalitet var særdeles udpræget og skaffede
ham Tilnavnet general sans tache.
B. P. B.
Dumont [dy’må], Albert, fr. Arkæolog, f.
21. Jan. 1842, d. 12. Aug. 1884. Efter at have
afsluttet sine Studier i Frankrig foretog D. fra
1864 i fl. Aar Studierejser i Grækenland og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
