Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer / 515 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dunal, Michel Felix, fr. Botaniker (1789-1856) - Dunant, Henri, schweizisk Filantrop og Forf., Ophavsmand til »Det røde Kors« og »Genferkonventionen«, (1828-1910) - Dunbar, Søstad i det sydøstlige Skotland, Haddingtonshire, 45 km Ø. f. Edinburgh - Dunbar, William, skotsk Digter (c.1460-c.1520) - Dunblane, By i det mellemsts Skotland, Perthshire, ligger 9 km N. f. Stirling ved Floden Allan - Duncan, Navn paa to skotske Konger. - 1) D. I (1034-40) - 2) D. II (1093-94)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fonctions des organes floraux colorés et
glanduleux, sur la nature et les rapports de
quelques-uns des organes de la fleur.
V. A. P.

Dunant [dy’nã], Henri, schweizisk
Filantrop og Forf., Ophavsmand til »Det røde Kors«
og »Genferkonventionen«, f. 8. Maj 1828 i
Genève, d. 30. Oktbr 1910 i Heiden, Kanton
Appenzell, nedstammede fra en fr. Hugenotfamilie. Som ung
økonomisk uafhængig Mand foretog han udstrakte
Rejser, bl. a. i den Hensigt at sætte sig ind i
Slaverispørgsmaalet; Frugterne af disse Studier
nedlagde han i et større Arbejde, L’esclavage chez les
Musulmans et aux États-Unis
d’Amérique (1857). I den ital. Krig 1859 fik
han Anledning til at iagttage Slagmarkens
Rædsler paa nært Hold, og Sanitetsvæsenets
mangelfulde Tilstand gjorde et overvældende
Indtryk paa ham. Langsomt modnedes Planer til en
stor Reform hos ham. I de flg. Aar udfoldede han
en virksom Propaganda for dem i forsk. Lande og
udviklede sine Ideer nærmere i Un souvenir de
Solférino (1862), der bringer grufulde
Skildringer af hans Oplevelser paa Krigsskuepladsen.
Hans Forslag om en mere fyldestgørende Hjælp
for de Saarede i Krig fandt omsider Øre, og
til deres Gennemførelse stiftedes ved en
Konference i Genève 26.-29. Oktbr 1863 den
internationale Forening »Det røde Kors«, som hurtig
fandt stor Tilslutning i alle Lande.
Spørgsmaalet om den praktiske Ordning af det frivillige
Sanitetsvæsen blev løst ved en diplomatisk
Konference i Genève 8.-22. Aug. 1864, i hvilken 16
Stater deltog, og hvis Resultat blev den, ogsaa
af Danmark straks undertegnede
Genf-Konvention af 22. Aug. 1864 om saarede Militæres
Behandling i Krig, - en Reform, der betegner en
betydningsfuld, ved senere Konventioner stærkt
udviklet Nydannelse i international Ret og
Krigsmoral. Ogsaa for en mere human
Behandling af Krigsfanger tog D. Ordet i den
veltalende Brochure Les prisonniers de Guerre (1869).
Imidlertid havde D. ved sin ulønnede
Agitationsvirksomhed og ved Uheld tabt sin Formue og
saa sig nødsaget til at trække sig tilbage fra
sin Virksomhed. Han levede først en Tid i Paris,
fra 1878 til 1885 i Stuttgart og fra 1888, gennem
mange Aar helt glemt, i den lille By Heiden,
i hvis Sygehus hans Fordringsløshed fandt sig
til Rette. 1895 blev han »fundet« af den tyske
Læge Dr. Baumberger, som slog til Lyd for
hans Fortjenester i Pressen, og 1897 tilkendtes
der ham af Lægekongressen i Moskva en
Ærespris paa 5000 frc. Da Alfred Nobel’s Fredspris
1901 første Gang kom til Uddeling, fik D.
Halvdelen af den, c, 100000 frc. Foruden de ovf.
nævnte Skr udgav D. en Del andre Bøger og
Afh. om forsk. filantropiske Spørgsmaal. (Litt.:
Les prix Nobel en 1901 [Sthlm 1904]; Dr. Hans
Daae, »H. D. En kulturhistorisk Skitse« [1899];
P. Grünberg, »H. D.« [Strassburg 1916]).
K. V. H.

H. Dunant.

Dunbar [’danba_ə eller ’dam-], Søstad i det
sydøstlige Skotland, Haddingtonshire, 45 km Ø.
f. Edinburgh, har to vanskeligt tilgængelige
Havne; Skibsfarten og Sildefiskeriet er gaaet
stærkt tilbage. (1911) 3346 Indb. D. er en gl.
By, vokset omkr. en Borg, der byggedes i 9.
Aarh. Her sejrede 27. April 1296 Edvard I
af England over John Baliol, 3. September
1650 Cromwell over Presbyterianerne under
Leslie.
G. Ht.

Dunbar [’danba_ə eller ’dam-], William,
skotsk Digter (c. 1460-c. 1520), studerede ved
St Andrews Univ. En Tid var han
Franciskanermunk, men traadte ud af Ordenen og
traadte i Tjeneste hos Jakob IV, hvis Bryllup
med Margaret Tudor han fejrede i sit Digt:
The Thistle and the Rose (1503), et allegorisk
Digt i Chaucer’s Stil. Stærkest fremtræder hans
Personlighed i hans satiriske og lyriske Digte:
The Lament of the Makers (Digterne) 1507, og
The Dance of the Seven Deadly Sins, fuld af en
vild, undertiden plump Humor og med Scener
af en næsten Dante’sk Gru. Han er Skotlands
betydeligste Digter indtil Burns. Hans Værker
er udgivne af David Laing (The Poems of
W. D. with Notes and a Memoir of his Life
[2 Bd, 1834, Supplement 1865]), Paterson,
(Life and Poems of W. D. [1863]), Small
(1884) og J. Schipper (1891). (Litt.: J.
Schipper, »W. D., sein Leben und seine
Gedichte« [Berlin 1884]).
I. O.

Dunblane [dan’b£e_in eller dam-], By i det
mellemste Skotland, Perthshire, ligger 9 km N.
f. Stirling ved Floden Allan. Den har snævre
Gader og gammeldags Huse og en Domkirke
fra 12.-13. Aarh., c. 2500 Indb. og lidt
Uldindustri. Ved Sheriffmuir, 4 km NØ. f. D., stod
13. Novbr 1715 et uafgjort Slag mellem
Regeringstropperne og Prætendenten Jakob III’s
Tilhængere.
G. Ht.

Duncan [’daŋk_ən], Navn paa to skotske
Konger. 1) D. I (1034-40) fulgte sin Morfader
Malcolm III paa Skotlands Trone. Han kom i
Krig med den norske Jarl paa Orkneyøerne,
Thorfin, og paa et Tog mod denne dræbtes
han af sin Feltherre, den skotske Høvding
Macbeth, der gjorde Krav paa den skotske Trone,
idet hans Hustru tilhørte Kongeslægten. I
øvrigt er Enkelthederne i D.’s og Macbeth’s Strid
ukendte udover, at Drabet fandt Sted 1040. De
fra Shakespeare’s Tragedie »Macbeth« kendte
Sagn, der knytter sig til D.’s Navn, gaar
tilbage til Hollinshed’s Krønike, 1577. To af D.’s
Sønner, Malcolm III Canmore og Donald V Bane
blev senere Konger i Skotland.

2) D. II (1093-94) var en Søn af Malcolm
III. Han havde en Tid været Gidsel i England
og blev skotsk Konge, efter med Englændernes
og Normannernes Hjælp at have fordrevet sin
Onkel Donald Bane; paa dennes Anslag blev
han dræbt det flg. Aar. (Litt.: W. F. Skene,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>