Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dundas, Richard Saunders, Sir, eng. Viceadmiral (1802-61) - Dundee, Skotlands trediestørste By, ligger ved Nordkysten af Firth of Tay i Forfarshire, 88 km NNØ. f. Edinburgh - Dunderfos (20 m) i Grønfjeldelv, straks før denne falder i Ranenelv (se Mo, Herred). - Dunderlandsdalen strækker sig c. 90 km lang i nordøstlig Retning fra Mo i Ranen i Nordlands Amt - Dunderlandsdalens Jernmalmlejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den 1. kin. Krig og udmærkede sig her
gentagne Gange. 1845 blev han paa ny Sekretær i
Admiralitetet, 1853 yngste Admiralitetslord og
Kontreadmiral. Under Krim-Krigen
kommanderede han en Eskadre i Østersøen, hvilken
Styrke, naar undtages, at den bombarderede
Sveaborg, egl. intet udrettede. Efter Krigen
overtog han atter Stillingen som
Admiralitets-lord.
C. W.-S.
Dundee [dan’di.], Skotlands trediestørste By
(næst efter Glasgow og Edinburgh), ligger ved
Nordkysten af Firth of Tay i Forfarshire, 88
km NNØ. f. Edinburgh, ved den nordbritiske og
den caledoniske Jernbane. (1911) 177300 Indb.
Byen hæver sig terrasseformig fra Nordsiden
af Tay-Bugten; de gl. Kvarterer i Nærheden af
Havnen har krumme, snævre Gader med
mange gammeldags Huse. den nyere By har brede,
lige Gader. Af de mange Kirker og Kapeller
maa nævnes St Mary, St Paul og St Clement,
der er sammenbyggede og har et fælles Tag og
er prydede med et Klokketaarn fra 12. Aarh. Det
smukke Raadhus (1784) har et 43 m højt
Klokketaarn. Ved Albert Square, som er prydet med
Statuer af Robert Burns o. a., ligger Børsen (opf.
1853-56) og Albert Institute, som rummer et
Kunstmuseum og et oftentl. Bibliotek (140000 Bd).
D. har et 1880 oprettet University College, som
hører under Saint Andrews Univ., og som har
52 Lærere og (1913) 201 Studenter. Desuden
findes der en hydrografisk Station (opr. 1902),
og fl. højere Skoler, 2 Teatre, fl. Hospitaler, en
Sindssygeanstalt, Blinde- og
Døvstummeinstitutter o. fl. a. Velgørenhedsanstalter. Byen har
elektriske Sporveje og er omgivet af fl. Parker.
Hvad der giver D. Bet., er især Jute- og
Lærredsindustrien, som her har sit
Hovedsæde i Storbritannien. Over 300000 t Jute
indføres aarlig fra Indien og forvandles til en
Mængde forsk. Fabrikata, fra Tæpper til
Sækkelærred. Spinding og Vævning af Jute, Hamp og
Hør beskæftiger over 50000 Arbejdere, og
Værdien af den aarlige Produktion er over 6 Mill.
£. Der fabrikeres i D. ogsaa udmærkede
Konserves, især Marmelade, og der er
Skibsbyggerier og en betydelig Læderindustri. D. har
en stor og fortrinlig Havn; Dokkernes samlede
Areal er over 14 ha. Skibsfarten er dog i den
senere Tid gaaet noget tilbage. 1913 var den
samlede Tonnage af de ind- og udgaaende
Skibe (bortset fra Kystfart) 337938 t. D. er et
Hovedsæde for det arktiske Fiskeri, der nu er
af langt mindre Bet. end tidligere p. Gr. a.
Hvalernes og Sælernes Aftagen. Der er
regelmæssig Dampskibsforbindelse med London, Hull,
Newcastle, Liverpool, Leith, Rotterdam o. fl.
Havne. D. udgør et særligt Grevskab (county)
og sender 2 Medlemmer til Parlamentet. - D.
fik Stadrettigheder i Beg. af 13. Aarh. I Krigene
mellem Englændere og Skotter har D. spillet en
stor Rolle og er fl. Gange blevet erobret og
plyndret, sidste Gang 1651, da Cromwell’s
Tropper under General Monk nedhuggede
Garnisonen og en stor Del af Indb. og fyldte 60
Skibe med det røvede Gods. 28. Decbr 1879
styrtede Jernbanebroen ved D. over Firth of
Tay ned i Fjorden, medtagende et Jernbanetog;
en ny Jernbanebro, over 3 km lang, aabnedes
1887.
G. Ht.
Dunderfos (20 m) i Grønfjeldelv, straks før
denne falder i Ranenelv (se Mo, Herred).
Dunderlandsdalen strækker sig c. 90 km
lang i nordøstlig Retning fra Mo i Ranen i
Nordlands Amt over mod Saltdalen. Dalen er
frugtbar og bevokset med Løv og Naaleskov,
den nederste Del er ganske tæt bebygget; Elven,
som gennemstrømmer Dalen, er en af det
nordlige Norges største. I de nederste 60 km af
Dalen fører Hovedvej opover, denne fortsætter
som Ridevej over til Saltdalen. Denne Ridevej
fører langs Bjelaa og Bjelaavandene. Den
projekterede Nordlandsbane vil komme til at gaa
gennem D. og over til Saltdalen, sandsynligvis
langs Löns Elv, der løber gennem et Dalføre
gaaende østen for og parallel med den
førstnævnte Ridevej. Fra Storfosshei til Guldsmedvik
ved Fjorden fører Jernbane (c. 30 km), anlagt
af D.’s Jernværk, væsentlig for Malmtransport.
Ved Nevernes er der et Kapel og Postaabneri.
En stor Del af D. har tidligere som
Lejlændingsgods tilhørt den Coldevin’ske Familie, men er
nu indkøbt af Staten og drives af Forstvæsenet.
M. H.
Dunderlandsdalens Jernmalmlejer har
været kendte i vel 100 Aar, men kun i ringe
Grad været Genstand for Bjergmandsarbejde,
før de 1900 blev købte af et eng. Selskab
Dunderland Iron Ore Company Limited. Jernmalmen
forekommer saavel i Dunderlandsdalen som ved
Langvand N. og ved Fuglstrand S. f. Ranen, der
følger et mægtigt Kalkdrag, som tilhører den
geol. Gruppe Tromsø Glimmerskifer
og bestaar af Jernglimmerskifer med
Magnetjernsten, Kvarts, Epidot med lidt Apatit. Den
optræder som Bjergart med en lang
Udstrækning i Felt (35-40 km) og med en ofte stor
Mægtighed (65 m). Dens Overflade har man
angivet fra 575000-1290000 km2, og den kan
saaledes i Udbredelse maale sig med de
berømte nordsvenske Jernforekomster. Men
Jernholdigheden er yderst liden, den veksler fra
10-60 %. En saa fattig Malm vilde det med de
ældre Metoder have været økonomisk haabløst
at arbejde med, og det var derfor først efter fl.
Forsøg i det smaa med en af A. Edison
opfundet Fremgangsmaade, at det nævnte Selskab
gav sig i Kast med Feltet. Det gik i Gang med
Bygning af Jernbane og store og kostbare
Anlæg, som p. Gr. a., at den hele
Fremgangsmaade var fuldstændig ny, ofte maatte ændres,
og Løsningen af Spørgsmaalet paa økonomisk
Maade at fremstille smeltbar Malm var ikke
løst 1908, da Selskabet af Mangel paa
Driftskapital i alt Fald foreløbig har maattet
indstille sin Forsøgsdrift, efter at have opbrugt
efter Sigende henimod 50 Mill. Kr. Siden har
der været drevet Forsøg med de af Ullrich
opfundne magnetiske Malmskillere. Disse skal
have ført til saa gunstige Resultater, at det var
Tanken at opføre et nyt Skilleværk, da
Udbrudet af Krigen (1914) har stillet alt i Bero.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: Helland,
»Nordlands Amt« [Kria 1907-08]; J. H. L.
Vogt, »Norges Jernmalmforekomster« [Kria
1910]).
A. G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
