Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dunkerque (Dunkirchen), Havnestad i det nordlige Frankrig, Dept Nord, (Flandre), ved Kanalen, 65 km NV. f. Lille - Dunkirk, By i U. S. A., Stat New York, ligger 70 km SV. f. Buffalo ved Lake Erie - Dunkjevle, se Typha. - Dunkjevlefamilien, se Dunhammerfamilien. - Dunleary, se Kingstown. - Dunlop, Landsby i det sydvestlige Skotland, Ayrshire - Dunlop, se Cykel S. 367. - Dunmail Raise, et 240 m højt Pas mellem Helvellyn og Scaw Feil i Cumbrian Mountains - Dunmore, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 3 km fra Scranton ved Lackawanna River - Dunmore Head, Forbjerg paa Irlands Sydvestkyst ved den nordlige Udgang af Dinglebay - Dunnemosser, se Typha. - Dunnet Head, et Forbjerg i det skotske Grevskab Caithness ved Pentland Firth, - Dunnottar Castle, en Borgruin paa Østkysten af Skotland, Grevskab Kincardine, 3 km S. f. Stonehaven - Dunois, Landskab i det tidligere Hertugdømme Orléans i det vestlige Frankrig - Dunois og Longueville, fr. Fyrsteslægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved Nordbanen. (1911) 38391 Indb. D. er en
Handelshavn og vigtig Fæstning, forsvaret ved
en Enceinte og flere fremskudte Forter;
desuden kan hele Omegnen sættes under Vand
lige til Bergues, der ligger 8 km mod SØ. Fra
Reden, der er beskyttet mod N. af Sandbanker,
fører en Kanal ind i Yderhavnen, som atter
staar i Forbindelse med 7 Bassiner; Havnen er
tilgængelig for de største Skibe, dens Areal er
over 46 ha og Kajernes samlede Længde
henved 8 km. Reden er forsynet med Fyrskibe, og
ved Indsejlingen til Havnen staar et 59 m højt
Fyrtaarn. Handelen fremmes ogsaa ved et rigt
forgrenet Kanalsystem (til Bergues, Bourbourg,
Furnes o. fl. Byer), der staar i Forbindelse
med de belg. Kanaler. Desuden er D. et
vigtigt Jernbaneknudepunkt. D. har regelmæssig
Dampskibsforbindelse med New York, London
o. fl. a. eng. Havne. Bl. Frankrigs Havne
indtager D. 6. Rang; 1911 var Antallet af
indgaaende Skibe 1555 med 1692000 t, udgaaende
1611 med 2055000 t. Der indførtes især Uld,
samt Jute, Bomuld, Hør, Tømmer, Petroleum,
Kul, Korn, Kemikalier og Metaller og udførtes
bl. a. Sukker, Cement, Kalk, Fosfater, Jern og
Staal, Metalvarer samt Grønsager; Værdien af
den samlede Ind- og Udførsel var (1911) 1104
Mill. frc., og D. var i denne Henseende Nr 4
bl. Frankrigs Havne. Der drives ogsaa fra D.
meget betydelige Torske- og Sildefiskerier, især
under Island. Industrien omfatter Bomuld- og
Jutespinderier, Jernstøberier, Maskinfabrikker,
Bryggerier, Sæbefabrikker og Fabrikation af
Fiskenet og Sejldug samt Levertran; der findes
ogsaa Skibsværfter. D. har et moderne
Udseende med brede lige Gader, af hvilke de
vigtigste udgaar fra Place de Jean Bart, hvor
der er rejst en Statue for den berømte Søhelt,
som fødtes i D. Nær Place de Jean Bart hæver
sig den smukke Beffroi (90 m), der opr. hørte
til den got. Kirke St Eloi (opført omkr. 1560),
men nu er skilt fra denne ved en Gade.
Kapellet Notre-Dame des Dunes er et
Valfartssted. Bl. de offentlige Bygninger maa nævnes
Toldhuset, der ogsaa rummer
Handelskammeret, samt det moderne Raadhus. D. har en
Underret og en Handelsdomstol, en Børs og en
Filial af Frankrigs Bank; der findes et
kommunalt College, en Skole for Tegning,
Arkitektur og Musik, en Navigationsskole, en
Malerisamling, et arkæol. Mus. og et Stadbibliotek
(53000 Bd). V. f. Byen ligger Forstaden
St-Polsur-Mer, mod Ø. Rosendaël og Malo-les-Bains
med Søbade. - D. er vokset op omkr. et Kapel,
der iflg. Traditionen blev bygget her i 7. Aarh.
af St Eloi. Grev Balduin af Flandern befæstede
den 960. 1388 blev D. brændt af Englænderne,
men atter opbygget og paa ny befæstet 1400.
Sammen med Flandern kom D. under
Burgund og siden under Habsburgerne. Frankrig
og Spanien kæmpede i 16. og 17. Aarh. om
Besiddelsen af D. Turenne erobrede Byen 1658,
men s. A. blev den afstaaet til England. 1662
solgte Karl II D. for 5 Mill. frc. til Ludvig
XIV, som lod Byen befæste. Ved Freden i
Utrecht (1713) satte England igennem, at D.’s
Fæstningsværker skulde sløjfes og Havnen
fyldes op; først ved Freden i Versailles (1783)
ophævedes denne Bestemmelse. 1793 blev D.
forgæves belejret af en eng.-holl. Hær under
Hertugen af York. D.’s kommercielle Blomstring
begyndte først efter 1850. Under Verdenskrigen
blev D. fl. Gange bombarderet af tyske Flyvere,
og i Slutn. af Apr. 1915 blev Byen beskudt med
langtrækkende Skyts.
G. Ht.
Dunkirk [’dankək], By i U. S. A., Stat New
York, ligger 70 km SV. f. Buffalo ved Lake
Erie. (1910) 17200 Indb. D. har en Havn, er
Jernvejscentrum og driver betydelig Industri.
H. P. S.
Dunkjevle, se Typha.
Dunkjevlefamilien, se
Dunhammerfamilien.
Dunleary [dan’£i.ti], se Kingstown.
Dunlop [’dan£åp eller dan’£åp], Landsby i
det sydvestlige Skotland, Ayrshire, med c. 400
Indb., er berømt for sin Race af Hornkvæg
(D.-cows).
G. Ht.
Dunlop [’danlåp eller dan’låp], se Cykel
S. 367.
Dunmail Raise [dan’ma^il’reiz], et 240 m
højt Pas mellem Helvellyn og Scaw Fell i
Cumbrian Mountains, hvor den angelsachsiske
Kong Edmund 945 sejrede over Kong Dunmail
af Cumberland.
G. Ht.
Dunmore [’danmåə], By i U. S. A., Stat
Pennsylvania, ligger 3 km fra Scranton ved
Lackawanna River i en af Pennsylvanias
rigeste Kul- og Industriegne. (1910) 17615 Indb.
H. P. S.
Dunmore Head [’danmåə-’hed], Forbjerg
paa Irlands Sydvestkyst, 52° 6’ 39" n. Br., 10°
30’ v. L. f. Grw. ved den nordlige Udgang af
Dinglebay.
G. Ht.
Dunnemosser, se Typha.
Dunnet Head [’danit-’hed], et Forbjerg i
det skotske Grevskab Caithness under 58° 40’
19" n. Br., 3° 22’ v. L. f. Grw., ved Pentland
Firth, med Fyrtaarn, Storbritanniens
nordligste Punkt.
G. Ht.
Dunnottar Castle [da’nåtə-’ka.s£], en
Borgruin paa Østkysten af Skotland, Grevskab
Kincardine, 3 km S. f. Stonehaven, ligger paa en
49 m høj Klippe, der paa 3 Sider er omgivet
af Havet. Borgen blev bygget 1392 af Sir W.
Keith og ødelagt af Englænderne 1720.
G. Ht.
Dunois [dy’nwa], Landskab i det tidligere
Hertugdømme Orléans i det vestlige Frankrig,
danner Omegnen af Chateaudun, omkr. Floden
Loir, og hører nu til Dept Eure-et-Loir og
Loir-et-Cher.
G. Ht.
Dunois og Longueville [dy’nwa-låg’vil],
fr. Fyrsteslægt, hvis Stamfader er Jean,
Bastard af Orléans, Greve af D. og L.,
f. c. 1403, d. 1468. Han var en Søn af Kong
Karl VI af Frankrig’s Broder, Ludvig af Orléans
og dennes Elskerinde Mariette d’Enghien. Hans
Fader blev 1407 myrdet paa Johan af Burgund’s
Anstiftelse, og selv faldt han senere (1418) i
burgundisk Fangenskab. 1420 løslodes han efter
Freden i Troies; hans Venner raadede ham til
at træde i Kirkens Tjeneste, men han sluttede
sig til Dauphinen, den senere Karl VII, i dennes
Kamp mod Englænderne og blev efterhaanden
saa kongelig belønnet af denne med
Æresbevisninger og Godser, at han døde som en af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
