Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Duns Scotus, Johannes, middelalderlig Skolastiker (1265/1274-e.1308) - Dunst kaldes de mindste brugelige Hagl. - Dunstable, By i Mellemengland, Bedfordshire, 56 km NV. f. London - Dunstable , John, eng. Kontrapunktiker (tillige Matematiker og Astronom), ( -1458) - Dunstan, den hellige, Reformator af den angelsachsiske Kirke, (924/5-988) - Dunstanborough Castle, Borgruin ved Embleton paa Northumberlands Kyst (England) - Dun-sur-Auron eller Dun-le-Roi, By i det midterste Frankrig, Dept Cher, ved Auron og ved Berry-Kanalen - Duo, et Musikstykke for 2 (forskelligartede) obligate Instrumenter, med ell. uden Ledsagelse - Duodecimalsystem (dodekadisk System) i Maaling bestaar i, at Enhederne er 12 Gange den nærmest større - Duodecima, et Interval paa 12 Tonetrin ell. det 12. Trin i den diatoniske Skala - Duodenitis, Betændelse af Duodenum (Tolvfingertarmen) - Duodenostomi, Operation, hvorved man danner en blivende Aabning paa Duodenum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wadding (12 Bd, London 1639). (Litt.: R.
Seeberg, »Die Theologie des J. D. S.« [1900]).
(J. P. B.). A. Th. J.
Dunst kaldes de mindste brugelige Hagl.
Dunstable [’danstəb£], By i Mellemengland,
Bedfordshire, er et Jernbaneknudepunkt, 150
m o. H., 56 km NV. f. London. (1911) 8057 Indb.
D. har en Kirke, der har tilhørt et
Augustinerkloster, som ophævedes 1536. Den vigtigste
Industri er Straahattefletning.
G. Ht.
Dunstable [’danstəb£], John, eng.
Kontrapunktiker af den ældste Skole (tillige
Matematiker og Astronom), d. 24. Decbr 1458. Det
ofte opstillede, bestandig forskelligt besvarede
Spørgsmaal, om Dufay (s. d.) ell. D. maa anses
for Kontrapunktikens ældste Mester, synes efter
de nyeste Forskninger dog nu atter at vende
sig til Fordel for den førstnævnte. Af D. findes
efter de nylig fremdragne Trienter = Codices
6 Tonestykker i »Denkmäler der Tonkunst in
Oesterreich« VII (1900).
A. H.
Dunstan [’danstən], den hellige,
Reformator af den angelsachsiske Kirke, f. 924 ell.
25 i Nærheden af Glastonbury, d. 19. Maj 988 i
Canterbury, blev Munk i Glastonbury Kloster og
vandt Ry for Fromhed. Kong Edmund kaldte
ham til Hove, gjorde ham til Abbed i
Glastonbury, men brugte fremdeles hans Raad i
Statssager, og under Kong Edred steg D.’s
Indflydelse yderligere, skønt han afslog at blive
Biskop. Men da den unge Edwy kom paa Tronen
(956), ændredes D.’s Stilling. Ved Kroningen
havde han nemlig talt Kongen haardt til p.
Gr. a. hans Letfærdighed - om dette Emne
satte det kirkelige Parti de værste Rygter i
Omløb - og snart efter tvang han ham
skaanselløst til at skille sig fra sin unge Dronning,
som dernæst blev et Offer for Fanatikere.
Stemningen vendte sig nu mod D., og han
maatte flygte fra England. Under et Ophold i
Klostret Blandinium ved Gent blev D. endnu
stærkere vundet for de cluniacensisk-kirkelige
Ideer. Da Edwy’s Broder Edgar fik en Del af
Riget, kaldte han D. tilbage og gjorde ham til
Hofbiskop, kort efter til Biskop baade af
Worcester og London (957-58), og da Edwy døde,
og Ærkesædet Canterbury netop var ledigt (959),
ophøjede Edgar ham til den eng. Kirkes
Primas. Nu kunde D. ret gennemføre de
Reformer, som allerede var paabegyndte af hans
Forgænger, Ærkebiskop Odo. D. rensede og
fornyede Klostrene, fortrængte de »verdslige«
Kanniker af Kapitlerne og satte Munke i deres
Sted, modarbejdede Præsternes Efterladenhed
og Menighedernes moralske Forfald og udbredte
kirkelig Oplysning. Han var ivrig for
Præsternes Cølibat, men i Modsætning til sin
Forgænger gik han varsomt til Værks. Endelig vilde
D. gennemføre Tienden og Peterspenningen og
i det hele bringe den angelsachsiske Kirke ind
urider rom. Ensartethed og Lovmæssighed.
Over for den kraftige Kong Edgar forstod han
at bevare sin Overlegenhed; da Edgar havde
krænket og bortført en klostergiven Mø, tvang
D. ham til at give Kirken store Godser, og i
7 Aar bar Kongen ikke sin Krone. Dernæst
kronede D. ham højtidelig (973) og skaffede
saaledes Kirken en ny Triumf. Under Ethelred
den Raadvilde fik D.’s Modstandere Overtaget.
D. revsede den svage Styrelse og varslede de
Ulykker, som snart kom. Efter hans Død var
det kun Udlændinge, der forherligede ham med
Biografier. Men senere glemte man Uvillien
imod ham, og da Knud den Store, som i flere
Maader optog hans Gerning, paabød
Højtideligholdelsen af hans Mindedag, trængte hans
Helgenry igennem. (Litt.: Stubbs, Memorials
of Saint D. [London 1874]; Hook, Lives of the
archbishops of Canterbury I [London 1860]).
H. O.
Dunstanborough Castle [’danstənbəro-
’ka.s£], Borgruin ved Embleton paa
Northumberlands Kyst (England) fra førromersk Tid. Et
Taarn i Nærheden siges at være Duns Scotus’
Fødested.
Dun-sur-Auron [dö-syr-å’rå] eller
Dun-le-Roi, By i det midterste Frankrig, Dept Cher,
Airond. St-Armand-Montrond (Berry), ved
Auron og ved Berry-Kanalen, har c. 4000 Indb.,
Uldindustri og Vinhandel; i Omegnen brydes
Sten og Jernmalm. D. har en romansk Kirke,
gamle Huse fra 13.-15. Aarh. og Rester af
Fæstningsværker og en rom. Vandledning.
G. Ht.
Duo, et Musikstykke for 2 (forskelligartede)
obligate Instrumenter, med ell. uden Ledsagelse.
Kompositioner for 2 Sangstemmer, ligesom for
2 ensartede Instrumenter, kaldes derimod
oftest Duet.
S. L.
Duodecimalsystem (dodekadisk
System) i Maaling bestaar i, at Enhederne er
valgte saaledes, at enhver af dem er indeholdt
12 Gange i den nærmest større (Eks. Fod,
Tommer, Linier). Dette System frembyder en Fordel
derved, at 12 er deleligt med forholdsvis mange
af de lavere Tal.
Chr. C.
Duodecima [duå’det∫ima], et Interval paa 12
Tonetrin ell. det 12. Trin i den diatoniske Skala,
der altsaa har s. N. som det 5., Kvinten. Se
Interval.
S. L.
Duodenitis, Betændelse af Duodenum
(Tolvfingertarmen). Sygdommen er oftest en Katarr
og gerne ledsagende en Katarr af Maven
(Gastroduodenitis) ell. en alm. Tarmkatarr
(smlg. Enteritis). Naar D. forplanter sig til
Galdevejene, giver den Anledning til Opstaaen
af katarralsk Gulsot. En særlig Form viser sig
epidemisk ved Lejligheder, hvor der har været
foretaget Udgravninger af forraadnede Jordlag,
Kanaler o. l. (smlg. Weil’s Sygdom).
Symptomerne paa D. er ikke i og for sig meget
fremtrædende, idet oftest Mave- og
Tarmlidelsen karakteriserer Billedet; kun Tilstedekomsten
af Gulsot henleder Opmærksomheden paa, at
netop Duodenum er det angrebne Parti. Netop
den Omstændighed, at D. forløber sammen med
Lidelse af Mave og øvrige Tarm, gør, at
Behandlingen ikke bliver noget for sig. Den falder
sammen med Behandlingen af den øvrige Tarms
Lidelse og bestaar altsaa i Diæt, Regulering af
Afføringen, Ro, Omslag.
E. A. T.
Duodenostomi, Operation, hvorved man
danner en blivende Aabning paa Duodenum. En
Aabning udvendig fra til Duodenom anbringes
dog sjældent. Oftere lægger man en Aabning fra
Mave til Duodenum (en Gastro-D.) ell. fra
Galdeblæren til Duodenum (Cholecysto-D.). D. er dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
