Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Durand, Alice, født Henry, fr. Romanforfatterinde, kendt under Pseudonymet - Durand, Guillaume (Guilélmus Durándus ell. Durándi filius), fransk Retskyndig og Liturgiker, (1237-1296) - Durand, Sir Henry Marion, brit.-ind. Militær, (1812-1871) - Durand, Sir Henry Mortimer, brit.-ind. Diplomat, (1850- ) - Durand-Claye, Alfred, fr. Ingeniør, (1841-1888)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Henry Gréville (1842-1902). Opdraget i
Paris fulgte hun sin Fader til Petrograd, hvor
han blev ansat som Prof. i fr. Sprog og Litt.
Hun tilegnede sig det russ. Sprog og begyndte
at skrive i russiske Tidsskr, ægtede en i
Petrograd ansat Fransklærer D. og vendte 1872
tilbage til sit Fædreland. Sine Iagttagelser af
Livet i Rusland begyndte hun nu at nedlægge
i talrige Noveller og Romaner, der optoges i
Revue des deux mondes og mange Dagblade. Af
hendes mange fine, smukke, men lidt sødlige
Bøger kan nævnes: Dosia (1876), La princesse
Ogheroff (1876), Sonia (1877), Nouvelles russes
(1877), Les épreuves de Raïssa (1877), L’héritage
de Xénie (1880), Rose Rozier (1882), Louis Breuil
(1883), Les ormes (1884), Cléopâtre (1886), Le
comte Xavier (1886), La fille de Dosia (1887),
La seconde mère (1888), Le passé (1890), Aurette
(1891), L’héritière (1891), Chénérol (1892), Fidelka
(1894), Le fil d’or (1895), Un peu de ma vie
(1897), Petite princesse (1899), Le cæur de Louise
(1901), La mamselka (1902) og Le roi des
millards (1906). Ogsaa uden for Frankrig er hun
meget læst og yndet. Paa Dansk har navnlig
Vilh. Møller overs. mange af hendes Bøger,
nemlig »Katias Giftermaal« (1879), »Kærlighed i
Rusland« (fire Fortællinger, 1879), »Dosia«
(1880), »Sonia« (1881), »Skitser« (1884), »Dosia’s
Datter« (1890), »Raissa« (1891) og »Kleopatra«
(1893).
S. Ms.
Durand [dy’rã], Guillaume (Guilélmus
Durándus ell. Durándi filius), fransk
Retskyndig og Liturgiker, f. i Puimisson 1237,
d. i Rom 1. Novbr 1296, stud. i Bologna under
Bernardo fra Parma, Dr. jur. smst, Retslærer i
Modena. D.’s fremragende Begavelse og
kraftige Personlighed vakte hurtig Opmærksomhed.
Hans Landsmand, Ærkebispen af Narbonne Gui
Foucauld, den senere Pave Clemens IV, kaldte
ham 1265 til sit Hof som Kapellan og Auditor
generalis causarum palatii apostolici, og hans
Stilling og Indflydelse øgedes under Pavens
Efterfølgere. Han ledsagede 1274 Gregor X til
Kirkeforsamlingen i Lyon, over hvis
Bestemmelser han leverede en Kommentar (udg. bl. a.
1559), 1278 overdrog Nicolaus III ham
Administrationen af Patrimoniet St Pietro, 1281 blev
han af Martin IV udnævnt til Vicarius in
spiritualibus, 1283 til Comes et rector generalis
i Romagna og Marc-Ancona. 1286 Biskop af
Mende. Forholdene i Italien, hvor D. viste sin
vanlige Kraft og Energi i Stridighederne mellem
Welffer og Ghibeliner, holdt ham dog tilbage
der til 1291. Han afslog Udnævnelsen til
Ærkebiskop i Ravenna, tilbudt ham af Bonifacius VIII,
men søgte at bringe Ro i Romagna, hvis
Styrelse han havde paataget sig. Som Forf.
fortsatte D. Glossatorernes Gerning i sit Speculum
juris, tilegnet Kardinal Ottoboni Fieschi, den
senere Hadrian V, hvilket i 4 Bøger giver en
Fremstilling af Civil- og Kriminalprocessens Regler
- uden synderlig selvstændig videnskabelig
Betydning, D. afskriver saaledes ofte uden videre
andre Skribenter - men en af de vigtigste
Kilder til Processens Historie. Baade hos
Retslærerne og Domstolene nød Speculum den
største Anseelse, det blev forsynet med
Kommentarer, D. blev i Alm. kaldet »Forf. til Speculum«
(Speculator), og det vrimler med Udgaver deraf.
Paa Linie med dette Arbejde stod D.’s
Rationale divinorum officiorum i 8 Bøger, udg. bl. a.
1459, et Hovedværk i Liturgiens Historie, overs.
bl. a. paa Fransk af Charles Barthélémy (I-V
1848-54). Af D.’s andre Skr kan endnu nævnes
Repertorium juris canonici (Breviarium
aureum), en Samling Citater af kanonistiske
Forfattere. (Litt.: F. C. von Savigny,
»Geschichte des Römischen Rechts im Mittelalter«
V [Heidelberg 1829], S. 501-28; M. A. von
Bethmann-Holweg, »Der Civilprozess des
gemeinen Rechts in geschichtlicher
Entwicklung« VI. Bd, 1. Afd. [Bonn 1874], S. 203-25;
J. F. von Schulte, »Die Geschichte der
Quellen und Literatur des Canonischen Rechts
von Gratian bis auf die Gegenwart« II
[Stuttgart 1877], S. 144-56).
Fz. D.
Durand [dju’ränd], Sir Henry Marion,
brit.-ind. Militær, f. 1812, d. 1871 i Indien, kom
1830 som Underofficer til Kalkutta, udmærkede
sig 1839 i Afghaner-Krigen og blev 1841
Privatsekretær hos Generalguvernøren Lord
Ellenborough. Sendtes 1844-46 som britisk
Kommissær til Tenasserim og blev derefter Agent
ved fl. indiske Fyrstehoffer. Som Agent ved
Holkars Hof i Indore sikrede D. de britiske
Interesser i Centralindien ved Seapoy-Oprørets
Udbrud, indtil Undsætningshæren naaede frem,
blev 1859 Medlem af det indiske Raad, 1861-65
Udenrigssekretær i den indiske Regering i
Kalkutta, 1867 Generalmajor og 1870 Viceguvernør
over Panjab. Han skrev Hist. of the 1. Afghan
war, udg. 1879 af Sønnen H. M. D., der ogsaa
skrev Faderens Biografi (1883).
F. de F.
Durand [dju’ränd], Sir Henry Mortimer,
brit.-ind. Diplomat, Søn af foreg., f. 14. Febr
1850, blev 1879 politisk Sekretær hos General
(senere Lord) Roberts under Felttoget mod
Afghanistan, 1880-84 Understatssekretær i den
indiske Regerings Udenrigsdepartement og 1884
-94 dens Udenrigssekretær; afsluttede som
saadan en vigtig Overenskomst 1893 med Emiren
af Afghanistan om dette Lands politiske Stilling
til England. Var 1894-1900 britisk Minister i
Teheran, 1900-03 Ambassadør i Madrid og
Generalkonsul, 1903-06 Ambassadør i Washington.
Han har skrevet Nadir Shah (1908) samt Life of
Sir H. D. (2 Bd, 1883).
F. de F.
Durand-Claye [dy’rã-’klæ], Alfred, fr.
Ingeniør, f. i Paris 10. Juli 1841, d. 27. Apr. 1888,
er navnlig blevet bekendt ved sine Arbejder paa
Hygiejne - Ingeniørvæsenets Omraade. D.
studerede 1861-66 ved École polytechnique og
École des ponts et chaussées, blev 1868 ansat
som assisterende ved nogle Forsøg, som Byen
Paris lod anstille ang. Kloakvandets
Bortskaffelse, og gav Stødet til, at Overrislingsanlægget
ved Genevilliers blev udført. Dette Anlæg blev
efterhaanden under hans Ledelse udvidet til at
omfatte 650 ha, og efter mange Kampe lykkedes
det ham til sidst at skaffe Overrislingsprincippet
alm. Anerkendelse, saa der lige inden hans Død
blev vedtaget en yderligere Udvidelse
(Anlægget ved Achères). Medens dette Spørgsmaals
Gennemførelse og i det hele Forbedring af
Paris’ Kloaksystem var hans Hovedværk,
beskæftigede han sig ogsaa med andre Ting: først og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
