- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
538

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Durand-Claye, Alfred, fr. Ingeniør, (1841-1888) - Durando, Giacomo, ital. General og Statsmand, (1807-1894) - Durando, Giovanni, piemontesisk General, (1804-1869) - Durand'ske Midler mod Galdesten - Durandus, Vilhelm, se Durand. - dura necessitas (lat.), den haarde Nødvendighed, smlg. dira necéssitas. - Durangit, et orangerødt sjældent Mineral af Sammensætningen Na.A1F.As04 - Durango, Stat i den nordvestlige Del af Republikken Meksiko

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fremmest med Kloakprojekter for andre Byer
(Budapest, Odessa, Genève, Cannes, le Havre o.
fl.); dernæst var han (fra 1880) Prof. ved École
des ponts et chaussées
og ved École des beaux
arts
, og endelig beskæftigede han sig med
teoretiske Undersøgelser paa helt andre Punkter af
Ingeniørvidenskaben (Afhandlinger om
Stabiliteten af Hvælvinger, om Buebroer, om
Kuppelhvælvinger, skæve Hvælvinger o. fl.). Ved sin
Død var han Ingénieur en chef des ponts et
chaussées
.
A. O-d.

Durando, Giacomo, ital. General og
Statsmand, f. 4. Febr 1807 i Mondovi i Piemont, d.
22. Aug. 1894, var først Advokat, men maatte
1831 flygte til Udlandet som Deltager i en
politisk Sammensværgelse. Han drog til Belgien
og blev Løjtnant i Fremmedlegionen, tog 1832
Tjeneste i Portugal under Dom Pedro og 1835
i Spanien, hvor han udmærkede sig i Kampen
mod Karlisterne og 1838 rykkede op til Oberst.
Som Tilhænger af Espartero maatte han 1843,
efter at have forsvaret Saragossa, drage til
Frankrig. Her skrev han 2 mærkelige politiske
Flyveskrifter, det ene (1844) om den iberiske
Halvøs Forening ved en Sammenknytning af de
tvende Kongehuse, det andet (1846) om Italiens
nationale Enhed (Della nazionalita italiana), som
i Løbet af 7 Uger opnaaede 7 Opl. Det gik
nærmest ud paa, at Italien kun kunde vinde sin
Frigørelse ved Frankrigs Hjælp og derfor maatte
være rede til at købe denne ved at afstaa
Savojen og Nizza. 1847 vendte han tilbage til sit
Fædreland, var Medstifter af Bladet Opinione
og deltog Febr 1848 tillige med Cavour og
Brotferio i den Deputation af Journalister, som
bad Kong Karl Albert om en fri Forfatning. I
Sommerens Løb førte han en Afdeling af den
lombardiske Hær og bragte den (5000 Mand
stærk) ved et velledet Tilbagetog i god Behold
fra den tyrolske Grænse til Piemont. Vinteren
1848-49 var han Regeringskommissær i Genua
under det republikanske Børe og valgtes 1849-
1855 til Deputeretkamret, hvor han hørte til
Cavour’s Tilhængere. I Slaget ved Novara var
han Karl Albert’s Adjutant; blev 1855 Senator
og var et Aars Tid Krigsminister i Lamarmora’s
Fraværelse paa Krim; var derefter Sendemand
i Konstantinopel og Apr.~Decbr 1862
Udenrigsminister under Ratazzi. I denne Stilling
fremhævede han aabent Nødvendigheden af en
snarlig Løsning af det romerske og venetianske
Spørgsmaal. Senere var D. Formand for den
militære Højesteret og 1884-87 for Senatet.
E. E.

Durando, Giovanni, piemontesisk General,
ovenn.’s Broder, f. 23. Juni 1804, d. i Firenze
27. Maj 1869. Som Løjtnant impliceredes han i
en Sammensværgelse, afskedigedes og maatte
forlade sit Fædreland 1831. Han begav sig
sammen med sin Broder først til Belgien og Aaret
efter til Portugal, hvor han tjente i Hæren til
1835, da han kom i sp. Tjeneste og avancerede
til Brigadegeneral. Han vendte tilbage til sit
Fædreland 1845 og førte 1848 de romerske
Tropper, der skulde deltage i Kampen for den
nationale Uafhængighed. D. besatte Vicenza, blev
her angrebet af overlegne østerr. Kræfter og
maatte kapitulere. Som Divisionsgeneral i den
sardinske Hær deltog han i Kampen ved
Mortara 1849, hvor han blev slaaet, i Felttoget paa
Krim 1855, samt i Kampene ved Palestro og
Solferino 1859, hvor han udviste megen Energi.
1860 udnævntes han til General og førte 1866
første Korps ved Custozza, hvor han saaredes
haardt. D. var Deputeret 1848 og 1849 og fra
1860 Senator.
B. P. B.

Durand’ske Midler [dy’raŋskə-] mod
Galdesten er en Blanding af 1 Del Terpentinolie med
2 Dele Æter. Undertiden bruger man at tilsætte
Æggeblomme, lidt Opium ell. smagskorrigerende
Stoffer.
E. K.

Durandus, Vilhelm, se Durand.

dura necessitas (lat.), den haarde
Nødvendighed, smlg. dira necessitas.

Durangit, et orangerødt sjældent Mineral af
Sammensætningen Na.AlF.AsO4 og monoklin
Krystalform; forekommer paa Tinstengange i
Nærheden af Durango, Meksiko.
(N. V. U.). O. B. B.

Durango [ðu’raŋgå], Stat i den nordvestlige
Del af Republikken Meksiko, begrænses af
Staterne Chihuahua, Coahuila, Zacatecas, Jalisco
og Sinaloa. Arealet er 109495 km2 med (1910)
509586 Indb. ell. 5 pr km2. Terrainet er højest
i Statens vestlige Del, der gennemskæres af
Sierra Madre, hvis højeste Punkt La
Cumbre her naar 3200 m. Ø. f. Sierra Madre
gennemskæres Landet af lavere Kæder, indtil disse
standser hen imod den mærkelige Indsænkning
Bolson de Mapimi. Af Floder kan nævnes Rio
Nazas, der søger m. Ø. til Rio del Norte, og
Tunal til det stille Ocean. Klimaet er sundt og
p. Gr. a. Højden forholdsvis koldt om Vinteren.
Regntiden varer fra Juni til Septbr med vestlige
Vinde. Beboernes største Antal udgøres af
Indianere, Efterkommere af de gl. Chichimeker,
der dels lever som civiliserede Smaabønder,
dels som omstrejfende Vilde. De indvandrede
Spaniere stammer hovedsagelig fra Spaniens
driftigste Folk, fra Navarra, Biscaya og
Katalonien, og de har i mindre Grad end i de andre
Prov. blandet sig med Indianerne. Den
vigtigste Næringsvej er Kvægavlen, men ogsaa
Agerbruget er betydeligt, der dyrkes foruden
Kornsorter og Haveplanter til eget Forbrug især
Maguey (Agave). Af større Vigtighed er ogsaa
Bjergværksdriften paa Sølv, Jern, Guld, Bly,
Petroleum og i den senere Tid Zink, men
Bearbejdelsen af Værkerne er næsten overalt i
Hænderne paa Selskaber fra U. S. A. - Statens
Hovedstad D., der ogsaa kaldes
Guadiana ell. Ciudad de Victoria, ligger 805 km
NV. f. Meksiko 2042 m o. H. Ø. f. Sierra
Madres Skraaninger paa en vandfattig, lidet
bebygget Højslette. (1910) 31763 Indb. D. er Sædet
for Statens Administration og for en Biskop;
bl. dens Bygninger fremhæves Domkirken,
Regeringsbygningen, et fhv. Jesuiterkollegium, et
Hospital og et Teater. D. driver en Del
Industri; men sin egl. Bet. skylder den dog de
rige Sølvminer ved Guarizamey og det 8
km sydligere liggende Cerro de Mercado,
der er et Bjerg, næsten helt bestaaende af
Magnetjernsten. D. anlagdes 1559 som en
Militærpost, men var længe uden al Bet.
(C. A.). H. P. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0564.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free