- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
543

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Durham, Joseph, eng. Billedhugger, (1814-1877) - Durham-Kvæg, se Kvægracer. - Durio Linn., Slægt af Bombacaceer med 7 Arter, der alle er Træer - Duris, attisk Vasemaler, c. 500 f. Kr. - Duris fra Samos, gr. Historieskriver, Discipel af Theofrast, fra 301 f. Kr. Tyran paa sin Fødeø - Durkheim, Emile, fr. Sociolog, (1858- ) - Durkop, Eggert, Biskop i Slesvig, ( -1499) - Durlach, By i det sydvestlige Tyskland, Storhertugdømmet Baden, 4 km Ø. f. Hovedstaden Karlsruhe - Durm, Josef Wilhelm, tysk Arkitekt, (1837- ) - Durmitor, se Dormitor. - Durnovo, Ivan Nikolajevitsch, russ. Embedsmand og Politiker (1834-1903) - Durnovo, Peter Nikolajevitsch, russ. Embedsmand og Politiker, (1846- )

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Elev af J. Francis og Baily, vandt Navn med
dygtige Portrætbuster, saaledes den ofte
reproducerede, af Jenny Lind (1848), Dronning
Victoria (1856) m. v. Større Portrætarbejder:
Statuen af Sir Crossley for Halifax, de fire Statuer
(Harvey, Newton, Milton og Bentham) over det
tidligere Univ.’s Portikus i London, Prins Albert
(1865, Suffolk) m. v. Andre Værker (ret
konventionelt klassiske): »Hermione« og »Alastor«
(Mansion House) o. l.
A. Hk.

Durham-Kvæg [’darəm], se Kvægracer.

Durio Linn., Slægt af Bombacaceer med 7
Arter, der alle er Træer og vokser i Øst- og
Sydamerika og paa de ostindiske Øer. D.
zibethinus
L. er skattet af Indfødte og Europæere
formedelst de spiselige Frugter (Durioner)
og dyrkes. Det er et højt Træ med aflange
Blade; alle de unge Dele er skælklædte. Blomsterne
har et spaltet Yderbæger og grønliggule
Kronblade, og Frugterne er meget store, femklappede
Kapsler, der er besatte med kraftige
kegleformede Torne; de har en hæslig Stank. Frøene
ligger i ét hvidt Kød.
A. M.

Duris, attisk Vasemaler, c. 500 f. Kr. Der
kendes c. 30 signerede Arbejder af ham, for
største Delen fundne i Etrurien. Til de mest
kendte hører en flad Drikkeskaal, hvis Billeder
forestiller Scener af den antikke
Skoleundervisning. (Litt.: W. Klein, »Die griechischen
Vasen mit Meistersignaturen« [2. Opl., Wien
1887]; Pottier, Duris et les peintres de vases
grecs
[1905]; H. Frücht, »Die signierten
Vasen des D.« [München 1914]).
C. B.

Duris fra Samos, gr. Historieskriver,
Discipel af Theofrast, fra 301 f. Kr. Tyran paa sin
Fødeø. D.’s Hovedværk, Historiæ (efter
Indholdet ogsaa kaldet Hellenica og Macedonica),
begyndte efter Slaget ved Leuktra (371) og gik
i alt Fald ned til Aar 281; det var en vigtig
Kilde for Diodor og Plutarch. Fragmenterne er
udgivne af Müller i Fragmenta historicorum
Græcorum
(Bd II, 1885).
K. H.

Durkheim [dyr’kæm], Émile, fr. Sociolog,
f. 15. Apr. 1858 i Epinal (Dept Vosges) af
jødiske Forældre; hans Fader var Rabbiner. Efter
at have studeret i Paris og gennemgaaet École
normale supérieure
var han i nogle Aar Docent
i Filosofi paa forskellige Steder og 1887-1902
Prof. i Sociologi ved Universitetet i Bordeaux;
senere har han i samme Egenskab været
knyttet til Sorbonnen i Paris. D. gjorde Opsigt
allerede ved sit første Værk La division du
travail social
(1893), der betegner et vellykket
Forsøg paa at behandle Etikkens Problemer
efter de positive Videnskabers Metode. Sin
psykologiske Grundopfattelse af de sociale
Fænomener fremstiller D. i klar og overskuelig
Form i Les Règles de la méthode sociologique
(1895); desuden har han bl. a. skrevet en
indgaaende Særundersøgelse om Selvmordet som
Samfundsonde, Le suicide (1897). D. har
grundlagt og redigerer den udmærkede Aarbog
L’année sociologique (1898 ff.), hvori adskillige Afh.
og talrige Recensioner skyldes ham.
K. V. H.

Durkop, Eggert, Biskop i Slesvig, var f.
i Hildesheim, men opholdt sig i en lang
Aarrække i Rom, hvor han som Auditør i den
pavelige Domstol Rota spillede en betydelig Rolle og
forskaffede sig store Indtægter, bl. a. var han
Provst i Minden og Hildesheim og Skatmester i
Lübeck. Efter at Biskop Helrik v. d. Wisch i
Slesvig var død (1488), udnævnte Paven 1489
D. til hans Eftermand, men Kapitlet havde valgt
Domprovsten Enwald Søvenbroder, og D. blev
først anerkendt, efter at Pave Alexander VI
1492 havde udstedt en energisk Bandbulle. 1494
rejste D. til sit Stift, hvor han udfoldede
megen kirkelig Virksomhed og viste Interesse for
Reformen af Franciskanerordenen. Adelen var
imidlertid Modstander af D., og allerede 1495
rejste han tilbage til Rom som Kong Hans’
Repræsentant ved Kurien. Han døde i Rom 1499
og blev begravet i den tyske Kirke S. Maria in
Anima.
J. L.

Durlach [-lak], By i det sydvestlige
Tyskland, Storhertugdømmet Baden,
Jernbaneknudepunkt 4 km Ø. f. Hovedstaden Karlsruhe, med
hvilken den er forbundet ved en Kanal. (1910)
13896 Indb., mest Protestanter. Umiddelbart
uden for Byen ligger Bjerget Taumberg, til hvis
Top fører en Tovbane. D. har et gl. Raadhus,
en luth. og en kat. Kirke, et Militærhospital og
et Slot, der benyttes som Kaserne. Paa Torvet
staar en Statue af Markgrev Karl II. D. har
Fabrikation af Symaskiner, Kemikalier,
Handskeskind og Orgler samt Handel med Frugt
og Havesager til det nærliggende Karlsruhe.
1565-1715 var D. Residensen for Markgreverne
af Baden-D. 1689 blev D. brændt af
Franskmændene. 1849 stod her en Træfning mellem
preuss. Tropper og badensiske Oprørere.
G. Ht.

Durm, Josef Wilhelm, tysk Arkitekt,
f. 14. Febr 1837 i Karlsruhe, fra 1868 Prof. i
Arkitektur ved Polyteknikum i Karlsruhe og fra
1887 Overbygningsdirektør. Som ung studerede
han i Italien, Frankrig, Belgien og Østerrig,
som ældre har han foretaget talrige Rejser i
Grækenland, Lilleasien og Nordafrika. I sine
Bygninger benytter han gerne
Renaissancemotiver; hans Hovedarbejder findes i Karlsruhe
samt i Baden-Baden, i Mannheim, Heidelberg og
Freiburg, endvidere Kirkerne i Schopfheim,
Badenweiler o. s. v. Litterært har han arbejdet
som Udgiver af »Handbuch der Architectur«
(fra 1881). Bl. hans mange Værker kan nævnes:
»Polychrome und konstruktive Details der
griechischen Baukunst« (1880), »Zwei
Groszkonstruktionen der italien. Renaissance« (1887),
»Die Baukunst der Griechen« (1881, 3. Opl. 1910),
»Die Baukunst der Etrusker und Römer« (1885,
2. Opl. 1905), »Die Kunstdenkmäler in
Groszherzogthum Baden« (sammen med flere 1887).
(Litt.: »Ausgeführte Bauten« [2 Bd, Karlsruhe
1876]).
(E. S.). C. A. J.

Durmitor, se Dormitor.

Durnovo [dur’nåvå], Ivan
Nikolajevitsch
, russ. Embedsmand og Politiker (1834
-1903), blev 1871 Guvernør i Jekatarinoslav.
1889-95 var han Indenrigsminister og stod som
saadan for Udførelsen af de Foranstaltninger,
som under Alexander III blev trufne mod
Semstvoernes og Byernes kommunale
Selvstændighed. Blev ved sin Afgang Ministerkomiteens
Præsident.
L. K.

Durnovo [dur’nåvå], Peter
Nikolajevitsch
, russ. Embedsmand og Politiker, f.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:03 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0569.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free