Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Victor, fr. Historiker og Politiker, (1811-1895) - 2) Albert, fr. Forf., (1844-1887) - 3) George, (1853- ), fr. Forfatter - Durvasas, i den ind. Sagnhistorie en for sin Hidsighed overordentlig berygtet Brahman - Duræus, Johannes (John Dury), skotsk Presbyterianer, (1595-1680) - d. u. s., se datum ut supra. - Dusares, Navn paa en Guddom, som dyrkedes i det nordlige Arabien - Dusart, Cornelis, holl. Maler og Raderer, (1660-1704) - Duschan, Stefan, Konge af Serbien 1331-55, besteg Tronen 19 Aar gl. - Duschet, By i russ. Guv. Tiflis, 54 km NV. f. Tiflis - Duse-Chechi, Eleonora, ital. Skuespillerinde, (1859- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Modsætning til, hvad der havde været
Tilfældet i hans yngre Dage, gik i streng
videnskabelig Retning. D.’s Hovedværker er hans Histoire
des Romains (7 Bd, 1879-85), utvivlsomt den
bedste samlede Fremstilling af det rom.
Kejserdømmes Historie, og Histoire des Grecs (3 Bd,
1886-91). Bl. hans talrige hist. Haandbøger kan
nævnes: Histoire de France (2 Bd, 1852), Histoire
du moyen-âge (1861), Histoire des temps
modernes (1863). D. arvede 1884 Mignet’s Plads
i L’Académie française.
2) Albert, fr. Forf., Søn af ovenn. V. D.,
f. i Paris 3. Jan. 1844, d. smst. 12. Aug. 1887.
Han, der som Frivillig deltog i Krigen 1870, var
Medarbejder ved forsk. bonapartistiske Aviser
og grundede selv 1876 La Nation, men efter
Kejserprinsens Død trak han sig ganske tilbage fra
det politiske Liv og kastede sig over det hist.
Studium. Han skrev L’instruction publique et la
Révolution (1882) og havde gjort store
Forberedelser til et Værk over Revolutionens
Militærhistorie, da Døden bortrev ham. Hans Broder
udgav 1888 L’Armée royale en 1789, og andre
Brudstykker er udkomne under Titlen Études
d’histoire militaire sur la Revolution et l’empire
(1889).
3) George, Broder til foreg. A. D., f. 1853
i Paris. Som Historielærer ved forsk. Lyceer
har han udg. en Række Lære- og Haandbøger;
Doktorgraden vandt han ved Le cardinal
Caraffa. Étude sur le pontificat de Paul IV (1883),
og han har udg. Barras’ Memoirer (4 Bd,
1895-96). Desuden har han skrevet en Rk.
opsigtvækkende Romaner: Andrée (1884), Le garde du
corps (1885), L’unisson (1887), Victoire d’âme
(1888), La fin de rêve (1889), Ni dieu ni maître
(1890).
Kr. E.
Durvasas, i den ind. Sagnhistorie en for
sin Hidsighed overordentlig berygtet Brahman,
Søn af Atri og Broder til Dattatreya (s. d.). Han
forbandede ved den mindste Anledning, og hans
Forbandelser gik altid i Opfyldelse. Kalidasa
benytter i Skuespillet Cakuntala med stor Kunst
dette til at motivere Dushyanta’s Afvisning af
Çakuntala.
(S. S.). D. A.
Duræus, Johannes (John Dury), skotsk
Presbyterianer, f. i Edinburgh 1595, d. i Kassel
1680. D. satte hele sit Liv ind paa at faa de
lutherske og reformerte Kirkesamfund forenede,
i hvert Fald til offentlig at udtale deres
Overensstemmelse i de væsentligste kristne Sandheder
og til at vise Taalsomhed mod hinanden. Han
blev 1626 Præst for den skotske Menighed i
Elbing; men fra 1630 var han idelig paa Rejser
for at virke for sine Tanker. I Sverige, hvor
han opholdt sig 1636-38, fandt han enkelte
hemmelige Tilhængere, bl. dem den senere for sine
unionistiske Meninger forkætrede Biskop
Johannes Matthiae; i Danmark, hvor han var 1639,
udrettede han intet. Hvad D. vilde, optog en
senere Tid, og hans Virksomhed er et Lysglimt,
der til sidst blev saa stærkt, at det sprængte
Ortodoksiens haarde Skal.
L. M.
d. u. s., se datum ut supra.
Dusares, Navn paa en Guddom, som iflg.
senere græske Forf.’s Meddelelser og forsk.
Indskrifter dyrkedes i det nordlige Arabien, bl. a.
hos Nabataierne. I Hovedstaden Petra har man
i en Grotte opdaget Rester af et Tempel for D.
D. sammenstilles af Hesykhios med Dionysos;
allerede Tertullian omtaler rimeligvis D.
Oldtidens Geografer nævner et Folk ell. en Stamme,
de kalder Dusarener; Navnet staar rimeligvis i
Forbindelse med D. Plinius taler om Myrrha
Dusaritis; den hidrørte vel fra denne Stammes
Land.
V. S.
Dusart [’dy.sart], Cornelis, holl. Maler
og Raderer, f. i Haarlem 1660, d. 1704 smst.
D., som levede i Haarlem, af hvis Lukasgilde
han blev Medlem 1679, var Elev af A. van
Ostade og dennes (ell. J. Steen’s) tro Efterligner.
Emnerne er Folkelivsskildringer: Kermesser,
Kroscener o. l. Han er særdeles godt
repræsenteret i Amsterdams Rijksmuseum, først og
fremmest med »Fisketorvet« (1683), endvidere med
»Vandrende Musikanter«, »Kermesse«,
»Landsbykro« m. m., i Wiens Hofmuseum »Bønder
uden for Kroen« (1681), fl. gode Værker i
Dresdens Galeri, i Antwerpen og Petrograd. Af hans
aandfulde Raderinger, atter i van Ostade’s Smag,
kan nævnes »Kermessen« (1685),
»Landsbykirurgen« etc.; endvidere fl. Sortekunstblade.
A. Hk.
Duschan, Stefan, Konge af Serbien
1331-55, besteg Tronen 19 Aar gl. Støttet paa et
Forbund med Bulgarer og Vlacher udvidede han
sit Rige paa Bekostning af Frankerne,
Ungarerne og det byzantinske Kejserrige. Han
erobrede Albanien og Epirus, og efter Kejser
Andronikos III’s Død (1341) benyttede han sig af
Stridighederne mellem Johannes V og
Kantakuzenos (den senere Kejser Johannes VI) til at
erhverve Landet ved Strymons nedre Løb, saa
at Serbien nu naaede ud til Ægæerhavet (1345).
Han lod sig dernæst af den af ham udnævnte
serbiske Patriark proklamere som »Serbernes
og Grækernes Tsar ell. Kejser« (1346). Ved
Erobringen af Thessalien (1349) opnaaede han,
at hans Rige strakte sig tværs over
Balkanhalvøen; dog maatte han give Kantakuzenos en Del
af de erobrede Lande tilbage. Fremdeles
erobrede han Bosnien (1350), og efter en Krig med
Ludvig den Store af Ungarn fik han tillige
Belgrad (1353). For Landets indre Udvikling gjorde
han ogsaa meget, bl. a. ved Udgivelsen af en
Lovbog (1349), men efter hans pludselige Død
(1355) indtraadte der en stærk Tilbagegang i
Serbien.
H. H. R.
Duschet [du’∫æt], By i russ. Guv. Tiflis, 54
km NV. f. Tiflis, 886 m o. H., ved Militærvejen
over Dariel-Passet, har 2000 Indb., mest
Georgiere og Armeniere, der driver Frugt- og
Vinavl. Den har en russ. Garnison og en Post- og
Telegrafstation.
M. V.
Duse-Chechi [’duse-’kæk.i), Eleonora,
ital. Skuespillerinde, f. 3. Oktbr 1859 i
Vizevano, betraadte ifølge sin Herkomst - hun
nedstammer fra en fattig Skuespillerfamilie -
allerede som Barn Scenen; ved en omrejsende Trup
voksede hun op, og i dens vekslende Repertoire
udviklede hun sig til Skuespillerinde: kun 17
Aar gl udførte hun allerede Mirandolina i
Goldoni’s La Locandiera. Ogsaa nu, da hun som
den verdensberømte Kunstnerinde rejser viden
om i Verden - Decbr 1895 og Jan. 1906 gæstede
hun Kbhvn og Sthlm -, er hendes Repertoire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
