Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dværghjorte (Tragulidæ), de mindste nulevende Drøvtyggere, danner en ret afvigende Familie inden for Hovdyr-Ordenen - Dværghunde, se Hunde. - Dværghyæne, se Hyæner. - Dværghøns (Bantams), se Høns. - Dværghør, se Tusindfø. - Dværgkaskelot, se Kaskelot. - Dværgmaage, se Maager. - Dværgmalle, se Maller. - Dværgmider, se Tardigrader. - Dværgmispel, se Cotoneaster. - Dværgmus, se Mus. - Dværgpalme, se Chamærops. - Dværgpapegøjer, se Papegøjer. - Dværgpomerans, se Citrus. - Dværgrundorme, se Rundorme. - Dværgryle, se Ryler. - Dværgspidsmus, se Spidsmus. - Dværgspætter, se Spætter. - Dværgsumphøne, se Sumphøns. - Dværgterne, se Terner. - Dværgtrappe, se Trapper. - Dværgtræer benyttes i Frugthaven - Dværgulvefod, se Selaginella. - Dværgulvefodfamilien (Selaginellaceæ), heterospore Ulvefodsvækster - Dværgvagtel, se Løbehøns. - Dværgværling, se Værlinger. - Dwarka (Dwaraka, Ptolemaios' Barake), Havnestad og Valfartsby i den britisk-indiske Vasalstat Baroda, Gudsharat - Dwars (»Dore«), sædvanlig Duars, kaldes de lavtliggende, frugtbare Dalstrøg paa Sydskraaningen af det østlige Himalaya - Dwernicki, Joseph, polsk General, (1779-1857) - Dwight, Timothy, amer. gejstlig og Forf. (1752-1817) - Dworak, Anton, bøhm. Komponist, (1841-1904)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
- Uddøde D. kendes i temmelig stort Tal fra miocene
og pliocene Lag, visende betydelige
Forskelligheder i Føddernes og Tændernes Bygning;
Leptomeryx fra Nordamerikas miocene Lag
mangler Bitæer paa Bagfødderne og var mærkelig
ved at have 4/4 Præmolarer, medens 3/3 er det
højeste kendte Tal hos nulevende Drøvtyggere;
hos Protoceras bar Hannens Hovedskal 5 Par
Benudvækster.
R. Hg.
Dværghunde, se Hunde.
Dværghyæne, se Hyæner.
Dværghøns (Bantams), se Høns.
Dværghør, se Tusindfrø.
Dværgkaskelot, se Kaskelot.
Dværgmaage, se Maager.
Dværgmalle, se Maller.
Dværgmider, se Tardigrader.
Dværgmispel, se Cotoneaster.
Dværgmus, se Mus.
Dværgpalme, se Chamærops.
Dværgpapegøjer, se Papegøjer.
Dværgpomerans, se Citrus.
Dværgrundorme, se Rundorme.
Dværgryle, se Ryler.
Dværgspidsmus, se Spidsmus.
Dværgspætter, se Spætter.
Dværgsumphøne, se Sumphøns.
Dværgterne, se Terner.
Dværgtrappe, se Trapper.
Dværgtræer benyttes i Frugthaven. De
forædles paa Grundstammer af svagere Vækst, og
i Reglen bliver Frugten særdeles godt udviklet
paa D. Dernæst har de det Fortrin, at paa et
givet Areal kan man have fl. D. end
Frugttræer paa Vildstamme, og de er at foretrække
paa Steder, hvor man ikke har tilstrækkelig
højt Læ. Rødderne gaar ikke saa dybt som
Vildlingtræernes Rod, og hvor man kun har et
tyndt Muldjordslag og daarlig Undergrund bør
derfor plantes D. Endelig giver D. tidligere
Frugt end Vildlingtræer, men Levetiden er
forholdsvis kort.
L. H.
Dværgulvefod, se Selaginella.
Dværgulvefodfamilien (Selaginellaceæ),
heterospore Ulvefodsvækster med en enkelt Slægt
Selaginella (s. d.); under Beskrivelsen af
Slægten er Fam.’s Kendetegn givne.
A. M.
Dværgvagtel, se Løbehøns.
Dværgværling, se Værlinger.
Dwarka (Dwaráka, Ptolemaios’ Barake),
Havnestad og Valfartsby i den britisk-indiske
Vasalstat Baroda, Gudsharat, har næppe 5000
Indb., men er berømt som en af Indiens 7
hellige Stæder og ejer det største, smukkeste og
mest imponerende Tempel for Guden Krishna
ell. Dwarkanath (»Dwarka’s Herre«). Dette
Tempel, der er anlagt tæt ved Kysten paa en
Høj, der tidligere var en lille Ø, bestaar af en
stor Hal, hvis Tag bærer 60 Søjler og en 42
m høj Pyramide med 7 Etager, alle byggede
efter samme Plan, saa at hver flg. viser d,en
foregaaende i mindre Dimensioner. Som
Bygningsmateriale er anvendt en grønlig Sandsten,
der forekommer hyppig i denne Del af
Halvøen, og alle de med stor Omhu tilhugne og
med særlige Prydelser smykkede Stene
sammenholdes kun ved deres egen Vægt uden noget
Bindemiddel. Templet besøges aarlig af over
10000 Pilegrimme. I Nærheden ligger en hellig
Bæk, der bærer Navnet Gumti.
(C. C. C.). M. V.
Dwars (»Dore«), sædvanlig Duars, kaldes
de lavtliggende, frugtbare Dalstrøg paa
Sydskraaningen af det østlige Himalaya,
hvorigennem man stiger op fra Assam og Bengalen
til Bhutan. Der findes i alt 18 af disse D., og
de benyttedes tidligere af Bhutans Beboere som
Passer ved deres røveriske Indfald i Lavlandet.
De vestlige D. ejer nu ret betydelige
Teplantninger, og Grænsehandelen er, efter at der er
blevet gjort Ende paa Røverierne, steget
betydelig.
M. V.
Dwernicki [dvær’nitski], Joseph, polsk
General, f. 14. Marts 1779 i Warszawa, d. Decbr
1857 i Galizien. I Spidsen for en af ham selv
udrustet Rytterafdeling tjente han først i den
polske Hær under Poniatovski og tog dernæst
Del i Toget til Rusland 1812, i hvilket han
udviste ikke ringe Dygtighed og Uforfærdethed i
Dombrovski’s Korps. Efter Slagene ved Leipzig
og Hanau blev han Officer af Æreslegionen, og
ved Paris 1814 forfremmedes han til Oberst.
1815 vendte han tilbage til sit Fædreland, fik
Kommandoen over et Ulanregiment og
udnævntes 1826 til Brigadegeneral. Under den polske
Opstand 1830 udmærkede han sig navnlig ved
Stoczek, hvor han 1831 slog den overlegne russ.
Hær under General Geismar, og bidrog faa
Dage efter væsentlig til en ny Sejr ved
Novaviez over den russ. Avantgarde under Fyrst
Adam af Württemberg, hvorfor han
forfremmedes til Divisionsgeneral. I Beg. af Marts s. A.
begyndte han i Spidsen for 7000 Mand et dristigt
Tog for at organisere Opstanden i Volhynien,
hvor han haabede at blive modtaget med aabne
Arme. Han trængte straks sejrrig frem; men
hans Antagelse ang. Stemningen viste sig
urigtig; han trængtes af det overlegne russ. Korps
under General Rüdiger og blev nødsaget til at
trække sig ind i Galizien, hvor hans Tropper
afvæbnedes og fangedes af Østerrigerne. 1832 fik
D. atter sin Frihed og begav sig til Paris og
senere til London, afslog de lombardiske
Insurgenters Tilbud om at overtage Kommandoen
over deres Tropper og vendte 1848 tilbage til
Galizien, hvor han tog Ophold paa Grev
Zamoyski’s Gods Lopatyn til sin Død. I London
udgav han et Forsvarsskrift for sin Krigsførelse
i Volhynien. Hans Memoirer er 1870 udgivne
af Plagovski.
B. P. B.
Dwight [dwa^it], Timothy, amer. gejstlig
og Forf. (1752-1817), blev 1777 Præst og deltog
som Feltpræst i den amer. Frihedskrig; senere
blev han Prof. i Teologi og fra 1795 Præsident
for Yale College. Hans nationale Sange blev
populære, og hans Digt Greenfield Hill (1794)
fandt stor Udbredelse; men hans andre poetiske
Værker er af ringe Værdi. D.’s Travels in New
England and New York (4 Bd, 1823) indeholder
meget af Interesse, særlig de Afsnit, der
behandler Indianernes Historie, Skikke o. s. v.
(Litt.: Biografi ved W. B. Sprague i
Sparks’ American Biography [14 Bd]).
(C. K.). I. O.
Dworák [’dvårзa.k], Anton, bøhm.
Komponist, f. 8. Septbr 1841 i Mühlhausen (Böhmen),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
