- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
560

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dybbøl. Imellem Vemmingbund og Als Sund V. f. Sønderborg hæver Terrainet sig op til en langstrakt Bakke - Dybbøl-Bjerget, Dybbøl Mølle, se Dybbøl. - Dybdahl, Jens Andreas, Docent i Havebrug, (1832-1879) - Dybdeboring, se Boring. - Dybdelod, se Dybdemaaler. - Dybdemaaler, Apparat til Maaling af Dybder paa et af Vand dækket Areal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

derfor standse sin Fremrykning, men han lod
saa sit Felt- og Belejringsartilleri samt nogle
af de i Skanserne erobrede Kanoner
vedligeholde en stærk Ild mod Brohovederne, hvis
Besætning derved led betydelige Tab. Det var
unyttigt at holde dem længere, og Kl. 1 1/2 fik
Oberst Kauffmann derfor Befaling til successive
at lade sine Tropper gaa over til Als og
derefter at afbryde Broerne; Kl. 2 gik
Kommandanten i Brohovedet, Oberst Dreyer, med det
udsvingede Broled af søndre Bro tilbage til
Sønderborg. Den fjendtlige Ild rettede sig nu
mod Alssund-Stillingen, som blev besat af 1.
Division, og den vedvarede til Kl. 6 1/2; først
Mørket gjorde en Ende paa Kampen, som havde
krævet et Tab af 113 Officerer, 220
Underofficerer og 4477 Mand. Ogsaa »Rolf Krake« havde
fra Kl. 10 1/2 med Virkning deltaget i Kampen
og indtil Kl. 12 beskudt de fjendtlige Tropper
med Granater, skønt det selv led en Del ved
de fjendtlige Broager-Batteriers Ild. Fjendens
Tab var 71 Officerer og 1130 Mand.

Saaledes faldt D.-Stillingen efter 34 Dages
Beskydning og 22 Dages Belejringsarbejder,
uagtet den kun var en stærk Feltbefæstning,
hvad der noksom vidner om Stillingens Styrke
og Forsvarernes Udholdenhed.

Efter Krigen anlagde Preusserne paa
D.-Bjerget en stærk Befæstning, bestaaende af 4
meget store Forter, som havde Gravforsvar og
Stormfrihed, hovedsagelig paa de gl. Skansers
Plads (imellem IX-X, V-VI og III-IV; det
fjerde Fort var dog af Hensyn til Broager
trukket tilbage til Skanse A i den bageste Linie).
Men desuden anlagdes uden om begge
Brohoveder et meget stort Værk, bestaaende af 3
Forter, indbyrdes forbundne med Løbegrav og
med en tenailleret Linie paa højre Fløj, og
endelig blev Byen Sønderborg omgivet med en
Ringvold med et fremskudt Fort paa Bakkerne
N. f. Byen. Ved denne Befæstning sikrede
Preusserne sig imod et Forsøg fra dansk Side paa
at tilbageerobre Punktet. Efterhaanden som
den tyske Flaade udviklede sig, og Tyskland
efter Krigen 1870-71 havde opnaaet en
betydelig Magtstilling, blev et saadant Forsøg
aldeles usandsynligt, og alle Befæstningsanlæg er
derfor efter 1885 blevne sløjfede. Derimod
hæver sig paa D.-Bjerget N. f. D. Mølle et tysk
Sejrsmonument til Minde om Stormen 18. Apr.
(Litt.: Foruden de i »Dansk-tyske Krige«
opgivne Værker: F. Schøller, »Forsvaret af
Dybbølstillingen« [Tidsskr. f. Krigsv. 1865]; H.
de Jonquières,
»Bemærkninger om det
danske Artilleri og dets Deltagelse i Krigen 1864«
[Kbhvn 1865]; »Vort Forsvar« 217 og 218).
P. Nw.

Dybbøl-Bjerget, Dybbøl Mølle, se Dybbøl.

Dybdahl, Jens Andreas, Docent i
Havebrug ved den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole i Kbhvn, f. 7. Septbr 1832 i Landsbyen
Selde ved Viborg, d. 12. Maj 1879 i Kbhvn. Efter
1852 at have taget første Del af Artium ved
Viborg Latinskole forlod han af Helbredshensyn
Studeringerne og kom i Gartnerlære. 1855 tog
han Gartnereksamen, men kastede sig derefter
paa ny over Studeringerne, blev Student 1857
og tog 1862 Magisterkonferens i Naturvidenskab
med Botanik som Hovedfag. Efter at have
foretaget en Udenlandsrejse til Skotland, England,
Belgien og Frankrig for at studere det
økonomiske Havebrug blev han Jan. 1864 udnævnt til
Docent i Havebrug ved den kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole. Hans Virksomhed i denne
Stilling har været til uvurderlig Gavn for det
danske Havebrug. Der havde ikke tidligere været
holdt Forelæsninger over økon. Havebrug i
Danmark bygget paa et strengt videnskabeligt
Grundlag, og han blev derfor en Banebryder
herfor. Han planlagde og gennemførte dernæst
en Række Dyrkningsforsøg med økonomiske
Haveplanter, hvorved han erhvervede sig et paa
Selvsyn bygget Kendskab til disse Planter,
som kom ham til Nytte saavel ved hans
Forelæsninger som ved hans litterære Arbejder. 1867
udgav han en Oversættelse og Bearbejdelse af
John Lindley’s »Havedyrkningens Teori og
Praksis«. Fra 1866 og indtil sin Død var han
Redaktør og Udgiver af »Tidsskrift for
Havevæsen«, hvori han har skrevet adskillige
værdifulde Artikler navnlig ang. Resultaterne af
Dyrkningsforsøgene i Landbohøjskolens Have. Hans
betydeligste litterære Arbejder er
»Køkkenhaveplanterne«, der udkom 1878, og »Jordbær og
vore vigtigste Frugtbuskarter«, som blev udg.
kort efter hans Død. Han har heri samlet og
bevaret for Efterslægten Resultaterne af sine
Erfaringer og grundige Studier over de
økonomiske Haveplanter, og som et sandt klassisk
Værk paa disse Omraader vil disse to Bøgers
Værd og Bet. være uforandrede gennem lange
Tider.
L. H.

Dybdeboring, se Boring.

Dybdelod, se Dybdemaaler.

Dybdemaaler, Apparat til Maaling af Dybder
paa et af Vand dækket Areal. Paa mindre
Dybder (indtil 10 m) kan benyttes en saakaldt
Pejlstage, en, bedst i Decimeter inddelt Stage af
Træ ell. af Jernrør, forsynet i Enden med en
Dupsko ell., naar Bunden paa det paagældende
Areal er blød, med en Plade (Fig. 1). Den
haandteres fra Baad og stikkes lodret ned i
Vandet, indtil den staar paa Bunden,
hvorefter Dybden aflæses paa Stagen.
Paa Dybder større end 10 m, ell., hvor
Forholdene er noget urolige,
ofte paa mindre Dybder, kan Pejlstagen ikke
benyttes. Man anvender da et Lod, ved hvilket
Dybdemaalene imidlertid ikke bliver fuldt saa
nøjagtige som med Stage. Paa Dybder indtil
25-30 m bruges Haandloddet, et lille
aflangt Lod af Bly af Vægt 4-6 kg, ophængt
i en Hampeline, der for hver Meter ell. Favn
er forsynet med et let kendeligt Lædermærke.
Linen er gjort saa lidt vandsugende som muligt
ved Kogning i Linolie og Indgnidning med Voks.
Loddet kastes skraat fremefter fra Fartøjet, og

illustration placeholder
Fig. 1.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0586.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free