Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dyck , Anthon van, flamsk Maler og Raderer, (1599-1641) - Dyck, Ernest Marie Hubert van, belgisk Operasanger, (1861- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vakte sine mindre salonfähige flamske
Malerfællers skarpe Kritik; de kaldte ham spottende
»Malerkavalleren« (il pittore cavalieresco); i
Genua blev han ved omfattende Virksomhed for
Byens Adel for lange Tider Foregangsmanden
i fornem Portrætkunst; han levede her i
Venskab med de to Antwerpen-Malere L. og C. de
Wael, hvis Dobbeltportræt han malede (Rom,
Kapitol-Mus.), og hvis Fader Maleren Jan de
Wael og Moder han ligeledes portrætterede i
et fortrinligt Gruppebillede (Münchens Pinak.).
Hjemme igen blev han som Medlem af
Jesuitternes »Jungmans« optaget af de to Billeder (nu
i Wiens Hofmus.) »Den hellige Rosalia modtager
en Krans af Jesus-Barnet« og »Hermann Joseph
knæler for Maria«, malede endvidere for
Antwerpens Augustinerkirke »Augustin i Henrykkelse«,
for Dendermonde en »Kristus paa Korset« o. a.
m. 1632 kom han til England igen, fik af
Kongen en Aarsløn paa 200 £, dertil Sommer- og
Vinterbolig og Ekstrabetaling for hvert Billede,
malet for Hoffet (det kneb dog ofte for den
kgl. Kasse med Betalingen, tilmed da D. tog
mægtig høje Priser). Et Aarstids Afstikker til
Fædrelandet 1634 bragte ham store Triumfer;
han blev Æresdekan i sin Fødebys Lukasgilde,
malede i Bryssel et stort Gruppebillede af Byens
Raad (nu ødelagt), to Portrætter af Prins
Thomas af Savoyen-Carignan (Kaiser Friedrich
Mus. i Berlin), (Rytterbilledet i Turin),
Kardinalinfant Ferdinand (Prado, Madrid), m. m.
I London førte han derefter et Kunstnerliv i stor
Stil, med mægtig Atelierbedrift og mange Elever
og Hjælpere (hans Portrætkunst fik da ogsaa
efterhaanden et noget skabelonmæssigt Præg).
Foruden mangfoldige Portrætter af den kgl.
Familie, først og fremmest Karl I (Kongen paa
Jagt, Louvre c. 1635, Rytterbilledet af Kongen
og hans Staldmester, Buckingham Pal. etc.) og
de berømte og populære Børnegrupper
(Dresdens Gal., Berlins Kaiser Friedr. Mus., Turin
o. a.) malede han Grev Arundel 7 Gange, Grev
Strafford 9 Gange o. s. fr. Ikke mindst
Højadelens skønne Damer flokkedes i hans Atelier:
Lady Digby, Lady Cecil o. m. a., D.’s
charmerende, men vist ret lette og flagrende Natur
gav Anledning til en Række galante, men
uhjemlede, Historier om D. og hans fornemme
kvindelige Modeller. 1639 ægtede han den smukke,
men fattige Hofdame Mary Ruthven (Portræt af
D. i Münchens Pinak.). I hans ødsle Hjem
strømmede Pengene hurtig ind, men ogsaa ud.
I sine sidste Aar led han Skuffelser. Træt af
de mange Portrætter vilde han skabe den »store
Kunst« i monumentale Vægbilleder; hans
Udkast til Udsmykning af Whitehalls Banketsal
strandede paa Finansnøden, og da han 1640-
41 forsøgte sig i sit Hjemland og Paris med
Planer til store Billedcykler (for Filip IV’s
Jagtslot og for Louvre), led han ogsaa her
Skuffelser, N. Poussin blev den foretrukne i
Paris, og ved det sp. Hof fandt man hans
Pengekrav naragtig urimelige. Syg vendte han
tilbage til London og døde snart efter. - D.’s
Kunst var i dens første Tid saa stærkt under
Indflydelse af Rubens, at hans Værker i lang
Tid blev forvekslede med Lærerens. Særlig i de
bibelske og mytol. Arbejder. Her er Rubens’
Formsprog, men Bevægelsen er uroligere, mere
elegant stillet til Skue, lige til det affekterte,
Temperamentet nervøsere, Følelsen vegere,
passivt hensmeltende lige til det sentimentale;
dertil en umiddelbart indtagende harmonisk
Linie- og Farveskønhed, der dog kan virke lidt
udvortes og til Tider banalt. I Italien faar
særlig Tizian stor Indflydelse paa D.’s Kunst (Eks.
»Kristus og den Værkbrudne«, Münchens Pinak.);
ogsaa hans efterladte Skitsebog (i Hertugen af
Devonshire’s Eje) viser dette tydeligt nok. Til
hans tidligere Arbejder hører »Kristus
spottes« (Kaiser Friedr. Mus., Prado, Madrid) og
en S. Sebastian i Münchens Pinakotek. Fra
den ital. Rejse er Madonna del Rosario
(Palermo), Londons Bridgewatergal.’s »Madonna med
Barnet«, »Skattens Mønt« (Pal. Bianco, Genua)
m. v. Vistnok umiddelbart efter fremkommer
D.’s berømte Billeder af »Kristi Begrædelse«
(Kaiser Friedr. Mus., Louvre; Münchens
Pinak., Antwerpens Mus.). Hvor meget skønt D.
end har ydet i bibelske og mytol. Scener,
ligger hans Hovedbetydning dog paa
Portrætkunstens Omraade. Her er han uopnaaelig ved
Opfattelsens Fornemhed, og som Aristokratiets
Maler giver han paa een Gang
Verdensmands-Elegancen og Karakteren, og i
Kunstnerportrættet staar han ikke tilbage: Billedhugger Colyns,
Fr. Snyders og Hustru (Mus. i Kassel), Maleren
de Crayer (Lichtenstein-Gal.), Selvportrætter o.
a. Fra Genua-Perioden er Herre- og
Dame-Portrættet i Berlins Kaiser Friedr. Mus., andre i
Amerika og England, enkelte endnu i Genua
(Pal. Rosso m. v.); efter Italien-Rejsen maler
han det skønne Portræt af Maria Louise af
Tassis (Lichtenstein-Gal.). Andre Eks. paa berømte
Værker: Hertug Wolfgang Wilhelm og Hertug og
Hertuginde af Croy (Münchens Pinak.),
Rytterbilledet af Mancada (Louvre) og
Dobbeltportrættet af Kunstneren og J. Digby (Prado). Et
vigtigt Led i D.’s Portrætkunst er hans
berømte »Ikonografi«, en grafisk Fremstilling af
berømte Samtidige, hvortil D. udførte
Forarbejderne i Grisaille, medens de blev stukne af
de bedste flamske Stikkere (første Udg. ved
M. v. d. Enden med 80 Portr. c. 1636; senere
ny Udgave, saa at denne Ikonografi kom til at
omfatte 190 Portr. af Fyrster, Statsmænd,
Lærde, Kunstnere o. a.); enkelte af disse Billeder
som Wallenstein og Gustaf Adolf har D. dog
næppe kunnet udføre efter Selvsyn. Til denne
Suite leverede D. selv 18 fortrinlige
Portrætraderinger (en Del af disse i
Kobberstiksamlingen i Kbhvn). D.’s Kunst er rigt repræsenteret
i Windsor Castle, Münchens Pinakotek m. v. I
Kunstmus. i Kbhvn nogle mindre Arbejder.
(Litt.: Alfr. Michiels, A. v. D. et ses
élèves [Paris 1881]; Guiffrey, A. v. D. sa
vie et son æuvre [Paris 1882]; Wibiral,
L’iconographie d’A. v. D. [Leipzig 1877]; W.
Carpenter, Pictorial notices [London 1844];
Knackfusz, »A. v. D.« [Monogr. XIII, 1902];
L. Cust, »A. v. D.« [London 1900 og 1905];
Samme, »v. D.« [Great Masters, 1906]; E.
Schaeffer, »Klassiker d. Kunst« XIII).
A. Hk.
Dyck [dæ^ik], Ernest Marie Hubert
van, belgisk Operasanger, f. 2. Apr. 1861 i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
