Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dykkerapparater (hertil 1 Tavle) - Dykkere, Søm, der næsten mangler Hoved, hvorfor de kan drives ned under Træets Overflade med en »Dyknagle« - Dykkere (Urinatores, Urinatrices), en Betegnelse, brugt i forsk. Systemer for en Gruppe af Svømmefugle - Dykkerklokke, en hul Beholder, opr. af Form som en Klokke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stramtsiddende Gummimanchetter. Til D.’s
Udstyr hører endvidere et Par svære Læderstøvler
med Blysaaler, Lodder af Bly, som anbringes
i Underkanten af Hjelmen, paa Brystet og
Ryggen, samt en Livline, der befæstes til D.’s
Livrem og benyttes som Signalmiddel og til at
hale Dykkeren op med. Blylodderne og
Blysaalerne, som har en samlet Vægt af c. 50 kg,
anvendes for at modvirke Vandets Opdrift og
give Dykkeren den nødvendige Stabilitet, idet
Dykkeren uden disse Vægte vilde blive drevet
op til Vandfladen eller af Strømmen let vilde
blive kastet om paa Havbunden.
Dykkerdragten i den ovf. beskrevne Form
er af nyere Konstruktion; men man har
allerede i Middelalderen kendt primitive
Dykkerdragter, og det vides, at en Dykker 1715
har arbejdet en Time under Vandet. Dragterne
blev paa den Tid forfærdigede af Læder.
Lufttilførslen til D. skete gennem en ved
Spiralfjedre afstivet Læder slange, medens den
forbrugte Luft blev ledet op til Overfladen
gennem en anden Slange af lgn. Konstruktion.
Da Dykkeren saaledes indaandede Luft af
Atmosfærens Tryk, var en Dragt af denne
Konstruktion kun anvendelig paa meget smaa
Vanddybder. 1879 lykkedes det Englænderen
Siebe at fremstille en betydelig forbedret
Dykker-Udrustning af en lgn. Konstruktion
som de moderne Dykkerdragter, men Hjelmen
var anbragt løst som en Klokke over
Gummidragtens Krave, og den forbrugte Luft undveg
ved Skuldrene. Manglen ved denne Dykkerdragt
var, at Dykkeren stadig maatte sørge for at
holde sig oprejst, idet Hjelmen løb fuld af Vand,
naar han bukkede sig, ell. ved en tilfældig
Formindskelse af Lufttrykket under det til
Vanddybden svarende Tryk. Dette er undgaaet i
Dykkerdragten med Tornister, som
for nogle Aar siden anvendtes i den danske
Marine og endnu anvendes en Del i
Tyskland og Frankrig. Dragten afviger fra den
ovf. omtalte Dykkerdragt ved, at der paa
Ryggen bæres en med Luftregulator forsynet
Tornister af tynd Staalplade. Luften tilføres
Tornisteren under c. 1 Atmosfæres Overtryk, og
Regulatoren sørger for, at Dykkeren kun faar
tilført Luft af netop det Tryk, der svarer til
Vandtrykket. Luften tilføres ikke Hjelmen, men
føres gennem et Rør til et Mundstykke, som
D. holder i Munden, og den udaandede Luft
undviger gennem en Ventil paa samme Rør;
da Luften direkte tilføres D.’s Mund, kræves
strengt taget ingen Dragt, og i varme Have
dykkes ogsaa ofte uden egl. Dykkerdragt, alene
med en saadan Lufttornister. Hvis et Uheld
med Lufttrykpumpe ell. Slange skulde ske, er
der i Tornistren en tilstrækkelig stor
Luftbeholdning til, at Dykkeren vil kunne redde sig
op til Overfladen.
I de sidste 30 Aar har man arbejdet paa
at konstruere Dykkerudrustninger, der
overflødiggør Luftslange og Lufttrykpumpe. Et af
de bedste Apparater af denne Slags er
konstrueret af Firmaet Dräger i Lübeck (se
Fig. 3). Det bestaar af 2 Beholdere med Ilt
komprimeret til 150 Atm. Tryk. Gennem en
Reduktionsventil strømmer Ilten til en Ejektor,
som suger Luft fra en Luftrensningspatron og
blæser den derved fremkomne Blanding af Ilt
og Luft ind i Dykkerhjelmen. Den forbrugte
Luft suges gennem Patronen, der bestaar af en
Række Skaale med Kalihydrat, som absorberer
den udaandede Kulsyre og Vanddamp og
renser Luften. Efter at være blandet med Ilt i
Ejektoren fortsætter den saaledes rensede Luft
Kredsløbet og indaandes af Dykkeren. Alle
Apparaterne er sammenbyggede i et Tornister,
som Dykkeren bærer paa Ryggen; paa Brystet
bærer han en Vægt (se Fig. 3), der er formet
som en Beholder med komprimeret Ilt ell.
atmosfærisk Luft, og herfra kan den Luft erstattes,
der tabes gennem Utætheder og paa anden Maade.
Til Dykning paa store Vanddybder er der
konstrueret Dykkerdragter, som kan modstaa
Vandtrykket udefra, uden at det er nødvendigt
at have et tilsvarende Lufttryk inde i Dragten,
saaledes at Dykkeren befries for det stærke
Lufttryk. Saadanne Dragter, som maa
forstærkes ved indlagte Staalringe ell. ved Staalpanser,
bliver dog meget tunge og vanskeliggør i høj
Grad Dykkerens Bevægelser. De har derfor
hidtil ikke faaet nogen praktisk Bet., og ved
Udførelsen af de vanskeligste Dykkerarbejder
som f. Eks. Bjærgningen af den amer.
Undervandsbaad »F 4« paa 66 m’s Vanddybde, har
der været anvendt alm. Dykkerapparater af den
i Fig. 1 viste Konstruktion.
Som Tilbehør til Dykkerudrustningen maa
henregnes Lamper til Belysning under Vandet
ved Arbejde om Natten og Meddelelsesmidler
mellem Dykkeren og Dykkerfartøjets Besætning.
Til Belysning anvendtes tidligere tætsluttende
Olielamper, men nutildags benyttes udelukkende
vandtætte elektriske Lamper. Som
Meddelelsesmiddel anvendes foruden Linen i den senere
Tid undertiden en i Dykkerhjelmen indbygget
Telefon, hvis Ledning som vist i Fig. 2 B kan
være fastskruet paa Siden af Hjelmen.
H. P. C.
Dykkere, Søm, der næsten mangler Hoved,
hvorfor de kan drives ned under Træets
Overflade med en »Dyknagle«; det lille Hul, som
fremkommer derved, fyldes med Kit, hvis det
ikke bliver dækket paa anden Maade.
F. W.
Dykkere (Urinatores, Urinatrices), en
Betegnelse, brugt i forsk. Systemer for en Gruppe af
Svømmefugle, hvor Dykkeevnen er særlig
udviklet. Hyppigst bruges Benævnelsen for
Lommer og Lappedykkere, men i nogle Systemer
regnes ogsaa Alkefugle, i andre Pingviner, hertil.
O. H.
Dykkerklokke, en hul Beholder, opr. af
Form som en Klokke, tæt tillukket foroven og
aaben forneden, i hvilken en Person kan gaa
ned for at udføre et Arbejde under Vandet uden
at være iført Dykkerdragt. D. bliver derfor
benyttet i St f. Dykkerdragt ved Arbejder af
større Udstrækning, saasom
Udgravningsarbejder, Murarbejder under Vand o. desl.
D. er opfundet i 13.-14. Aarh., men har i
ældre Tid vistnok kun bestaaet af et omvendt
luftfyldt Trækar (se Fig. 1), der sænkedes ned
under Vandet, og hvori Arbejderne opholdt sig,
saa længe den medbragte Luft tillod. Den første
egl. D., hvor frisk Luft under Arbejdet tilførtes
Arbejderne, er den af Halley 1716 opfundne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
