Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dykkerklokke, en hul Beholder, opr. af Form som en Klokke - Dykkerselskab - Dykkerskib, et mindre Fartøj, der ejes af et Dykkerselskab og er forsynet med Dykkerudrustning - Dykænder, se Ænder. - Dyle, Biflod til Schelde i det nordlige Belgien, gennemstrømmer Brabant og Antwerpen - Dülken, By i Preussen, Rhinprov., 17 km SV. f. Crefeld - Dülmen, By i Preussen, Prov. Westfalen, ligger 16 km SØ. f. Koesfeld - Dyme, den vestligste Stad i det oldgræske Landskab Achaia - Dümichen, Johannes, tysk Ægyptolog, (1833-1894)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lufttilførselsmidlerne og Ventilationen samt
Anvendelse af elektrisk Lys og Telefon. Ved
Indførelse af elektrisk Lys som Erstatning for de
tidligere anvendte Olielamper har man
undgaaet Kulosen fra Lamperne, der i høj Grad
var sundhedsfarlig for Arbejderne, og ved
Anvendelsen af Telefon er Arbejdet i D. og dennes
Betjening blevet betydelig lettet.
H. P. C.
Dykkerselskab kaldes et Interessentskab ell.
Aktieselskab, hvis Virksomhed bestaar i ved
Hjælp af særligt udrustede Fartøjer, bl. hvis
Besætning der findes en ell. flere Dykkere, at
optage Ladninger og Inventar fra sunkne Skibe,
sprænge og realisere Vrag, der ligger paa
Havbunden, bjærge sunkne Genstande og lgn.
Arbejder. Til denne Virksomhed kommer ogsaa
lejlighedsvis Bortsprængning af Vrag ell. Sten,
som danner Hindring for Sejladsen i befærdede
Farvande, Havnearbejder, til hvis Udførelse der
kræves Dykkerassistance, etc. D.’s Virksomhed
tangerer Bjærgningsselskabernes, og de to
Betegnelser benyttes i dgl. Tale ofte i Flæng.
Dette er dog ikke ganske korrekt, idet D. som
Regel er mindre Selskaber, der udelukkende
er baserede paa Dykkerivirksomheden, men
mangler Materiel og Midler til den egl.
Bjærgning af strandede Skibe, der er de større
Bjærgningsselskabers Hovedformaal.
Af D. findes der saavel i Danmark som i vore
Nabolande adskillige mindre Selskaber, som
hvert ejer et mindre Dykkerskib - som Regel
et med Motor forsynet Sejlskib - hvormed
Virksomheden drives.
C. E. Silfverberg.
Dykkerskib, et mindre Fartøj - Sejl-,
Motor- ell. Dampskib - der ejes af et
Dykkerselskab og er forsynet med Dykkerudrustning og
indrettet til Optagning af sunkne Genstande,
Ladninger fra sunkne Skibe, Sprængning af
Vrag og Udførelse af lgn. Arbejder under
Havets Overflade. Bl. Besætningen findes en ell.
fl. Dykkere, der under Arbejdet betjenes fra
D. Benævnelsen D. - Dykkerdamper - bruges
ofte i dgl. Tale i samme Bet. som
Bjærgningsdamper (smlg. Dykkerselskab og
Bjærgnings-Entreprise.
C. E. Silfverberg.
Dykænder, se Ænder.
Dyle [’dæ^i£ə], Biflod til Schelde i det
nordlige Belgien, gennemstrømmer Brabant og
Antwerpen, optager i højre Bred Demer,
hvorefter den forener sig med Nethe og derpaa
under Navn af Rupel falder ud i Scheldes
højre Bred. Dens Længde er 103 km, hvoraf
29 er sejlbare.
G. Ht.
Dülken [’dylkən], By i Preussen, Rhinprov.,
Jernbaneknudepunkt, 17 km SV. f. Crefeld, har
en smuk got. (kat.) Kirke. Industri i Lærred,
Bomuld, Silke og Fløjl, Jernstøberi og (1910)
10590 Indb. (med Landkommune 14930 Indb.).
G. Ht.
Dülmen [’dylmən], By i Preussen, Prov.
Westfalen, ligger 16 km SØ. f. Koesfeld paa en
sumpet Slette. (1910) 7509 Indb., mest katolske.
D. har et Slot, der tilhører Hertugen af Croy.
Desuden er D. Jernvejscentrum og har et stort
Jernværk samt Lærredsvæverier og Oliemøller.
G. Ht.
Dyme, den vestligste Stad i det oldgræske
Landskab Achaia. Den opr. ret betydelige By
led meget ved Krigene i 3.-2. Aarh. f. Kr. Aar
66 bosatte Pompejus en Del af de overvundne
Sørøvere i D.; Augustus sendte en rom. Koloni
dertil og lagde Byen under Patrai. Af
offentlige Anlæg nævner Pausanias et gl.
Athena-Tempel, en Helligdom for Kybele og Attis og
den lokale Heros Sostratos’ Grav.
C. B.
Dümichen [’dy.miKən], Johannes, tysk
Ægyptolog, f. 15. Oktbr 1833 i Weissholz ved
Glogau, d. i Strassburg 7. Febr 1894. Efter i
nogle Aar at have studeret Teologi gav han sig
til at dyrke Ægyptologien og nød Undervisning
hos H. Brugsch i Berlin, idet han tillige fulgte
Prof. Lepsius’ Forelæsninger. 1862 fik han
Statsunderstøttelse til en Studierejse, paa hvilken
han ikke blot berejste Ægypten og Nubien, men
naaede frem til Dele af Ægyptens daværende
Besiddelser i Sudan. D. afskrev paa denne
Rejse mangfoldige hieroglyfiske Indskrifter, af
hvilke han meddelte fl. i det af Brugsch
nystiftede »Zeitschrift für ägyptische Sprache«. D.
kastede sig særlig over Studiet af den senere
Tids, Ptolemaier- og Romertidens hieroglyfiske
Indskrifter, der hidtil kun havde fundet faa
Dyrkere, da de frembyder særegne
Vanskeligheder for Forstaaelsen. Som Frugt af sin Rejse
udgav D. 1865 »Bauurkunde von Dendera« og
»Geographische Inschriften altägyptischer
Denkmäler«, hvoraf de to første Bd (tilligemed et
Supplementbind med Oversættelser og
Forklaring) udgaves 1866 som 3. og 4. Bd af Brugsch’s
Recueil de Monuments Égyptiens; 1885 føjede
D. endnu hertil to Bd (Recueil 5. og 6. Bd).
1866 udkom »Altägyptische Kalenderinschriften«
og 1867 »Altägyptische Tempelinschriften« (2 Bd),
1867-69 »Historische Inschriften« (2 Bd), 1868
»Die Flotte einer ägyptischen Königin« (ogsaa
paa Engelsk). 1868 gik D. atter med
Statsunderstøttelse til Ægypten og fik her den fot. Afdeling
af den fra Aden tilbagevendende Ekspedition til
Observation af Solformørkelsen stillet til
Raadighed; Frugterne heraf udkom under Titlen
»Resultate einer nach Aegypten gesendeten archäol.
phot. Expedition« (2 Bd, 1869-71), hvoraf 2. Bd
med 72 Fotografier fører Specialtitlen
»Photographische Resultate«; i 1. Bd findes Bidrag af
Graser og R. Hartmann. 1869 foretog D. endnu
en tredie og fjerde Rejse til Ægypten, den
sidste efter Indbydelse af Kediven i Anledning
af Sues-Kanalens Aabning. 1872 blev D. Prof.
i Ægyptologi i Strassburg; sin
Tiltrædelsesforelæsning udgav han s. A. under Titlen »Ueber
die Tempel und Gräber im alten Aegypten«.
1875-76 var D. atter i Ægypten, arbejdede
mest i Theben, hvor han i fl. Maaneder hele
Dagen studerede de talrige Indskrifter i den
største Privatgrav i Theben; men det lange
Ophold i den forpestede Luft i de i
Aarhundreder af talløse Skarer Flagermus beboede Sale
nedbrød hans Helbred. Af hans Værk om denne
Grav, »Das Grabpalast des Patuamenap«, udkom
1884 et Par Hefter; men økonomiske
Vanskeligheder standsede Udgivelsen, og først efter hans
Død (1894) udkom atter et Hefte ved
Spiegelberg, der tillige har besørget hans »Zur
Geographie des alten Aegypten« udg. (1894). D.
udgav 1877 i Strassburg »Baugeschichte des
Denderatempels«, 1879 begyndte han i Oncken’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
