- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
576

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dynamo, Forkortelse af dynamoelektrisk Maskine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

mere jævn og opnaaede dette ved at bygge 5
Maskiner, som Clarke’s, sammen paa samme
Aksel. Hvert Anker havde sin todelte
Kommutator. De 5 Ankre var drejede saaledes i
Forhold til hverandre, at de kommuterede
efterhaanden, og de var alle forbundne i Serie. Det
næste Skridt var, at Staalmagneterne i saadanne
Maskiner erstattedes af Elektromagneter, som fik
Strøm fra et Batteri af galvaniske Elementer.

1851 foreslog Nordmanden Sindsteden
at anvende en lille magnetoelektrisk Maskine til
at magnetisere Elektromagneten paa en større
Maskine og eventuelt anvende denne til
Magnetisering af en endnu større Maskine.

1851 fremkom Danskeren Søren Hjorth,
som i England havde bygget en Elektromotor,
og nu havde Brug for en kraftig
Elektricitetskilde til at levere Strøm til Motoren, med
Forslag om et »tørt Batteri«, som han kaldte det,
en elektrisk Generator, ved hvilken han
anvendte Generatorens egen Strøm
til Magnetisering af dens
Elektromagneter
. (Ang. Søren Hjorth henvises til
Sigurd Smith: »Søren Hjorth,
Dynamoprincippets Opfinder«, udg. af elektroteknisk
Forening, Kbhvn 1911).

Imidlertid lykkedes det ikke Søren Hjorth at
føre sin Opfindelse ud i Livet, og først en
Aarrække senere blev Dynamoprincippet
genopfundet og bragt til Anvendelse omtr. samtidig 1867
af Wheatestone i England og Werner
Siemens
i Tyskland. Siemens indførte
Benævnelsen dynamoelektrisk Maskine for Maskiner
med Selvmagnetisering til Forskel fra de
magnetoelektriske Maskiner med Staalmagneter.

I øvrigt er det Siemens’ Fortjeneste at have
opfundet en ny Form for Anker. Medens man
hidtil havde anvendt den allerede fra Clarke
kendte Form, opfandt Siemens 1856 det
saakaldte Dobbelt-T-Anker (Fig. 5), der bestaar
af en Jerncylinder med to brede Noter, hvori
Beviklingen er lagt paa langs, idet man vikler
frem gennem den ene Not, derpaa tværs over
Endefladen og tilbage gennem den anden Not
o. s. v. Jerntværsnittets Form har givet
Ankeret Navn. Det anvendes endnu den Dag i
Dag til Ringeinduktorer i Telefonapparater, til
Gnisttænding ved Benzinmotorer o. l. Siemens’
Anker betød et væsentligt praktisk Fremskridt,
idet Magnetkraftlinierne samledes mere gennem
Ankeret og saaledes udnyttedes bedre end før.

Imidlertid blev dette ikke den endelige
Ankerform. 1861 byggede Prof. Pacinotti i Pisa
en lille Elektromotor (Fig. 6), i hvilken Ankeret
bestaar af en Jernring med 16 Tænder. I
Mellemrummene mellem Tænderne, adskilte ved
Trækiler, vikledes 16 Spoler, alle i samme
Retning, og alle Spoler forbandtes fortløbende.
Nedenunder anbragtes en Kommutator med 16
Lameller, hver forbundet med Slutn. af en Spole
(og Beg. af den næste). Strømmen førtes til og
fra Ankerbeviklingen gennem to Metalfjedre,
som berørte diametralt modsatte Punkter af
Kommutatoren. Elektromagneten havde
cirkelbueformede Polsko, der sluttede til Ringen fra
modsatte Sider med et smalt Luftrum imellem.
Pacinotti’s Ringanker kom dog ikke
til praktisk Anvendelse.

1869 genopfandt Gramme uafhængig af
Pacinotti Ringankeret. Gramme havde
som Svend arbejdet ved »Alliance«-Selskabet i
Paris (Nollet’s Maskine) og var derved kommet
til at spekulere over Forbedringer af de
elektriske Maskiner. Hans Anker var et glat
Ringanker (uden Tænder). Det lykkedes Gramme at
finde forstaaende Mænd, som skaffede Kapital til
Veje til Udnyttelse af Opfindelsen. Fig. 7 viser
en D. omtr. saadan, som den udførtes af
Gramme-Selskabet. Som man ser, er den fuldt ud
teknisk gennemarbejdet.

Med Siemens Dobbelt-T-Anker som
Udgangspunkt opfandt Hefner v. Alteneck 1873
Tromleankeret, ved hvilket Beviklingen
er lagt paa Overfladen af en Cylinder fordelt
i et Antal Spoler, af hvilke enhver begynder

illustration placeholder
Fig. 5.

illustration placeholder
Fig. 6.

illustration placeholder
Fig. 7.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0604.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free