Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dynamometer er et Apparat til Maaling af Arbejdsmængde - Dynamometer, elektrisk Apparat, se elektriske Maaleinstrumenter. - Dünamünde, fra 1893 officielt kaldet Ust-Dvinsk, By i det vestl. Rusland, Guv. Livland, ligger paa venstre Bred af Düna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bremse-D. er det ældste (1821), og det bruges
endnu, da det er simpelt og billigt og kan give
paalidelige Resultater. Imod Omkredsen af en
rund Skive, som sidder paa Akslen og løber
rundt med denne, spændes der et Par
faststaaende Træbakker, og Friktionen mellem disse og
Skiven er den Modstand, som Maskinen har at
overvinde, og denne Friktion afpasses saaledes,
at Maskinen løber netop med den rette
Hastighed. Men p. Gr. a. den samme Friktion vil
Skiven stræbe at tage Bakkerne rundt med, og
Friktionen kan derfor maales ved at forbinde
Bakkerne med en vandret Vægtstang, paa hvis
Skaal der sættes saa mange Vægtlodder (ell. en
Fjedervægt), at Friktionens Bestræbelse til at
svinge Bakker og Vægtstang rundt med netop
er hindret.
Af Vægtlodderne (ell. Fjedervægtens
Aflæsning), Vægtstangsarmens Længde og Akslens
Antal Omdrejninger kan da Hestekraften
beregnes. At Friktionen »forbruger« Maskinens
Arbejde, vil sige, at den forvandler det til Varme.
Denne Varme fremkommer paa Skivens
Omkreds og maa skaffes bort ved Afsvaling med
Vand. I Enkelthederne kan Apparatets
Indretning varieres paa mange Maader. En anden
Form af Bremse-D. er først angivet af
Navier. Et Staalbaand, en Rem, et Tov ell. lgn.
lægges om en helst meget stor og nøjagtig
afdrejet Skive, saasom en Remskive ell. et
Svinghjul, der sidder paa Akslen. Den ene Ende af
Baandet fæstes til en Fjedervægt, den anden
strammes ved en Vægtskaal med Lodder (ell.
ved en anden Fjedervægt), Friktionen
fremkommer paa Omkredsen af Skiven, og idet denne
glider rundt i det stillestaaende Baand,
forbruges Arbejdet. Naar da Baandets Stramning er
reguleret saaledes, at Maskinen gaar med den
rette Hastighed, kan man af Skivens Radius,
Omdrejningstallet, Lodderne og Fjedervægtens
Aflæsning beregne Hestekraften. Naar Skiven er
tilstrækkelig stor, kan Vandafkøling undgaas,
idet Luften da kan bortføre Varmen saa hurtig,
som den udvikles, uden at Temp. stiger mere,
end der kan tillades.
Hvor der er Tale om et forholdsvis ringe
Antal HK., kan Arbejdsmaaling ved Bremse-D.
ske simpelt og uden store Forberedelser. Ved
større Maskiner stiger Vanskelighederne, og ved
de største Typer kræves der saa vidtløftige og
kostbare Foranstaltninger, som man sjældent vil
ty til. I visse Tilfælde har man da ad elektrisk
Vej kunnet faa en forholdsvis simpel og
paalidelig Bestemmelse af Arbejdsudviklingen.
En Arbejdsmaskines Arbejdsforbrug kan, hvis
den trækkes af sin egen særlige Motor, maales
indirekte ved et Bremse-D., idet man maaler
Motorens Arbejdsudvikling som ovf. beskrevet,
og sørger for, at Motoren under Maalingen
arbejder under ganske de samme Vilkaar som de,
hvorunder den til daglig trækker
Arbejdsmaskinen.
Ellers bruges ogsaa D., som indskydes mellem
den drivende Aksel og Arbejdsmaskinen,
saaledes at Arbejdet passerer gennem D. og deri
frembringer visse Tryk ell. Træk, som maales.
Ved forsk. ældre Former maales Trykkene mellem
to Tandhjuls Tænder (Hachette bruger
koniske, White cylindriske Tandhjul, begge c.
1828). Ved en nyere Form, Hefner v.
Alteneck’s, maales Forskellen mellem
Spændingerne i Drivremmens to Parter. Nielsen’s D.,
der er af dansk Oprindelse, har en Aksel, der
er saa tynd, at den kendelig fjedrer sig, og
Formforandringen aflæses ved en Viser paa en
Skala ell. optegnes af en Blyant paa en
Papirstrimmel, ligesom ved Træk-D.
Træk-D. har en Fjeder, som Trækket virker
igennem, og hvis Formforandring er Maal for
Trækkraften, der kan aflæses ved en Viser paa
en Skala. Dog er Kraften saa godt som altid
saa variabel, at Viseren uophørlig svinger op
og ned paa Skalaen, saa det er usikkert at
aflæse Kraftens Middelværdi, som nærmest er den,
der interesserer. Oftest foretrækkes derfor at
lade Apparatet selv optegne Kraftens Størrelse,
idet der i St f. Viseren ell. ved Siden af denne
sættes en Blyant, som med et lempeligt Tryk
holdes i Berøring med en Papirstrimmel, som
trækkes hen under den, vinkelret paa den
Retning, hvori Blyanten føres af Kraften. Lige ved
det Sted, hvor Blyanten staar, naar der ingen
Kraft virker, sættes en fast Blyant; denne vil
under Maalingen skrive en ret Linie,
Nullinien, medens den førstnævnte Blyant skriver
en mere ell. mindre uregelmæssig Linie, hvis
Afstand fra Nullinien hvert Øjeblik er Maal for
den virkende Kraft. Af det saaledes skrevne
Diagram kan man efter Forsøget aflæse
baade Kraftens største og mindste Værdi og
beregne Middelkraften. Tillige giver
Diagrammet et anskueligt Billede af, i hvilken Grad
Kraften har varieret.
Fjedren kan være af meget forsk. Form.
Oftest er den svær, saa hele D. bliver tungt og
maa monteres paa et særlig lille Køretøj, der
spændes for den Vogn ell. Maskine, som
Maalingen gælder. Saaledes er f. Eks. Morin’s D.
I Modsætning dertil haves Fjedre, der kun vejer
lidt i Forhold til Størrelsen af den Kraft, de
kan maale, saaledes Regnier’s Fjeder, der
har Form som en aflang Ring og trækkes efter
den store Akse, medens Kraften maales ved den
Forkortelse af den lille Akse, som samtidig sker.
Denne Fjeder bruges i Berg-Winstrup’s D.,
der er af dansk Oprindelse. Hele Apparatet
gives her Form af en alm. Hammel og bliver
ikke synderlig tungere end en saadan, saa
denne »Krafthammel«, som den kaldes, tillader
Forspænding af Heste saaledes, at Virkningen
under Maalingen kommer til at svare meget
nær til den sædvanlige. Til Gengæld maa en let
Fjeder som Regnier’s behandles meget
varsomt og enhver uvedkommende Paavirkning
holdes borte, for at Resultatet kan blive
paalide-ligt, medens de svære Fjedre kan taale
adskilligt mere uden at vise kendeligt fejl.
S. C. B.
Dynamometer, elektrisk Apparat, se
elektriske Maaleinstrumenter.
Dünamünde [dyna’myndə], fra 1893 officielt
kaldet Ust-Dvinsk, By i det vestl. Rusland,
Guv. Livland, ligger paa venstre Bred af Düna
ved dens Udmunding i Riga-Bugten, og hvor
den optager sin sidste Biflod Bolderaa, har
c. 2000 Indb. D. ligger kun 14 km ndf. Riga
og maa nærmest betragtes som denne Bys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
