Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Düntzer, Heinrich, tysk Litteraturhistoriker, (1813-1901) - Dypfiskeri, se Lystfiskeri. - Dyprør, det Rør, der ved Ovnene til Kulgasfabrikationen forbinder Standrøret med Hydrauliken - Dyr. Begrebet D. tages jo i Reglen modsat »Plante«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
om Guldalderen i tysk Digtekunst, især om
Goethe og hans Værker: »Goethe’s Leben«,
»Goethe’s Eintritt in Weimar«, »Goethe’s Faust«
o. s. v. Fremdeles »Schiller’s Leben«, »Lessing’s
Leben«, mange Kommentarer og Klassiker-Udg.,
bl. a. Goethe’s Værker i Kürschner’s »Deutsche
National-Litteratur«. Selv om D.’s Undersøgelse
ofte er distanceret af den nyere Forskning,
hævder han sig dog en Plads bl. det 19. Aarh.’s
Goethe-Biografer, bl. dem, der brød Vejen.
C. B-s.
Dypfiskeri, se Lystfiskeri.
Dyprør, det Rør, der ved Ovnene til
Kulgasfabrikationen forbinder Standrøret med
Hydrauliken. Se Kulgas, Afsnit D.
Dyr. Begrebet D. tages jo i Reglen modsat
»Plante«; for den alm. Bevidsthed er det let
at skelne mellem de to Begreber, og tages f.
Eks. et Hvirveldyr og en højere (grøn) Plante,
er Forskellen ogsaa iøjnefaldende nok; men
jo lavere Former man sammenligner, jo
mindre bliver Forskellen, og ved de laveste er det
ofte en Skønssag, om man vil regne den
paagældende Organisme for D. ell. Plante. Den
mest afgørende Forskel mellem de to »Riger« er
Stofskiftets modsatte Forhold. Planternes
Stofskifte er som Helhed syntetisk; deres Næring
er uorganiske Stoffer med højt Iltindhold
(Kulsyre, Vand, Salte), der omdannes under
Iltudskillelse til iltfattigere organiske Forbindelser
(Kulhydrater, Fedt- og Æggehvidestoffer), idet
de samtidig binder Solenergien som kemisk
Spændkraft. D.’s Stofskifte er analytisk; deres
Næring er netop de sidstnævnte Forbindelser,
og under Nedbrydning ved Iltoptagelse dannes
atter Kulsyre, Vand samt kvælstofholdige
Affaldsstoffer, idet den bundne Energi frigøres.
Modsætningen er dog ikke saa absolut som
antydet i denne Fremstilling, der nærmest angiver
Stofskiftets samlede Facit; enhver levende
dyrisk Celle kan arbejde syntetisk; den kan kun
ikke bruge saa simple Raastoffer som Planten,
og Energien skaffes, ved at D. nedbryder
andre Forbindelser; dernæst maa det nævnes, at
de fleste, maaske alle, Planter tillige kan optage
organisk Næring; endvidere, at Solenergien ikke
direkte kan bruges til Plantens Arbejde, den
øjeblikkelig nødvendige Energi faar enhver
Plantecelle som den dyriske ved at nedbryde de
dannede Stoffer, saa at man kun behøver at
udelukke Lyset for at iagttage
Kulsyreudskilning; Hovedforskellen ligger altsaa i den Maade,
hvorpaa disse Stoffer erhverves. Endvidere maa
det mærkes, at det kun er de grønne Celler,
der har det typiske Plantestofskifte, saa at f.
Eks. Roden faar tilført organisk Næring, og hele
Planten i Livsperioder med lidet ell. intet
Bladgrønt (Spiring) er afhængig af Ilttilførsel og
Nedbrydning; mest afgørende er det, at der er
baade højere og navnlig lavere Planter, der
mangler Bladgrønt og derfor ganske har det
dyriske Stofskifte; visse Bakterier og Svampe
kan dog endda nøjes med simplere, endog
uorganiske Forbindelser (Salpeter- og
Svovlbakterier). Bladgrønt synes ikke at findes hos D.
Tilstedeværelse har hidtil kunnet paavises at
være Symbiose med Alger, f. Eks. hos
Infusorier og Polyper (Hydra).
En vigtig Forskel er det dernæst, at Planter
i Modsætning til D. danner visse Vævsystemer,
især Lednings- og Styrkevæv, delvis af dødt
Væv. Hos D. finder dette kun Sted i mindre
Grad (Hvirveldyrs Horndannelser).
Kalkdannelserne hos lavere D. er Udskilninger. Endnu
vigtigere er det, at Planten ikke har nogen fast
afsluttet Vækst, men stadig kan danne ny
ungdommelige Dele; hermed staar i Forbindelse
deres ofte større Masse og længere
Livsvarighed; mange formerer sig vegetativt gennem i
hvert Fald mange Generationer (Musa), langt
sjældnere finder noget saadant Sted hos D. og
aldrig hos højere; mens hos Planten enhver
afbrudt Gren, blot den kan danne Rødder, kan
danne en ny Plante, er D. i langt højere Grad
et udeleligt Hele, et Individ, hvoraf intet Organ
kan fjernes, uden at Livet trues, og ingen
borttaget Del kan bestaa for sig. Hos lavere D. er
Individualiteten dog mindre udpræget;
Regeneration af tabte Organer finder Sted hos en
Mængde D., mest fuldkomment hos lavere, hvor
tabte Dele endog hyppigt kan danne Grundlag
for Udvikling af ny Individer; dette bliver hos
andre til en regelmæssig kønsløs Forplantning,
mulig Kolonidannelse, hvor Individualiteten
næsten ganske kan gaa tabt. I Forbindelse med
den stærkere Nedbrydning staar endelig det
Forhold, der for den alm. Bevidsthed stærkest
skiller D. og Plante, nemlig D.’s kraftigere
Livsytringer m. H. t. Bevægelse og Irritabilitet. Til
absolut Skelnemærke egner dette sig dog saa
lidt som noget andet, man behøver blot at
nævne Bevægelserne hos Fluefangeren
(Dionæa) og Mimosa for at se, hvor vanskeligt
Grænsen drages selv mellem højere Organismer, og
de encellede Planter og D. viser gennemgaaende
ganske de samme Evner til at irriteres og
reagere paa et Irritament. Livet, som det rører sig
i Planter og D., maa formenes at have samme
Udspring. Det er da især de højere D. modsat
de højere Planter, der defineres, naar man
definerer D. som Organismer, der behøver
organisk Næring, optager Ilt, og hvis Stofskiftes
Hovedresultat er Nedbrydning under Udskillelse
af kvælstofholdige Affaldsprodukter, Vand og
Kulsyre, og i Forbindelse med den kraftigere
Nedbrydning har stærkere Evne til Bevægelse
og Fornemmelse.
M. H. t. D.’s alm. Grundformer skelner man,
bortset fra enkelte kugleformede lavtstaaende
Organismer, mellem den radiære og den
bilaterale Grundform. Ved den første kan
Legemet ved et bestemt Antal Snit deles i et
tilsvarende Antal omtr. kongruente Dele (Antimerer),
ordnede om en Hovedakse. Enkeltvis
tilstedeværende Organer maa da findes i Hovedaksen,
andre maa gentage sig i hver Antimer. Større
Afvigelser findes især hos Sømus og visse
Søpølser. De fleste D. er dog bilaterale, idet
Legemet ved et enkelt Snit kan deles i to
symmetriske Dele. Symmetrien er dog sjælden
gennemført for de indre Organers Vedk.; større
Afvigelser i det Ydre findes f. Eks. hos Flyndere,
Snegle og visse snyltende Krebs (Bopyrer). Hos
mange bilaterale D. falder Legemet i en Rk.
bag hinanden stillede Afsnit (Segmenter,
Metamerer), som bortset fra det første og sidste kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
