Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dyregeografi (Zoogeografi)), den Videnskab, som behandler Dyrenes geogr. Udbredelse - Dyrehave kaldes en indhegnet Skov eller Skovpart, hvor der for Jagtens Skyld holdes Hjortevildt - Dyrehund, se Hunde. - Dyrekampe (lat. venationes, »Jagter«), Kampe mellem Mennesker og vilde Dyr ell. mellem vilde Dyr indbyrdes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af lavere Dyr kan ligeledes opstilles Zoner og
Regioner, af størst Interesse er Udbredelsen af
Landmolluskerne.
For Kystdyrene vil man kunne opstille
flg. Hovedinddeling, I Ishavet, II Den nordlig
tempererede Zone med en atlantisk og en
pacifisk Region, III Tropezonen med en atlantisk,
en indopacifisk og en amer.-pacifisk Region, IV
en sydlig tempereret Zone, omfattende
Kaplandets, det sydlige Australiens og Sydamerikas
Kyster, V det antarktiske Fastlands Kyster.
Ejendommelig for de to første Zoner er den
stærke Udbredelse af Torskene, som er mindre
hyppige paa den sydlige Halvkugles
tempererede Kyster. Slimaalene findes ved Kysterne
af de koldere Egne baade paa den nordlige og
den sydlige Halvkugle, men mangler ved de
tropiske Kyster. (Litt.: Wallace,
Geographical Distribution of Animals [London 1896];
Trouessart, La Géographie zoologique
[Paris 1890]; Beddard, A Textbook of
Zoogeography [Cambridge 1895]).
M. V.
Dyrehave kaldes en indhegnet Skov eller
Skovpart, hvor der for Jagtens Skyld holdes
Hjortevildt (Kron- ell. Daavildt; Raavildt trives
ikke i D.). Skovens Tilstand bliver stærkt
præget af denne Brug; paa de store Træer af ædes
enhver lavtsiddende Kvist, saa højt Dyrene kan
naa; paa unge Træer og Buske ædes Top- og
Sideskuddene, saa de bliver purrede, ligesom
klippede til Smaakupler; ny Planter faar slet
ikke Lov at komme frem; Græsset bliver
derimod kraftigt, til Dels p. Gr. a. den rigelige
Gødning; paa nogle Træarter (Ask, Gran o. s. v.)
skræller Dyrene Barken af for at æde den.
»Gamle D.« er et alm. Skovnavn i Danmark.
Jægersborg D. ved Klampenborg, c. 880
ha, hører til »Lystskovdistriktet«.
Indhegningen stammer fra Slutn. af 17. Aarh. og har vist
uafbrudt været opretholdt. Jægersborg D.
udmærker sig ved sine store, smukke Bøge
malerisk grupperede om de friske Græssletter, samt
maaske end mere ved de ejendommelig formede
Tjørnebuske, som i Blomstringstiden frembyder
et pragtfuldt og enestaaende Skue; endvidere
indeholder den de ældste Naaletræbevoksninger
i Danmark, plantede af v. Langen 1764 og
nærmest flg. Aar, og især har Ædelgran her
naaet en prægtig Udvikling med c. 38 m’s
Højde. - Den Jernbane, som siden 1863 har gaaet
til Klampenborg, blev 1896 ført gennem
Jægersborg D., hvorved der afskares en
Strimmel mod Ø. I Jægersborg D. ligger det stilfulde
Jagtslot »Eremitagen« med en smuk Udsigt;
endvidere afgav den tidligere Plads til de
aarlige Væddeløb, som iværksættes af »Foreningen
til den ædle Hesteavls Fremme«; Øvelser i
Landmaaling og Nivellering for Studerende ved den
kgl. Veterinær- og Landbohøjskole samt den
polytekniske Læreanstalt afholdes stadig i
Jægersborg D.; »Dyrehavsbakken« med Kirsten Pil’s
Kilde er et søgt Forlystelsessted om
Sommeren; i »Ulvedalene« drives Skiløb om Vinteren.
C. V. P.
Dyrehund, se Hunde.
Dyrekampe (lat. venationes, »Jagter«), d.
v. s. Kampe mellem Mennesker og vilde Dyr
ell. mellem vilde Dyr indbyrdes, hørte i Oldtiden
til Romernes bedste Forlystelser. De opførtes i
Amfiteatret, i den ældre Tid i Cirkus, sædvanlig
forud for de andre Festlege (circenses, se
Circus). De første D., om hvilke vi har
Efterretning, gaves af M. Fulvius Nobilior 186 f.
Kr. Der anvendtes uhyre Summer for at gøre
dem saa storartede som muligt. Ikke blot blev
hjemligt Vildt af enhver Art - Hjorte,
Vildsvin, Ulve o. s. v. - jaget og fældet paa
Arenaen, men rundt om i Rigets fjerneste Prov.
indfangedes vilde Dyr - Løver, Pantere, Tigre,
Urokser, Elefanter o. a. for at sendes til de
rom. Amfiteatre. Festlegene var for de rom.
Stormænd det bedste Middel til at opnaa
Folkegunst; der sparedes derfor heller ingen
Udgift for at skaffe særlig sjældne Dyr, som
Giraffer og Flodheste, ell. hele Skarer af store Rovdyr
til Skuespillene paa Arenaen. Ved Indvielsen
af Teatret Aar 55 f. Kr. skal Pompejus have
fremført 17 Elefanter, 500 (ell. 600) Løver og
410 andre afrik. Dyr. Augustus gav i alt 26
Lege, ved hvilke 3500 afrikanske Dyr blev
Relief (Dyrekampe) fra Duumviren A. Umbricius Scaurus’ Gravminde Pompeji. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>