Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dyrlæge, Benævnelse paa den, der beskæftiger sig med at helbrede syge Dyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
baserede paa de eng. Beslagprincipper (se i
øvrigt Hestebeslag). Farmakologien
og specielt Farmakodynamikken har
siden Veterinærskolernes Oprettelse været
Genstand for en betydelig Udvikling. Franskmanden
Vitet (1736-1809), som ofrede mange Aar paa
Studiet af Lægemidlerne, maa anses for
Grundlæggeren af Veterinær-Farmakodynamikken,
ikke mindst fordi han paaviste det fejlagtige
ved de meget sammensatte Lægemidler og
mange Lægemidlers Uvirksomhed hos visse
Dyrearter. I Danmark har bl. a. Viborg og senere
Tscherning og i Sverige Flormann ydet
gode Bidrag paa dette Omraade, men fremfor
alt har Hertwig præsteret et paa talrige
Forsøg baseret fortrinligt farmakologisk
Arbejde.
Hvad angaar Læren om Husdyravl og
Sundhedspleje, da blev den først i Beg.
af 19. Aarh. bearbejdet systematisk. Paa
Husdyravlens Omraade har siden da forsk.
»Skoler« været dominerende og sat deres Spor i
Udviklingen af Husdyravlen i de forsk. Lande.
Først, saa længe man hældede til Linné’s og
Cuvier’s Opfattelse af Artsbegrebet, sad
Blods- ell. Konstansteorien i
Højsædet; senere, nemlig 1858, paaviste
Hermann v. Nathusius-Hundisburg
Konstansteoriens Uholdbarhed. Den af
Settegast opstillede
Individualpotensteori, som, navnlig i Tyskland, fik mange
Tilhængere, vandt ikke Anklang i Danmark, hvor
Prosch ivrig og uden Tvivl til Held for det
danske Husdyrbrug optraadte som Forkæmper
for Renavlsprincippet.
Husdyrsundhedslæren er først uddannet endnu senere end
Avlslæren, især efter Thaer’s, Magendie’s,
Tiedemann’s, Gmelin’s, Liebig’s o. fl.’s Undersøgelser.
Bischof’s, Pettenkofer’s og Voit’s
epokegørende Stofskifteforsøg blev dog
grundlæggende for alle de i den nyere Tid
fremkomne Arbejder over Sundheds- og
Fodringslæren. I Danmark har Fjord’s Forsøg bragt
hele den landøkonomiske Forsøgsmetode ind i
et nyt og, som det synes, i praktisk Henseende
meget frugtbringende Spor. Paa
Veterinærretslærens Omraade har det bedre
Kendskab til Husdyrsygdomme affødt mangfoldige,
for Landenes økonomiske Velfærd nyttige
Politiforanstaltninger, hvis Formaal er at
forhindre Indslæbning af smitsomme Sygdomme og
standse deres Udbredelse, naar de trods
Forsigtighedsforanstaltningerne dog har faaet
Indpas, hvilket i de sidste Par Hundrede Aar ikke
saa sjælden har været Tilfældet med fl. af de
mest frygtede Sygdomme, saasom Kvægpest,
Oksens ondartede Lungesyge, Miltbrand, Snive,
Tuberkulose o. s. v. Det vilde føre for vidt her
at nævne alle de Lovparagraffer, der er
fremkomne med det nævnte Maal for Øje. Kun skal
her henvises til den danske Lov om
smitsomme Sygdomme af 14. Apr. 1893 samt
senere Ændringer og Bekendtgørelser (1904,
1912, 1915). Tilføjes bør det, at der allerede i
omtr. et Par Aarh. i enkelte Lande har
eksisteret Love for Handel med Husdyr,
navnlig for at sikre Køberen mod Bedrageri
ved Overtagelse af Dyr, der lider af skjulte
Fejl. De gældende Retsregler er nogle Steder
byggede paa Romerretten, andre Steder paa de
gl germanske Folkeretter ell. paa en Blanding
af begge disse Retsprincipper, og de fleste
Steder i Udlandet findes der nu Love, iflg. hvilke
visse Fejl hos Husdyr betragtes som
Ansvarsfejl, hvis Tilstedeværelse berettiger Køberen
til inden Udløbet af en vis Tid efter Købet
(Ansvarstid) at lade dette gaa tilbage.
For Danmarks Vedk. skal henvises til Lov
af 8. Juni 1912 om Voldgift i
Tvistigheder ang. Handel med Husdyr.
En særlig Bet. for Ordningen af
Retsstridigheder har i Danmark ogsaa først
Veterinærskolen og senere det veterinære
Sundhedsraad haft. Dette sidste blev oprettet 1851 iflg.
Tilskyndelse af Bendz og bestaar af 7
Medlemmer. Som øverste Fagautoritet har siden
1850’erne Veterinærfysikus (som er
Sundhedsraadets Formand) haft en væsentlig
Indflydelse paa de Foranstaltninger, der er
trufne ved Optræden af smitsomme
Husdyrsygdomme i Danmark, og Sundhedsraadets
Forhandlinger har ogsaa - men dog navnlig i
Beg. - haft Bet. for den danske Husdyravl.
Kaster man et Tilbageblik paa den her i
korte Træk meddelte hist. Udvikling af
Dyrlægekunsten, vil det ses, at denne i Tidernes
Løb med større og større Ret har baaret Navn
af Videnskab. Vi ser, at den efter opr. (i
Oldtiden) at have indtaget et i Sammenligning
med Lægekunsten ret fremtrædende Standpunkt
og efter en i højeste Grad for Fagets Udvikling
ødelæggende Dekadence i Middelalderen i den
nyere Tid har kæmpet sig mere og mere frem
i Række med Lægekunsten, saaledes at den nu
ikke alene som Videnskab betragtet indtager en
lige saa fremragende Plads som
Menneskemedicinen, men at den ogsaa i den nyeste Tid er
kommet til at afgive en værdifuld Støtte for
denne og derved er paa Veje til at give
Lægevidenskaben Afdrag paa, hvad den skylder den
for, hvad den under Forfaldsperioden i
Middelalderen og især under Genfødningen i den
nyere Tid har laant. Det, som især har
bidraget hertil, er den moderne
Eksperimentalpatologi og specielt
Serumterapien, Videnskabsgrene, hvis Udvikling i
fremtrædende Grad skyldes Studier, anstillede paa
Dyr og for en ikke ringe Del af D. Bortset fra,
at allerede Jenner ved Opfindelse af
Vaccinationen i Virkeligheden havde gjort
Kendskabet til en Husdyrsygdom betydningsfuldt for
Menneskeslægten, maa fremfor alt nævnes
Pasteur, der ved sine Studier af Miltbrand,
Hønsekolera, Septikæmierne, Rødsyge og
Hundegalskab, og Koch, Opfinderen af
Tuberkulintilberedningen; endvidere Danskerne Bang og
Jensen; førstnævnte har ved sine systematiske
Tuberkulininjektioner paa Kvæg middelbart
gjort Koch’s Opfindelse nyttig for
Menneskeslægten; sidstnævnte har navnlig gjort sig
fortjent ved sine omfattende Coli-Tyfus
Undersøgelser samt Kræftstudier. Det er disse og
mangfoldige andre Videnskabsmænd, som det
fremfor alt skyldes, at Veterinærvidenskaben i
vore Dage nyder en Anseelse, der er fuldt
fortjent, og som staar i grel Modsætning til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
