Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Düsseldorf, en af de vigtigste Byer i det vestlige Preussen, Rhin-Prov. - Dysspermati (gr.), Abnormiteter ell. Vanskelighed ved Sædudtømmelsen. - Dystedhøj ell. Rævebakke, et 115 m højt Punkt i det sydøstlige Sjælland - Dystoki (gr.), vanskelig, abnorm Fødsel (modsat Eutoki). - Dystoksi (gr.), en Muskelskælven, fremkaldtved Pirringstilstand af Rygmarven - Dystopi (gr.), Lejeforandring af Organerne, enten medfødt ell. paaført, men blivende. - Dystridt, se Ridderspil. - Dystrofi (gr.), daarlig, mangelfuld Ernæring af Vævsdele (smlg. Atrofi). - Dysuri (gr.), Vanskelighed ved Vandladningen - Dysæmi (gr.), sygelig Tilstand af Blodet. - Dysæstesi (gr.), alm. Betegnelse for fejlagtig Tilstand i Hudfølelsen - Dytiscidæ, Dytiscus, se Vandkalve. - Dütsch, Otto Johan Anton, dansk Musiker, (1823-1863) - Dyveke, ( -1517), Christian II's Frille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Theodor og fornyet 1821. Det hertil hørende
Billedgaleri blev 1805 ført til München; Byens
Malerisamling, grundet 1846, indeholder især
Malerier af nyere D.-Kunstnere. Akademiet ejer
en Samling af 15000 Haandtegninger og 80000
Kobberstik. I Forstaden Bilk (indlemmet i D.)
findes et kendt astron. Observatorium, 1907
grundedes i D. et med. Akademi. D. har et
Statsarkiv, et hist. Mus., et Industrimus., et
Landsbibliotek (50000 Bd), 4 Gymnasier og
Progymnasier, 2 Realgymnasier, 2 Overrealskoler,
2 Realskoler, et Musikkonservatorium, 2 Teatre,
fl. Hospitaler og en Sindssygeanstalt. I nyere
Tid er D. blevet et Industricentrum af høj Rang;
særlig Bet. har Jernindustrien, der omfatter
Støberier, Valseværker, Maskinfabrikker,
Lokomotiv- og Dampkedelfabrikation, endvidere
findes store Kamgarns- og Bomuldsspinderier og
Væverier, Fabrikation af Farver og
Kemikalier, Papir, Læder, Møbler og Pianoforter, samt
Ølbryggerier og Dampmøller. Der drives ogsaa
et betydeligt Havebrug. Handelen understøttes
af en Børs, et Handelskammer, en Filial af
Rigsbanken og flere andre Banker, samt af de
udmærkede Samfærdselsmidler. D. har 5
Banegaarde og er Knudepunkt for Linierne Köln-
Duisburg, Speldorf-Mülheim o. fl. a. Linier.
Skibsfarten paa Rhinen har været stærkt
stigende, særlig efter Havnens Udvidelse 1896 og
1902; D. staar i direkte Dampskibsforbindelse
med fl. holl. Byer og (før Krigen) med London,
Hull, Kbhvn o. fl. Østersøhavne og ital. Havne.
Elektriske Sporveje besørger Trafikken i Byen
og Omegn. D. styres af en Magistrat paa 11
Medlemmer og et Byraad paa 36 Medlemmer.
1911 var Byens Indtægt 49,7 Mill. Rm., Udgift
48,5 Mill. Rm., og Byens Gæld over 167 Mill.
Rm. N. f. D. ligger Landsbyen Düsselthal med
en af Grev von der Recke 1819 grundlagt
Opdragelsesanstalt i et tidligere Trappist-Kloster. I
D.’s nordlige Forstad Pempelfort (indlemmet i
D.) ligger Slottet Jägerhof, der tidligere tilhørte
Fyrsterne af Hohenzollern, men nu med sin
Park er købt af Byen og delvis udstykket.
Regeringsdistriktet D. er 5475 km2 med
(1910) 3418388 Indb., deraf 1394069 Protestanter,
1964591 Katolikker og 21276 Jøder. 67211 havde
Polsk til Modersmaal (Industriarbejdere). - D.,
»Landsbyen ved Düssel«, blev 1288 gjort til
Stad af Grev Adolf af Berg og blev 1348 Residens
for Greverne, senere for Hertugerne af Berg, og
i 17. Aarh. for Greverne af Pfalz-Neuburg, der
1685 blev Kurfyrster af Pfalz. Den havde en
Frihavn 1465-1827. En Blomstringsperiode fik
Byen under Kurfyrst Johan Vilhelm (1690-
1716), der grundlagde Neustadt. D., der var
blevet befæstet 1732, led meget under den
preussiske Syvaarskrig, og under Revolutionskrigen.
1795 erobrede Franskmændene den efter et
heftigt Bombardement og beholdt den, indtil den
ved Freden i Lunéville blev overgivet til
Bayern. Fæstningsværkerne sløjfedes 1801. 1806 blev
D. Hovedstad i Storhertugdømmet Berg, og 1815
kom den med dette under Preussen. I D. fødtes
Filosoffen Jacobi, Digteren Heine og Maleren
Peter von Cornelius. (Litt.: »Geschichte der
Stadt D.« [Festskrift, D. 1888]; Brandt,
»Studien zur Wirtschafts- und Verwaltungsgeschichte
der Stadt D. im 19. Jahrh.« [D. 1902]).
G. Ht.
Dysspermati (gr.), Abnormiteter ell.
Vanskelighed ved Sædudtømmelsen.
E. P-n.
Dystedhøj ell. Rævebakke, et 115 m højt
Punkt i det sydøstlige Sjælland, Præstø Amt,
Hammer Herred, Toksværd Sogn; det hører til
det betydelige Højdeparti, hvori Sjællands
næsthøjeste Punkt, Kobanke, ligger.
H. W.
Dystoki (gr.), vanskelig, abnorm Fødsel
(modsat Eutoki).
Dystoksi (gr.) (Dystoxia agitans,
Pseudoparalysis agitans), en Muskelskælven, fremkaldt
ved Pirringstilstand af Rygmarven.
E. A. T.
Dystopi (gr.), Lejeforandring af Organerne,
enten medfødt ell. paaført, men blivende.
Dystridt, se Ridderspil.
Dystrofi (gr.), daarlig, mangelfuld Ernæring
af Vævsdele (smlg. Atrofi).
Dysuri (gr.), Vanskelighed ved
Vandladningen, alm. benyttet Udtryk, der dog ikke siger
noget om Hindringens Natur. Dysuria
paradoxa, den Form af D., hvor Blæren er overfyldt
og derfor stadig udtømmer Urin, men uden at
den tømmes. Lammelse af Blæren, Forsnævring
af Urinrøret, Betændelser i dette er de
væsentlige Aarsager til D., syn. Ischuri.
E. A. T.
Dysæmi (gr.), sygelig Tilstand af Blodet.
Dysæstesi (gr.), alm. Betegnelse for
fejlagtig Tilstand i Hudfølelsen; særlig benyttet om
den Forandring, der gaar ud paa, at Pirringer
af Huden paa et Lem medfører en smertelig
Fornemmelse.
E. A. T.
Dytiscidæ, Dytiscus, se Vandkalve.
Dütsch [dytsj], Otto Johan Anton, dansk
Musiker, f. i Kbhvn 25. Maj 1823, d. i Frankfurt
a. M. 23. Apr. 1863. Efter at være uddannet i
det af Siboni ledede Musikkonservatorium i
Kbhvn af J. P. E. Hartmann og senere i Dessau
kom D. 1844 til Petrograd, hvor han tog
Ophold og senere fik Ansættelse som Korrepetitør
ved de kejserlige Teatre. 1862 blev han Prof.
i Musikteori ved Konservatoriet. D. var en
talentfuld Komponist, der har skrevet fl.
Klaversager og Sange samt Operaen »Kroatinden«,
opført 1860 i Petrograd.
A. H.
Dyveke, d. 1517, Christian II’s Frille,
levede med sin Moder, Sigbrit Villumsdatter, i
Bergen, da Christian II som Prins og Norges
Styrer (1507 ell. maaske 1509) her gjorde
hendes Bekendtskab paa et Bal. Med Moderens
Samtykke blev D., der da skildres som en
hidtil uplettet ung Pige af sjælden Skønhed, straks
hans Frille. Han tog dem med sig til Oslo, hvor
der opførtes et Hus til dem lige over for
Akershus Slot. Efter Kongens Tronbestigelse havde
de (1513-16) Ophold paa Kongsgaarden
Hvidøre ved Skovshoved, indtil Kongen 1516 købte
til dem Gaarden paa Hjørnet af Amagertorv
og Lille Helliggejststræde (nu Niels
Hemmingsens Gade). Da Forholdet fortsattes efter
Kongens Giftermaal (1515), medførte dette stor
Forargelse baade i Danmark, hvor man var
forbitret over Sigbrit’s store Indflydelse paa
Kongen, og i Dronningens Hjemland, Nederlandene.
Alle Formaninger herfra æggede imidlertid kun
Kongens Trods, og da D. Sommeren 1517
pludselig blev syg og døde efter at have nydt nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
