- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
615

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dyveke, ( -1517), Christian II's Frille - Dyveke-Fejden, 1796 førtes om Retten til at udføre Titelrollen i O. Samsøe's Sørgespil »Dyveke« - Dyvelsdræk (Gummi-resina Asa foetida, Asa foetida, tysk Asant), en Gummiharpiks - Dzaisan, se Saisan. - Dzialynskij, Titus, Greve, polsk Patriot (1795-1861)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kirsebær, som Slotsbefalingsmanden i Kbhvn,
Torben Oxe, skal have sendt hende, synes
Sigbrit at have anset ham som Redskab for en
Sammensværgelse, der havde sin Rod i
Nederlandene og sine Forgreninger i det danske
Aristokrati. Da Torben Oxe derpaa kort efter under
en Fest paa Kbhvn’s Slot uforsigtig
indrømmede, at han havde stræbt efter D.’s Gunst,
saaledes som det tidligere var angivet for
Kongen af Slotsskriveren Hans Faaborg, der
imidlertid ogsaa selv beskyldtes for det samme, lod
Kongen Torben Oxe anklage og henrette (Novbr
1517). D. blev, efter Huitfeldt Beretning,
begravet i Karmeliterklostrets Kirke i Helsingør.
Hendes Gravsted paavises endnu, dog ikke i
Kirken, men i Klostergangen i det nuv.
Hospital. Samtiden (Svaning og efter ham Huitfeld)
havde kun omløbende Rygter om den dunkle
Katastrofe at holde sig til, og senere
Historikeres Gætninger har ikke bragt synderlig større
Klarhed i Forholdet. Om D.’s Karakter ved man
i Virkeligheden intet; Skildringen af hende som
den fromme lille »Due«, der mildnede Kongens
heftige Sind, skyldes mere Digterfantasi end
hist. Overlevering. (Litt.: »Historisk Tidsskr.«,
III; Allen, »De tre nord. Rigers Historie«, I,
490 ff.; II, 297 ff.; Paludan-Müller, »De
første Konger af den Oldenb. Slægt«, S. 298 ff.;
»Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Hist.«
[1879,, S. 65 ff.]).
(A. H-e.). L. K.

Dyveke-Fejden benævnes i Alm. en Rk.
litterære Stridigheder, som 1796 førtes med
megen Hidsighed om Retten til at udføre
Titelrollen i O. Samsøe’s Sørgespil »Dyveke«.
Rahbek havde hos Teaterdirektionen faaet sat
igennem, at Rollen overdroges Md. Rosing, skønt
hun var højt frugtsommelig, og hendes Tilstand
saaledes muliggjorde Fare for Stykkets
Henlæggelse efter en enkelt Opførelse. For at
undgaa dette, havde man da formaaet en anden
betydelig Kunstnerinde, Md. Preisler, til at
dublere Rollen, saaledes at hun skulde have Ret
til at udføre »Dyveke«’s Parti et vist Antal
Gange, saafremt Md. Rosing blev syg. Denne
sidste naaede akkurat at udføre Rollen ved
Førsteforestillingen, men maatte derefter trække
sig tilbage. Imidlertid blev »Dyveke« alligevel
henlagt, uden at man tyede til Md. Preisler’s
Bistand, under Paaskud af, at kun Md. Rosing
kunde gribe Publikum ved sit Spil i den nys
afdøde Digters Aand. Denne øjensynlige
Forurettelse kaldte P. A. Heiberg frem i
»Adresseavisen« med et Spørgsmaal om, hvorfor
»Dyveke«, som alle længtes efter at se, ikke blev
opført, da man havde en Fremstillerinde ved
Haanden. Fra officiel Side kom naturligvis intet
Svar. Derimod angreb Malthe Conrad Bruun
Heiberg med en Række plumpe og dumme
Skældsord. Heiberg svarede naturligvis igen, og
en Tid lang havde Magthaverne nu den
Fornøjelse at se Førerne for det demokratiske
Parti i Haaret paa hinanden. Rahbek fik
imidlertid arrangeret en Forsoningsfest, hvor man
drak Forlig. (Litt.: Overskou, »Den
danske Skueplads«, III; Rahbek, »Erindringer«,
IV).
J. Cl.

Dyvelsdræk (Gummi-resina Asa foetida,
Asafoetida, tysk Asant), en Gummiharpiks, som
vindes af Ferula Asa foetida o. a.
Ferula-Arter. Det er fleraarige Skærmplanter, som
navnlig i Persien og Afghanistan danner udstrakte
Bevoksninger. Planten har Sekretbeholdere, som
indeholder et mælkehvidt Sekret; i størst Antal
findes Sekretgangene i den kraftige Rodstok.
Indvindingen foregaar paa noget forsk. Maade,
f. Eks. ved at fjerne Jorden om den øverste Del
af Rodstokken; naar Grundbladene derefter er
visnede, skæres en tynd Skive af Rodstokken,
og det udflydende Sekret skrabes af.
Saarfladen dækkes med Blade ell. a. Planterester, og
Behandlingen gentages et Par Gange. Derefter
kan man i nogle Maaneder vinde et mere
tyktflydende Sekret, enten ved fortsat Afskæring af
Skiver ell. ved blot at foretage Indsnit i
Rodstokkens øverste Del. Det først vundne Sekret
er tyndtflydende og maa, for at bringes i fast
Form, blandes med forskelligartede Stoffer. En
Plante kan give indtil 1 kg D. Man skelner i
Handelen mellem forsk. Sorter, bedst er in
granis
, der bestaar af indtil 4 cm store Korn
(Mandler) ell. flade Stykker, der udvendig er
lyst brunliggule ell. brunlige, de er haarde i
Kulden, men bliver bløde i Varmen og kan da
klæbe sammen. Brudfladen er mathvid, men
bliver ved Luftens Indvirkning svagere ell.
stærkere rød, tilsidst brunlig. Handelssorten in
massis
bestaar af større, uregelmæssigt formede
Masser med isprængte Korn. Begge Sorter
anvendes i Farmacien, f. T. væsentligst Kornene,
medens Sorten in massis hyppigt er saa stærkt
blandet med fremmede, især uorganiske
Stoffer (Kalksalte og Sand), at Askemængden
kommer op over Farmakopeens Maksimalgrænse, 10
%. D. lugter stærkt og løgagtigt, smager bittert
og skarpt. Pulveriseres efter at være tørret og
derpaa godt afkølet; ved Udrivning med Vand
dannes en hvid Emulsion, som med nogle
Draaber Ammoniakvand bliver gul ell. grønliggul.
Ved Udkogning med Vinaand bør mindst
Halvdelen kunne opløses. D. indeholder svovlholdig
æterisk Olie, Gummi og Harpiks, som er
Ferulasyreæteren af Asaresinotannol, i ringe
Mængde findes Vanillin, fri Ferulasyre og
Asaresinotannol. D. anvendes som beroligende Middel
mod Hysteri, hysteriske Kramper; den bruges
især i Veterinærpraksis. I Hjemlandene
anvendes D. meget som Krydderi; samme Anvendelse
har lgn. Produkter, som afviger i
Sammensætning og stammer fra andre Planter, f. Eks.
Kandahari-Hing.
B. G.

Dzaisan, se Saisan.

Dzialynskij [dzia’lynski], Titus, Greve,
polsk Patriot (1795-1861), var f. i Posen, men
uddannedes i Paris, hvor hans Fader var
Sendemand for Storhertugdømmet Warszawa. Han
begyndte 1820 at samle Bøger, og Aktstykker til
Polens Historie for at grundlægge et nationalt
Bibliotek, gennemsøgte Klostrenes Samlinger og
foretog Rejser i Udlandet (ogsaa i Danmark og
Sverige) i samme Øjemed. 1831 deltog han i den
polske Frihedskrig som Adjutant for Skrzynecki
og maatte derfor indtil 1840 leve paa sit Gods
i Galizien, medens hans Ejendomme i Posen
var lagte under Beslag. Han udgav fl. lærde
Værker om Polens Historie, bl. a. om Kampene
mellem Polakkerne og de tyske Riddere (4 Bd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:27 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0647.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free