Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dzialynskij, Titus, Greve, polsk Patriot (1795-1861) - Dziatzko, Karl, tysk Filolog og Bibliotekar, (1842-1903) - Dzierzon, Johann, tysk Biavler (1811-1906) - Dædalea, se Labyrintsvamp. - Dædalus, d. s. s. Daidalos. - Dægger, se Birketjære. - Daehn, Voldemar Carl v., finsk Statsmand, (1838-1900) - Dæhnfeldt, Christian, dansk Handelsgartner, (1857- ) - Dæk benævnes Gulvflader ell. Platforme i et Skib
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1855) og understøttede rundhaandet polske
Videnskabsmænd og Kunstnere. Som det eneste
polske Medlem af Unionsparlamentet i Erfurt
1850 nedlagde han Indsigelse imod Posens
Indlemmelse i Tyskland. - Hans Søn, Johan D.
(1832-80) blev 1857 Fyrst Adam Czartorgsai’s
Svigersøn og 1859 Medlem af det preuss.
Underhus. Han tog 1863 virksom Del i at fremme
Opstanden i Polen og maatte derfor flygte til
Paris, medens han fraværende dømtes til
Døden; men hjemvendte efter den alm. Amnesti
1866.
E. E.
Dziatzko [’dziatsko], Karl, tysk Filolog og
Bibliotekar, f. 1842, d. 1903, blev 1865 Prof. ved
Lyceet i Luzern, 1871 Universitetsbibliotekar i
Freiburg i Baden, 1872 Overbibliotekar ved Univ.
i Breslau og 1886 Overbibliotekar ved det
berømte Bibliotek i Göttingen. Samtidig overtog
han det første eksisterende Professorat i
Biblioteksvidenskab og holdt en lang Række
Forelæsninger, der fik den største Bet. for den
bibliotekariske Faguddannelse i Tyskland. Inden for
den europ. Biblioteksverden har han gjort sig
kendt som en lærd og skarpsindig Forsker over
Spørgsmaalet om Bogtrykkerkunstens
Opfindelse (»Beiträge zur Gutenbergfrage« [1888] og
»Gutenbergs früheste Druckerpraxis« [1890],
begge i den af ham redigerede vigtige
»Sammlung bibliothekswissenschaftlicher Arbeiten«).
Bedst kendt og skattet bl. hans bibliotekstekniske
Arbejder er »Instruktion für die Ordnung der
Titel im alphabet. Zettelkatalog der Univ.-Bibl.
in Breslau« (1886, overs. paa Italiensk 1887), der
har været af stor Bet. for de tyske Biblioteker,
og »Eine Beise durch die grosseren Bibliotheken
Italiens« (1894).
(J. B. H.). C. S. P.
Dzierzon [’dziærzon], Johann, tysk Biavler
(1811-1906), opr. Præst, var en særdeles
grundig Kender af Biernes Liv og Biavl og har bl. a.
skrevet »Rationelle Bienenzucht« (2. Udg. 1878).
Se Biavl S. 172.
Dædalea, se Labyrintsvamp.
Dædalus, d. s. s. Daidalos.
Dægger, se Birketjære.
Daehn [dæ.n], Voldemar Carl v., finsk
Statsmand, f. 20. Febr 1838 i Sippola, d. 28. Decbr
1900 i Rom. D. var som ung Militær og steg
hurtigt i Graderne ved sin Dygtighed og
Kundskabsrigdom. Han gjorde Tjeneste baade i
Rusland og i Finland, indtil han i Beg. af
Firserne ved et Ulykkestilfælde blev udygtig til
Militærtjeneste og gik over til den civile
Løbebane. D. var fra 1882 til 1898 Guvernør, Senator,
Ministerstatssekretærens Adjoint og
Ministerstatssekretær. 1898 blev Stillingen ham umulig
ved den mod Finland fra Petrograd rettede
fjendtlige Bevægelse og Bobrikoff’s Udnævnelse
til finsk Generalguvernør. Han solgte sin
Fædrenegaard Sippola og flyttede til Syd-Europa, hvor
han boede indtil sin Død. - Skønt født i et
tysktalende, fornemt Bourgeoisihjem sluttede
han sig til den fennomanske Bevægelse og
forsvarede i sine høje Embedsstillinger med Kraft
Finlands grundlovfæstede Selvstyre. 1890 begik
han efter finske Politikeres Mening den Fejl
ikke at modsætte sig det finske Postvæsens
Indlemmelse i det russiske, men efter den Tid
lykkedes det ham længe med Kraft og Held at
afværge de russiske Angreb mod Finlands
Autonomi. Han har Fortjenesten af, at en ny
Straffelov fik kejserlig Godkendelse, og at Kejser
Nikolai II underskrev Regentforsikringen til
Finland ved sin Tronbestigelse.
Eva M.
Dæhnfeldt, Christian, dansk
Handelsgartner, f. 22. Maj 1857, overtog 1882 sin
Faders som blandet Handelsgartneri og
Frøhandel i Odense fra 1850 drevne Forretning under
Firmanavnet L. D. 1891 grundlagdes et særligt
Forsøgsgartneri i Hunderup ved Odense, som
senere udvikledes ved Købet af en større
Landejendom, Hunderupgaard, til Frøavl af
Foderroer. 1910 anlagdes Blomsterløgkulturer paa 25
ha inddæmmede Arealer ved Odense Fjord;
desuden findes 50 ha med Kontraktavl af
Blomsterløg forsk. Steder paa Fyn. Paa egne Arealer
drives Frøavl af Køkkenurter, Blomsterplanter
og Foderroer paa 125 ha, og desuden findes
1000 ha med Kontraktavl af Foderroer, baade i
Jylland og paa Øerne, medens Græsfrøavlen de
senere Aar er blevet indskrænket, idet
Græsfrøet købes i det aabne Marked. 1912 etableredes
eget Gartneri i Hedersleben i Sachsen for Avl
af saadanne Køkkenurter og Blomsterplanter,
som vanskelig kan modne deres Frø i Danmark.
1914 er der oprettet eget Kontor i Minneapolis
i Amerika til Varetagelse af Firmaets
Interesser.
L. H.
Dæk benævnes de Gulvflader ell. Platforme i
et Skib, der anbringes i forsk. Højder fra
Skibsside til Skibsside og tjener til Henstuvning af
Ladningen, til Anbringelse af
Beboelsesindretningen m. m. samt for det øverste D.’s
Vedkommende til at holde Søen ude fra Skibet. I
Styrkehenseende er D. et af de vigtigste Led
i Skibskonstruktionen, idet det forøger Skibets
langskibs Styrke og afstiver Skibssiderne
indbyrdes. Som Materiale til D. anvendes i nyere
større Skibe Staalplader, i mindre Skibe
Træplanker med Forstærkninger, Stringerplader og
Strækskinner af Staal under Plankerne og i
Smaafartøjer og Træskibe udelukkende
Træplanker, Dæksplanker (s. d.). I Skibe med
Staaldæk anbringes hyppigt Trædæk eller
Linoleumslag over Staaldækket, fordi
Staalpladerne er for glatte at gaa paa og ikke
isolerer de under D. liggende Beboelsesrum
tilstrækkeligt mod Kulde. I store Handelsskibe
med 4 D. benævnes disse regnet ovenfra og
nedefter, Hoveddæk, Mellemdæk,
Underdæk og Banjerdæk. I store Passagerskibe,
hvor der findes fl. D., benævnes disse ovenfra
og nedefter i Alm. Brodæk, Baaddæk,
Promenadedæk, Salondæk,
Overdæk, Hoveddæk, Mellemdæk og
underste D. Spardæk (eng. spar-deck) og
Orkandæk (awning-deck) er i Handelsskibe
D. af en lettere Konstruktion, som anbringes
over Hoveddækket og kun er bestemt til
Passagerindretning og Henstuvning af lettere Gods (se
i øvrigt Skibsbygning). I moderne
Krigsskibe benævnes Dækkene regnet ovenfra og
nedefter i Alm. Overbygningsdæk,
Overdæk, Mellemdæk ell., hvis der paa dette
D. er opstillet Kanoner, Batteridæk,
Panserdæk, Banjerdæk og
Platformdæk. I de største gl. Linieskibe,
Tredækkere, fandtes i alt 5 D., hvoraf det underste
Banjerdækket ell. Banjerne laa under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
