Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dæksten er flade, oftest finhugne Sten, der bruges til Afdækning mod Vejr og Vind - Dækstilling (Gardstilling ell. Gard) er i Vaabenøvelser den Stilling, der bedst egner sig til Angreb og Forsvar - Dæksvæger benævnes i Træskibe den Del af Skibets Klædning indenbords, der ligger under Dækkene - Dækvaaben (Skjold, Rustning, Brynje, Kyras, Køllert, Hjelm o. l.) - Dækvinger i Entomologien: Vingepar, der danner et fast, beskyttende Dække ud over de tyndere, fine Bagvinger - Bælle, Fordybning i Midten af en Hudforhøjning - Dæmning, et Bygningsværk, der tjener til Adskillelse af et Vandareal fra et andet Areal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligger glat med Dæksfladen. Den yderste Planke
i et Dæk benævnes Skandækket ell.
Waterbordet; den er bredere end de øvrige D., fordi
den skal have Udskæringer for Plankeenderne,
og udføres i Alm. af særlig haardt Træ som
Teak o. l.
H. P. C.
Dæksten er flade, oftest finhugne Sten af
Granit ell. anden stærk Stenart, der bruges til
Afdækning mod Vejr og Vind af Murpiller ell.
samles som Dækskifte for en fortløbende Mur.
Overfladen faar ensidigt Fald ell. afrygges, saa
Regnen let løber af, og Stenene springer
sædvanlig frem foran Muren med en Rille i
Undersiden, der danner Vandnæse, som Regnen
drypper fra, saa Vandet ikke løber ned ad Muren i
samlede Strømme, der let giver
Fugtighedsstriber, hvor Fugerne kan ødelægges af Frost. Ved
særlig Profilering af Forsiden kan Dækskiftet
fremhæves som Gesims. Paa Mure af brændte
Sten, hvor de enkelte D. ikke kan fastholdes
med Dupper (s. d.), forbindes de indbyrdes med
Klammer, d. v. s. Bøjler af Jern, som spænder
over Stødfugerne og nedhugges og faststøbes i
Overfladen af Stenene, ell. bedre ved en
Tilhugning af Stødfladerne, saa at Stenene griber
ind i hinanden.
A. L-n.
Dækstilling (Gardstilling ell. Gard)
er i Vaabenøvelser den Stilling, der bedst egner
sig til Angreb og Forsvar; den indtages ved
efter Ottendedelsvending (45°) med ret Vinkel
mellem Fødderne at bøje Knæene og flytte den
ene Fod et Skridt frem mod Modstanderen.
Kroppen vrides (effaceres), saa at den
frembyder saa lille Angrebsflade for Modstanderen
som muligt. Armenes Stilling retter sig efter
Vaabnets Art.
K. A. K.
Dæksvæger benævnes i Træskibe den Del af
Skibets Klædning indenbords, der ligger under
Dækkene og understøtter Dæksbjælkerne ude ved
Skibssiden. D. gøres tykkere end Skibets øvrige
Inderklædning og benævnes efter det Dæk, der
ligger umiddelbart ovenover f. Eks. Banjevæger,
underste D., Skanse- og Baksvæger.
H. P. C.
Dækvaaben (Skjold, Rustning, Brynje,
Kyras, Køllert, Hjelm o. l.) er, efter at de blanke
Vaaben har mistet deres overvejende Bet. i
Forhold til Skydevaabnene, nu enten gaaede af
Brug ell. har (f. Eks. for Hjelms og Kyras’
Vedkommende) mistet næsten al Bet. som
Dækningsmiddel under Kampen i aaben Mark. Under
Verdenskrigen er dog en svær Hjælm af Staal
blevet indført for de Tropper, der kæmper i
feltbefæstede Stillinger, ligesom enkelte andre
D., f. Eks. transportable Skjolde o. l., er komne
til Anvendelse under Skyttegravskampen.
C. Q.
Dækvinger kaldes i Entomologien 1.
Vingepar overalt, hvor dette er af en tyk, læderagtig
Beskaffenhed og danner et fast, beskyttende
Dække ud over de tyndere, fine Bagvinger. D.
optræder hos Biller, Tæger og visse
Grupper af Græshopper (Mark- og
Skovgræshopper, Kakerlakker,
Knælere og Ørentviste). De kan, som hos visse
Løbebiller, vokse sammen til eet Stykke
og i saa Fald baadformet dække hele
Bagkroppens Overside; Bagvingerne er da rudimentære,
og idet Dyret ganske mangler Flyveevne, har
D. kun den Opgave at beskytte den bløde
Bagkrop. I Alm. anvendes de dog under Flugten,
og desto mere, jo mindre stærk Chitiniseringen
er; hos visse Former, som Guldbasserne,
sker Flugten udelukkende ved Bagvingerne, idet
D. er fast tillukkede. D. kan, som hos
Rovbiller, Ørentviste o. a., være særdeles korte;
i saa Fald foldes Bagvingerne i Alm. fl. Gange
sammen ind under disse, ell. de kan hos enkelte
Former næsten ganske mangle; Chitiniseringen
er i øvrigt meget variabel; snart er D. (f. Eks.
hos Knælerne) kun lidet stærkere
chitiniserede end Bagvingerne, snart er de (som hos
Tægerne) kun stærkt chitiniserede i deres
inderste Del, snart (som hos visse tropiske
Snude- og Skjoldbiller) saa haarde, at
man næppe kan presse en Naal igennem dem.
Ofte er de smykkede med prægtige Farver ell.
er, som hos mange Biller og
Græshopper, udstyrede med særlige, lydgivende
Knirkeapparater.
C. W.-L.
Dælle, Fordybning i Midten af en
Hudforhøjning, f. Eks. paa Midten af Kopper og
Vaccinepustler. I øvrigt benyttes ogsaa D. om
saadanne Fedtpuder, der kan danne sig ved
Hagen o. a. Steder.
E. A. T.
Dæmning, et Bygningsværk, der tjener til
Adskillelse af to Vandarealer ell. af et
Vandareal fra et af Vand ikke dækket Areal,
hvorfor D. benyttes i mange forsk. Tilfælde.
Ved Tørlægning af Søer, Fjorde og Vige
afskærer man det fra det tilgrænsende højere
Land kommende Vand Adgang til det tørlagte
Areal ved, at dette omgives med en D., ligesom
ogsaa Havets Adgang udelukkes ved en saadan
D. (Dige); det tørlagte Areal benævnes
Inddæmning (s. d. og Afvanding). Ved
Bygninger, der skal opføres i Vand, ell. hvis
Fundamenter bliver at opføre under
Grundvandet, saasom Sluser, Dokker, Bropiller,
Kajmure, Havnebassiner m. m., er det ofte
nødvendigt under Arbejdets Udførelse at kunne
arbejde tørt; dette opnaas, ved at omgive
Byggegruben (s. d.) fra alle Sider med en D., den
saakaldte Fangedæmning (s. d.), der
tjener til at holde den stærke Vandtilstrømning
borte, saaledes at Byggegruben let holdes tør
ved Pumpning. Ofte fører et Vandløb, hvis
Vand ønskes benyttet til industrielt Brug,
Vanding af Enge ell. dyrkede Arealer, Byers
Vandforsyning etc., ikke til enhver Tid tilstrækkeligt
Vand til det ønskede Formaals Opnaaelse; for
da ikke at maatte lade overflødigt Vand løbe
ubenyttet bort til visse Tider og mangle Vand til
andre dannes Reservoirer (s. d.), hvori Vandet
opsamles; disse fremstilles ved, at man tværs
over Vandløbet opfører en saakaldet Stoppe-
ell. Spærredæmning (s. d.), der spærrer for
Afløbet og samler Vandet oven for sig; en særlig
Art af disse Vandreservoirer er de, der
benyttes til Opstemning af Vandet oven for en
Vandmølle, de saakaldte Mølledamme; Møllen
ligger da ved selve D. (Mølledæmning).
I disse D. findes altid, foruden de Afløb,
Anlæggets Hensigt kræver, ogsaa eet ell. fl.
Reserveafløb, der kan tjene til at aflede overflødigt
Vand, som i Tilfælde af særlig heftigt Tilløb
kan bringe Vandet i Reservoiret til at stige til
en for D.’s Bestaaen farlig Højde. Saadanne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
