- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
625

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dæmring (Tusmørke) kaldes den Lysning, som om Morgenen fremkalder den gradvise Overgang fra mørk Nat til fuldt Dagslys

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Varigheden af den astron. D. vil afhænge af den Tid,
der medgaar, inden Solen om Aftenen naar
Dæmringscirklen, og denne Tid bestemmes af
den Stilling, Solens Dagcirkel indtager til
Stedets Horisont, saaledes at jo mindre Vinklen
er mellem Dagcirklen og Horisonten, desto
længere varer D. Ved Jordens Ækvator staar
Dagcirklen næsten lodret paa Horisonten, og der
varer de astron. D. 70-76 Min., ved 40° Br.
varer D. ved Jævndøgn 92 Min., paa Aarets
korteste Dag 99 og paa Aarets længste Dag 124
Min. Ved 50° er D. ved Jævndøgn 111 Min., paa
den korteste Dag 121 Min., og paa den
længste Dag vil Solen ikke naa Dæmringscirklen, men
kun 16 1/2° under Horisonten, Aften- og
Morgendæmring vil gaa over i hinanden, og man vil
da have D. hele Natten. Disse Nætter kaldes
specielt lyse Nætter, og de varer ved 50°
n. Br. 1. Juni-12. Juli, ved 60° 22. Apr.-21.
Aug., ved 70° 26. Marts-18. Septbr, ved 80°
28. Febr-14. Oktbr og ved Nordpolen 30. Jan.
-14. Novbr. P. Gr. a. D. vil man altsaa ved
Polen have en 2 Maaneders Nat, medens man
uden den vilde have haft en Nat paa 6
Maaneder (se Dag). For at afgøre, naar de lyse
Nætter begynder for en bestemt Bredde, har
man i Udtrykket: 90-δ-p=18° (hvor δ er
Solens Deklination og p Stedets Bredde) at finde,
hvilken Værdi af Solens Deklination (δ) der gør
venstre Side lig 18°. Saaledes vil for 60° en
Deklination større end 12° lade Aften- og
Morgendæmring gaa over i hinanden. Af det samme
Udtryk vil det fremgaa, at man mellem Ækvator
og 48 1/2° Br. ikke har de lyse Nætter (paa
Aarets længste Dag er Solens Deklination 23 1/2°,
og indsættes denne Værdi af δ i Udtrykket,
finder man, at paa den Dag strækker de lyse
Nætter sig fra Polarcirklen til 48 1/2° Br.). Af
Interesse er det at erfare, naar paa et bestemt
Sted D. er kortest, og hvor længe den da
varer. Dette Problem har i Astronomiens
Historie spillet en ikke lille Rolle ved den
Vanskelighed, man i tidligere Dage havde for at faa
det løst, hvilket først lykkedes Nonius (Nuñez)
i De crepusculis (Olyssipone 1542); senere er
dette Spørgsmaal blevet behandlet bl. a. af J.
Bernoulli og d’Arrest. Varigheden af den
korteste D. er givet ved Udtrykket:
sint= sinsec p (t = Tiden, p - Bredde),
2

og den Deklination, hvorved den finder Sted,
findes af: sinδ = -tgsin p. Heraf faar
man for:
p=55°: t=127 Min. og δ=-7° (2. Marts og 11. Okt.)
p=60°: t=146 Min. og δ=-8° (28. Febr. og 14. Okt.)
p=70°: t=218 Min. og δ=-9° (26. Febr. og 17. Okt.)

Ovf. er nævnt, at D. hovedsagelig afhænger
af den Stilling, Solens Dagcirkel indtager. Men
foruden denne bidrager ogsaa Luftens større
Renhed, Fugtighed og Ro samt Refraktionen
(s. d.) til at forlænge D., og derfor vil paa
samme Sted til forsk. Tider D.’s Varighed være
højst forsk.

Den Omstændighed, at den astron. D.
ophører, naar Solens Depression er 18°, er
benyttet allerede af Alhazen og Kepler til at udlede
Atmosfærens Højde. Hvis nemlig i Fig. B er et
Punkt paa Jordoverfladen, der modtager det
sidste Dæmringslys, maa Luftpartiklen C
tilhøre de højest liggende Luftlag, der er i Stand
til at reflektere Lyset. Højden:
CE = 2 r · sin2 4 1/2° sec 9° = 0,0125 · r =
1· r = 80 km (r = Jordens Radius).
80


De Farvefænomener, som optræder
under D., er blevne indgaaende undersøgte af v.
Bezold og senere af Battelli i Cagliari, som i
det store og hele har bekræftet den af v.
Bezold givne Skildring af D.’s Forløb. Nærmer
Solen sig en skyfri Aften Horisonten, bliver den
nederste Del af Himlen i Vest gulfarvet, og i
Øst bemærker man en smudsig gul Zone, der
opad gaar over i et mørkt, purpurfarvet Lag,
som efter Atmosfærens Beskaffenhed naar en
Højde af 6°-12° og højere oppe taber sig i
Himlens vanlige blaa Farve. Men saa snart
Solen er dukket under Horisonten, hæver den
askefarvede Jordskygge sig paa Østhimlen i
Form af et mørkt Segment, anticrepuscule ell.
Gegendämmerung, som den kaldtes af
Mairan, der først har beskrevet den; af v.
Bezold har den faaet Navnet den første
østlige Dæmringsbue
. Samtidig vil man i
V. se den gule Farve i Horisonten mere og
mere gaa over i orange og i en Højde af c. 25°
bemærke en i Førstningen hvid Plet, der
hurtig udvider sig til en Cirkel, som synker ned
bag det gule Segment og efterhaanden faar et
purpurfarvet Anstrøg, som ved videre Synken
af Solen tiltager i Styrke og naar sit Maksimum,
det første Purpurlys, naar Solen er 2-
4° under Horisonten. Det har da Form af en
Cirkel, hvis Centrum ligger lidt over det gule
Segment, og hvis nederste Del er skjult af
dette. Hurtig forandrer det dog sin Form og
danner en smal Zone af ubetydelig Højde, skarpt
afgrænset fra det klare gule Segment. Denne
Grænse er den første vestlige
Dæmringsbue
. Ikke mange Min. efter tager Dagslyset
rask af, og naar Solen er kommet 6° under
Horisonten, hvorved den borgerlige D. som
nævnt indtræder, er den hele Farvepragt
forsvundet i V., og man vil kun i Ø. se Himlen
svagt farvet, og et øvet Øje vil bemærke et
andet mørkt Segment. Men snart efter, naar
Solens Depression er 7°, optræder den
anden vestlige Dæmringsbue
og over
denne det andet Purpurlys omtrent i
samme Højde som det første, men betydelig
svagere end dette, og naar det er forsvundet
(Solens Dybde er da 12°), bliver Himlen ganske
mørk, og Jordskyggen vil til Slut udslukke de
sidste gule Striber i Vesthorisonten.
Morgendæmringen viser naturligvis de samme

illustration placeholder


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0657.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free