Print (PDF) - On this page / på denna sida - Dødedommen, Dom over de Afdøde - Døde Haand, er et Udtryk, der betegner, at Gods, der tilfaldt Kirken, Stiftelser e. l. faste, upersonlige Retssubjekter - Døde Hav (Bahr Lut), Sø i Palæstina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dødedommen, Dom over de Afdøde, fremstilles ofte paa ægypt. Papyrusruller ell. Mumiekister o. desl. Herskeren i de Dødes Rige, Osiris, sidder her paa sin Trone med Herskersymbolerne i sine Hænder; bag ham staar ofte hans Hustru Gudinden Isis; foran sidder et Dyr med oplukket Gab, en Art kvindelig Flodhest, der nærmest synes at svare til Grækernes Kerberos. Dommen symboliseres ved en stor Vægtskaal, oven paa hvilken en Hundeabe (Cynocephalus), Symbolet paa Ligevægt, sidder; paa den ene Vægtskaal ses den Afdødes Hjerte, der afvejes imod Sandhedens Gudinde (med Strudsfjederen) paa den anden Vægtskaal. Ved Vægten staar Guderne Horos (med Falkehoved), og Anubis (med Sjakalhoved) for at vaage over Vejningen, medens Thot (med Ibis-Hoved) opskriver Resultatet. Paa den anden Side af Vægten ses den Afdøde, ført frem af Sandhedens Gudinde (Maa ell. Maat), stundom af to Sandheds-Gudinder. Uden om Domsscenen ser man 42 Dommere sidde paa Hug; de er som oftest væbnede med Knive; og paa Hovedet bærer de Sandhedens Symbol (Strudsfjederen). I den tilhørende hieroglyfiske Tekst, der med den nylig beskrevne Domsscene danner et Afsnit (Kap. 125) af Dødebogen, henvender den Afdøde sig til disse 42 Dødedommere og forsikrer for hver enkelt om sin Uskyldighed i den Synd, vedk. Dommer særlig skal straffe. Naar Dommen lykkelig var bestaaet, kunde den Afdøde fortsætte sine Vandringer i den anden Verden; hvis han ikke bestod, ventede Straffe og Pinsler, ja en fuldstændig Tilintetgørelse Synderen. Diodor taler ogsaa om en Dom over de Afdøde med 42 Dommere; men han antager det for en virkelig menneskelig Dom, som han henlægger til Bredden af Møris-Søen; men det er meget tvivlsomt, om neget saadant virkelig har fundet Sted. Rimeligvis har Diodor misforstaaet sine Kilder og henlagt Domsscenen, som Dødebogen omtaler, og som tænkes at tilhøre den anden Verden, til det virkelige Liv. V. S.
Den ægyptiske Dødedom.
Døde Haand (lat. mánus mórtua, fr.
mainmorte, eng. mortmain, tysk, tote Hand) er et
Udtryk, der er brugt for at betegne, at Gods,
der tilfaldt Kirken, Stiftelser e. l. faste,
upersonlige Retssubjekter, derved unddroges den fri
Omsætning. En vidtløftig Lovgivning har mange
Steder (særlig i England) søgt at værne
Samfundet mod den derfra truende Fare. I Nutiden
er dog det meste af den herhenhørende
Lovgivning paa ny bortfaldet; men Udtrykket
bruges som Betegnelse overalt, hvor et Formuegode
i Kraft af særlige Regler i større Omfang er
unddraget Besidderens saavel som enhver
andens fri Dispositionsret.
E. T.
Døde Hav (Bahr Lut), Sø i Palæstina,
ligger i den store syriske Gravsænkning, som
gennem Syrien og Palæstina strækker sig ned til
Akaba-Bugten, indtager et Areal af 1120 km2,
er 75 km lang, c. 15 km bred. Vandfladen ligger
394 m lavere end Middelhavet. Kysterne har
ingen større Bugter, og kun mod SØ. skyder den
lave Halvø El Lisan sig ud i Søen. Kysterne
omgives af stejle Klipper af Sandsten, Kalksten og
Basalt. Nogle Steder findes dog uden for
Klipperne en faa Hundrede m bred, sandet
Strandbred. Ved Sydenden er Kysten flad og sumpet.
N. f. El Lisan falder Bunden hurtig ned til en
Dybde af over 200 m. Den største, sikkert maalte
Dybde er 357 m. S. f. El Lisan er Bunden flad,
og Dybden overstiger ikke 4 m. Vandet har en
Vægtfylde af 1.166, saa at man ikke kan synke i
det. Saltholdigheden er 23,75 %. Af de opløste
Salte er 25-29 % Natriumklorid, 51-65 %
Magniumklorid, af Gibs findes kun lidet.
Farven er blaa med lidt grønligt Skær.
Vandtilførslen sker hovedsagelig fra
Jordan, ved hvis Munding Saltholdigheden
derfor er ringere, dernæst fra Vadi el
Deraah, som udmunder bag El Lisan og
næsten hele Aaret fører Vand, endelig om
Vinteren fra talrige Regnbække. Ved Kysterne
findes hist og her Svovllag og svovlbrinteholdige
Kilder, Lag af Marmor og Stensalt. I Søens Bund
findes Asfaltlag. I Kasr el Hadshla nær
Nordkysten, 382 m lavere end Havfladen, har
Vinteren en Middeltemp. af c. 20°, Sommeren c.
34°. Den aarlige Regnmængde angives til c. 20
cm. Det tørre Klima gør Søens Omgivelser
ørkenagtige, hvor ikke Floder og Kilder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
