- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
635

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dødelighedsstatistik (Mortalitetsstatistik) anskueliggør de Omstændigheder, der indvirker paa den menneskel. Livskraft

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at D. stillede sig gunstigere 1906-10 end 1901
-05; i mange Tilfælde er dette Maal for
Dødeligheden ogsaa tilstrækkeligt (jfr ndf.), men er
ved finere og dyberegaaende Undersøgelser et
alt for groft Værktøj, fordi ikke blot de rent
faktiske Dødelighedsforhold, men ogsaa andre
Forhold og i ganske særlig Grad Befolkningens
Aldersfordeling øver Indflydelse paa denne
Kvotient.

Da Dødeligheden i de lavere Aldersklasser er
langt ringere end i de højere (se Tabel 4), kan
saaledes en Befolkning, der er i stærk Vækst
(i hvis yngre Aldersklasser der altsaa findes
forholdsvis mange Individer), med højere
Dødelighed alligevel give samme ell. mindre
summarisk Dødelighedskvotient end en anden
Befolkning med lavere Dødelighed, naar denne
Befolkning er sammensat af forholdsvis ældre
Individer.

For at bøde herpaa har den ung. Statistiker
Körösi (1844-1906) foreslaaet at anvende en
(fingeret) »Standard-Befolkning« med en vis,
fast Aldersfordeling. Ved at anlægge de til de
forsk. Aldersgrupper svarende
Dødelighedskvotienter paa en saadan Standardfordeling skulde
man faa et Maal, der muliggjorde
Sammenligning mellem Dødeligheden i
Befolkningsgrupper med Alderssammensætninger, der var
typisk forskellige (f. Eks. By- og
Landbefolkningen, to forsk. Lande). Selv om dette Forslag
betyder en Forbedring og ved mange
Lejligheder gør god Fyldest, er Metoden irrationel;
Valget af en Standardfordeling er til en vis
Grad vilkaarlig, og det Billede, man ved en
Sammenligning af de forsk. Gruppers
Dødelighed har dannet sig, i væsentlig Grad afhængig
af den brugte Standard.

Allerede Halley var klar over det
Afhængighedsforhold, der bestod mellem en Befolknings
Aldersfordeling og dens Dødelighed; men
Aldersfordelingen er tillige afhængig af
Fødselshyppigheden og Vandringerne, og en Aldersfordeling,
der er uafhængig af disse to sidste
Omstændigheder, finder man kun, naar man konstruerer
sig en saakaldt Overlevelsestavle (ell.
Dekrementtavle) d. v. s. en tabellarisk
Oversigt, der for hvert Alderstrin angiver, hvor
mange der i denne Alder maatte tænkes at
være tilbage af et stort (vilkaarlig valgt) Antal
samtidig Fødte, der tænkes underkastet den
i Befolkningen herskende Dødelighed. Hvis dette
Antal Fødte var lig det virkelige Antal aarlige
Fødsler, og den ovf. omtalte, af Halley
benyttede, Forudsætning kunde ventes opfyldt, vilde,
som man let indser, en saadan Dekrementtavle
netop angive Befolkningens Fordeling efter
Alder. Omvendt vilde man derfor ogsaa ved en
eneste Folketælling tillige have Rede paa
Befolkningens Dødelighed. Saa let gaar det
imidlertid ikke, og man har siden Halley’s Dage
været beskæftiget med Opgaven.

Den fr. Matematiker Laplace (1749-1827)
har i Essai philosophique (1814) angivet en
Maade, der ved første Øjekast synes ganske
let. »At konstruere en Dødelighedstavle,« siger
Laplace, »er yderst simpelt. Af Listerne over
Fødte og Døde udvælger man sig et vist Antal
Børn (f. Eks. dem, der er fødte i en vis
Maaned ell. et vist Aar) og holder Øje med dem
gennem hele deres Liv; noterer man op, hvor
mange af dem der naar at fejre 1-Aars
Fødselsdag, hvor mange 2-Aars Fødselsdag o. s. v., faar
man netop en Dekrementtavle«. Bortset fra den
Vanskelighed, at det vilde vare c. 100 Aar, før
Resultatet forelaa, er Metoden dog ubrugelig,
idet Dødeligheden, som det i det flg. skal vises,
forandrer sig med de skiftende Tider.
Dødelighedsforholdene i et nærmere angivet og
kortere Tidsrum (5-10 Aar) vilde ikke blive
belyst ved en saadan Tavle. Derimod kan
Metoden bruges til Konstruktion af et Brudstykke
af en Dekrementtavle, særlig for de første
Leveaar, der har speciel Interesse (Børnedødelighed);
den er saaledes anvendt af F. B. W.
Hermann
, hvis Navn Metoden ofte bærer, til
Konstruktion af Tavler for Kongeriget Bayern,
byggende paa Antallet af Fødsler og Dødsfald 1817
-1851 og omfattende de første 34 Aldersaar.

Medens en Dekrementtavle konstrueret efter
Hermann’s Metode kan betegnes som en Tavle
for »samtidig Fødte«, er det, som man søger, i
Virkeligheden en Tavle for »samtidig Levende«.
Konstruktionen af en saadan bygger paa
Begrebet: »Sandsynligheden for en x-aarig for at
dø i Løbet af 1 Aar«, hvorved forstaas en Brøk,
hvis Nævner er det Antal af de iagttagne
Personer, der har opnaaet Alderen x, og hvis
Tæller er det Antal Dødsfald, der er indtruffet
bl. disse Personer, inden de har fyldt det
næste Aldersaar. Naar saaledes den danske
Overlevelsestavle, der er beregnet paa Grundlag af
Erfaringerne 1906-10, angiver, at der af 10000
samtidig fødte Drenge vil være 6828, der naar
50-Aars Alderen, men kun 6747, der naar at
blive 51 Aar (idet der i Mellemtiden er døde
81), bliver Sandsynligheden for en 50-aarig for
at dø i Løbet af et Aar =81= 0,1187. Har
6828

man omvendt paa en ell. anden Maade først
beregnet den til hvert Aldersaar svarende
Sandsynlighed for at dø i Løbet af et Aar, kan man
beregne den dertil svarende Overlevelsestavle;
hvorledes man beregner denne Sandsynlighed
ud fra et foreliggende Materiale, skal ikke her
beskrives; der findes en Mængde forsk. Metoder,
der hver for sig bygger paa sine
Forudsætninger og tager sine Hensyn.

Det ejendommelige ved dette Begreb er, at
det Antal Døde, der stilles i Tælleren, skal være
fremgaaet af den Samling Personer, hvis Antal
bruges i Nævneren, og den Brøk, der
udtrykker Sandsynligheden, er saaledes ikke lig med
Dødelighedskvotienten for den betragtede
Aldersgruppe, hvilken Kvotient er det i en vis
Tid (f. Eks. 1 Aar), i en vis Alder, indtrufne
Antal Dødsfald, divideret med det i samme
Tidsrum gennemsnitlige Antal Personer i denne
Alder.

Sandsynligheden for at dø i Alderen x og
Antallet af Overlevende i Alderen x er Eksempler
paa »biometriske Funktioner«,
Størrelser, som anskueliggør Dødeligheden i de
forsk. Aldere. Af andre biometriske Funktioner
skal endnu nævnes Middellevetiden for
x-aarige, der er det Antal Aar, en x-aarig i
Gennemsnit har tilbage at leve i. Den findes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Nov 13 20:02:48 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0669.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free