Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dødstegn kaldes de Kendemærker, hvorefter man afgør, at Døden er indtraadt, og hvornaar - dødt (Søv.) - 1) et Sejl siges at hænge d., naar der ikke er tilstrækkelig Vind til at spile det ud - 2) et Skib siges at ligge d. paa Roret, naar det er vanskeligt at faa det til at lystre Roret. - dødt Kød, populær Betegnelse for fremskydende Granulationer, der ofte forhindrer et Saars Heling - dødt Løb (dead-heat) er et Væddeløb, hvis Resultat er, at 2 ell. flere af de første Heste passerer Maalet samtidig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ske efter Ophøret baade af Aandedræt og af
Hjertevirksomhed, saaledes at Døden vil
dømmes indtraadt i det Øjeblik, hvor intet
Aandedræt ell. Hjerteslag længere er observeret. -
De senere D. er saadanne, som udvikler sig
fra Dødsøjeblikket, og bestaar i saadanne
Forandringer, som ethvert organisk Legeme er
underkastet, naar det ikke længere er under
Indflydelse af Livsvirksomheden. Disse senere
D. er Legemets Afkøling, Optræden
af Ligpletter, Dødsstivhed og
Forraadnelse.
Afkølingen begynder straks efter Døden
og skrider frem, til Liget har antaget
Omgivelsernes Varmegrad. Dog maa her bemærkes, at
man har observeret en indre
Temperaturstigning straks efter Døden, men kun af kortere
Varighed. Snart gør Afkølingen sig gældende.
Hvor Grænsen skal sættes for den Temp., der
er uforenelig med Livets Bestaaen, er det ikke
godt at sige; men det synes dog, at naar et
Menneskes indre Temp., maalt i Endetarmen,
gaar ned under 30° ell. bliver staaende her
i nogen Tid, saa vil Personen dø, og en Temp.
under den nævnte Grænse maa foreløbig anses
for et sikkert D. Hvor lang Tid der skal gaa
efter Døden, for at denne kritiske Grænse, og
hvor lang Tid for at den omgivende Lufts Temp.
skal naas, er ganske varierende efter Tilstanden
før Døden (Feber ell. normal Temp., Fedme ell.
Magerhed, Sommer ell. Vinter, tildækket ell.
nøgen Tilstand m. m.). Det kan derfor
vanskeligt lade sig gøre - uden som et løst Skøn -
at afgøre efter Ligets Temp., hvor længe det
er siden, Døden intraadte.
Ligpletterne, de blaa ell. lilla Pletter
paa de lavest liggende Dele af Legemet,
skyldes Blodets Nedsynken til disse Partier, og
den begynder, saa snart Cirkulationen er ophørt.
Ved langvarige, tærende Lidelser med
Hjertelammelse kan Ligpletterne synes at indtræde
før Døden (sml. Hypostase). I andre
Tilfælde kan der hengaa Timer efter Døden, før
de viser sig. De kan vanskelig forveksles med
andre Farvninger af Huden og er derfor at
anse for et godt D.
Dødsstivheden er et af vore
fortrinligste D., saa længe den holder sig, eftersom den
for en opmærksom Iagttager næppe kan
forveksles med noget fysiologisk Forhold. Men da
den ophører efter nogen Tids Forløb, og da den
desuden taber sig ved Bøjning af Lemmerne,
maa man have Opmærksomheden henvendt
herpaa for ikke at lade sig narre ved dens
Ikketilstedeværelse (smlg. Dødsstivhed).
Forraadnelsen er det sidste og mest
afgørende af alle D., idet den ikke kan optræde
hos noget blot i Dvale værende Individ. Paa
den anden Side maa det erindres, at en Sygdom
kan fremkalde saadan Forandring af enkelte
Legemsdele, at disse maa siges at være i
For-raadnelse (f. Eks. Koldbrand), saa at Stanken
kan lade os tænke paa Forraadnelsens
Indtræden, uden at denne dog er til Stede for hele
Legemets Vedkommende. Det er foruden Stanken
den grønne Farvning af Underlivet, Løsningen
af Overhuden, Farvning af Huden, hvor der
ligger Blodkar under den, hvorefter vi dømmer,
at Forraadnelsen er indtraadt. Men i hvad
Rækkefølge disse Fænomener fremtræder og
hvor snart efter Døden, afhænger af en uhyre
Masse forskellige Forhold. Forraadnelsen
kommer hurtigere ved Varme, langsommere ved
Kulde, hurtigere hos Mennesker med
Betændelsessygdomme (f. Eks. Barselfeber), langsommere
hos Sunde. Der er Tilfælde, hvor et Lig
overhovedet ikke raadner, f. Eks. i Frost. -
Jævnsides med Forraadnelsen optræder en Del D.,
som beror paa Udtørringen af enkelte Dele af
Legemet, dels ved at Vædsken trækker sig bort
til andre Dele af Legemet, dels ved at Vandet
fordamper. Saaledes afhænger de »brustne
Øjne« til Dels af, at Vædsken fra Øjeæblet
trækker ud og senere fordamper. De »brustne
Øjne« begynder ved selve Dødens Indtræden
og viser sig ved en delvis Udspiling og Stivhed
af Pupillen, ved Tab af Glans af Hornhinden
og ved Tab af Spænding. Senere hen tiltager
alle disse Forhold, og naar Forraadnelsen
indtræder, synker Øjeæblerne stærkt sammen.
Medens de »brustne Øjne« paa de senere Stadier
er lette at erkende ogsaa for Lægfolk, saa er
det ofte vanskeligt at erkende dette Forhold
straks, og til en vis Grad kan man se brustne
Øjne, uden at Døden er indtraadt ell. indtræder,
f. Eks. ved dybe Besvimelser. - Af virkelige
Fordampningsfænomener maa anføres
pergamentagtig Udtørring af Læber, Næse, Øjelaag,
Øren og Fingerspidser.
Det vil af ovenstaaende være klart, at det
ikke gaar an at opstille et enkelt Kendemærke
som ganske afgørende og nødvendigt D.
Derimod vil en Sammenstilling af fl. D. altid sikre
os mod en Miskendelse af, om Døden er
indtraadt ell. ikke; i hvert Fald gælder dette, hvor
der er Tale om Ligsyn, udført af en uddannet
Læge - ell. en med Lig meget fortrolig Person.
Vanskeligere er det jo, hvor Ligsynet udføres
af læge Ligsynsmænd, og hvor dette p. Gr. a.
Omstændighederne kræves, maa man fordre den
yderste Grad af Sikkerhed og derfor opføre
Forraadnelsen som det for et Ligs Begravelse
nødvendige D. Forraadnelsen kan dog hindres
ved Frysning, men da vil Ligets Frysning blive
et nyt og fortrinligt D. Endelig maa det ikke
overses, at der er Lejligheder, hvor man hos
den Døde finder saadanne ved Læsioner
tilvejebragte Ødelæggelser, at de er uforenelige med
Livets Fortsættelse, og saadanne vil ved disse
Lejligheder kunne benyttes som gode D.
E. A. T.
dødt (Søv.) 1) et Sejl siges at hænge d.,
naar der ikke er tilstrækkelig Vind til at spile
det ud, ell. hvis det er i Læ af andre Sejl.
2) et Skib siges at ligge d. paa Roret, naar
det er vanskeligt at faa det til at lystre Roret.
H. E.
dødt Kød, populær Betegnelse for de alt for
rigeligt fremskydende Granulationer, der ofte
forhindrer et Saars Heling, d. K. plejer man
at fjerne enten ved Saks ell. ved Ætsning, f. Eks.
med Helvedessten. Man siger ogsaa Dødkød
ell. vildt Kød.
E. A. T.
dødt Løb (dead-heat) er et Væddeløb, hvis
Resultat er, at 2 ell. flere af de første Heste
passerer Maalet samtidig, saa at det ikke kan
afgøres, hvilken der har sejret. Ejerne af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
