Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Döllinger, Johann Joseph Ignaz, tysk Kirkehistoriker og katolsk Teolog, (1799-1890) - Dömitz, By i Storhertugdømmet Mecklenburg-Schwerin, ved Neue Eldes Udmunding i Elben - Dønnes, Herred, Nordre Helgelands Fogderi, Nordlands Amt - Dønnesø ell. Dønna er en af Nordlands større Øer - Dönniges, Wilhelm v., tysk Historiker og Diplomat, (1814-1872) - Dønning kaldes den bølgende Bevægelse, hvori Vandmassen p. Gr. a. sin Bevægelsesenergi holder sig - Dønvigs Redningsbøje, se Redningsapparater. - Dør (hertil l Tavle) betød opr. kun Døraabningen (Dørmund ell. Gat paa gl. Dansk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1869, udkom 1892 i ny Bearbejdelse ved
Friedrich med Titel »Das Papstthum«), og under
det vatikanske Koncil advarede han i Artikler
i »Augsburger allgem. Zeitung« og i et Skrift,
omdelt mellem Koncilets Medlemmer,
indtrængende mod Ufejlbarlighedsdogmets Vedtagelse.
Han gav herved Stødet til
Gammel-Katolicismen (s. d.), som han dog stillede sig
tilbageholdende overfor. 17. Apr. 1871
ekskommunicerede Paven D,; men Univ. i München
udnævnte ham til rector magnificus, og Univ.
i Marburg, Wien, Oxford og Edinburgh gjorde
ham til Æresdoktor. D. vilde en i Sandhed kat.
Kirke, hvor alle de forsk. Samfund var
samlede om een Ting med Rod i de første Aarh.’s
Kirke. Med Gladstone o. a. af sin Tids
Stormænd drøftede han denne Sag. Videnskabsmænd
og Kristne kappedes om at vise ham Agtelse.
(Litt.: Luise v. Kobell, »Ignaz v. D.,
Erinnerungen« [München 1891]; E. Michael, »I.
v. D.« [Innsbruck 1892]; Fr. Nielsen,
»Romerkirken i det 19. Aarh.« [I-II, 2. Udgave
1895]).
L. M.
Dömitz [’dø.-], By i Storhertugdømmet
Mecklenburg-Schwerin, i en sumpet Egn ved Neue
Eldes Udmunding i Elben, er Knudepunkt paa
Jernbanen Wittenberge-Lüneburg. (1910) 3147
Indb. D. har et befæstet Slot, Teglværk,
Savværk og Fabrikation af Cement og Dynamit. I
Slaget ved D. 22. Oktbr 1635 slog Svenskerne
under Banér en sachsisk Hær, der belejrede
Byen. Af D.’s Fæstningsværker er nu kun
Citadellet tilbage.
G. Ht.
Dønnes, Herred, Nordre Helgelands
Fogderi, Nordlands Amt, (1910) 1480 Indb., ligger
ved Mundingen af Ranenfjorden og bestaar
udelukkende af Øer. Med Undtagelse af Tomma,
hvor Fjeldene gaar lige fra Søen op til en Højde
af 820 m i Breitind, kun efterladende en
smal dyrkbar Strand, er de øvrige Øer flade,
opfyldte af lave Aase med mellemliggende til
Dels myrlændte Smaadale. D. er ganske godt
bebygget, den største Gaard er det gamle
Herresæde D., allerede kendt fra Middelalderen; den
er Hovedgaard for et større Jordegods, der nu
i fl. Generationer har været i Familien
Coldevin’s Eje. Skov findes ikke i D., kun lidt Krat
hist og her, derimod er der gode Græsgange
og paa Dønnesø store Multemyrer. Den
vigtigste Næringsvej er dog Fiskeri, og Fedsildfisket
spiller her om Sommeren en stor Rolle, men
ogsaa Fædriften er af Bet. Især spiller
Mælkeproduktionen en stor Rolle; ogsaa Indsamling
af Dun og Søfugleæg er af Bet. Vej fører fra
D.’s Gaard S. over til Nordviken. Ved
Dampskibe staar D. i Forbindelse med de
omkringliggende Distrikter. Antagen Indtægt (1910)
185995 Kr, Formue 485200 Kr. Herredets Areal
er 87,1 km2.
(J. F. W. H.). M. H.
Dønnesø ell. Dønna er en af Nordlands
større Øer, 137,6 km med 1925 Indb. (1900);
den ligger ret ud for Mundingen af den store
Ranenfjord og lige over for Alstenø med
Syvsøstertinderne. Bebyggelsen er nogenlunde
fordelt over hele Øen, der er delt mellem de to
Herreder Dønnes og Heröy (s. d.); paa Østsiden
ligger den kendte Bjørns Markedsplads.
(J. F. W. H.). M. H.
Dönniges [’dö-], Wilhelm v., tysk
Historiker og Diplomat, f. 13. Jan. 1814, d. 4.
Jan. 1872. Han studerede Historie i Berlin
under Ranke og opdagede paa en Rejse i Italien
en Del Dokumenter, henhørende til Kejser
Henrik VII’s Historie; disse udgav han 1839 (Acta
Henrici VII) og bearbejdede dem senere i
»Geschichte des deutschen Kaiserthums im 14.
Jahrh.« (2 Bd, 1841-42). Fremdeles skrev han
»Das deutsche Staatsrecht und die deutsche
Reichsverfassung, deren historische
Entwickelung seit Karl dem Grossen bis auf 12. Jahrh.«
(1842). Imidlertid var han 1841 blevet Prof. i
Berlin, men fulgte n. A. den bayerske
Kronprins Maximilian (senere Maximilian II) som
Lærer til Göttingen og München (indtil 1845) og
stod stadig i godt Forhold til sin Elev. 1847 blev
han dennes Bibliotekar, var 1851 bayersk
Legationsraad ved Konferencerne i Dresden og
blev derefter ansat i Udenrigsministeriet
(1852-55) og senere ved Gesandtskaberne i Turin
(1855-59) og Bern (1859-64); adledes 1860 og
blev Friherre 1862. Han hyldede den politiske
Lære om Tysklands Tredeling d. v. s.
Mellemstaternes Samling til en selvstændig Gruppe,
sideordnet med Østerrig og Preussen. Han
søgte 1866 at holde Bayern neutralt under
Krigen og blev derfor 1867 af Fyrst Hohenlohe
udnævnt til bayersk Sendemand i Bern og 1870
forflyttet til Rom. - Hans Datter Helene
v. D., f. 1844, d. 1911 ved Selvmord, knyttede
1864 en nøje Forbindelse med Ferd. Lassalle og
fremkaldte derved den Duel, der s. A. kostede
ham Livet. Hun ægtede senere den rumænske
Bojar Racovitza, som havde dræbt Lassalle i
Duellen, men blev skilt fra ham ligesom fra
sine to senere Ægtefæller, Skuespiller
Friedmann og Forf. Schewitz. Hun har selv været
baade Skuespillerinde og Journalist (i
Nordamerika); levede siden i München. Hun har
skrevet dels »Meine Beziehung zu Lassalle«
(1878, 11. Opl. 1883) og »Erinnerungen« (1909,
5. Opl. 1911), dels et Par Romaner »Gräfin
Vera« (1882) og »Ererbtes Blut« (1892).
E. E.
Dønning kaldes den bølgende Bevægelse,
hvori Vandmassen p. Gr. a. sin
Bevægelsesenergi holder sig, efter at Vinden, der har
frembragt Bølgegangen, er ophørt. D. varer
desto længere, jo længere ude paa det aabne
Hav man befinder sig. I lukkede Farvande,
navnlig af ringe Dybde, hvor Vandmassens
Bevægelsesenergi er ringe, vil Bølgegangen
derimod som Regel næsten straks ophøre med
Vinden.
H. P. C.
Dønvigs Redningsbøje, se
Redningsapparater.
Dør (hertil 1 Tavle) betød opr. kun
Døraabningen (Dørmund ell. Gat paa gl. Dansk), medens
Midlet, hvormed denne lukkedes, hed Flage
ell. Fløj. Døraabningen begrænsedes af
Dørkarmen, Dørrammen. Sidestykkerne hed
Dørposter, Dørstolper,
Dørstandere. Overtræet hed Dørhammer (ikke
at forveksle med Lydapparatet), Dørslag,
Dørtræ, Dørbede (Jysk), Undertræet:
Dørtærskel, Dørtrin, Dørstok,
Dørtremmel, Dørsyld (det sidste, fordi det i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
