Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dörpfeld, Wilhelm, tysk Arkæolog, (1853- ) - Dørslag, - 1) plattysk Haandværkerudtryk for en Sæthammer, hvis arbejdende Del er slank konisk - 2) et fra Plattysk indført Navn (tysk »Durchschlag«) for et Sold, en Si. - Døvhed er strengt taget fuldstændig Mangel paa Høreevne - Døvnesle, se Tvetand. - Døvnælde, se Tvetand. - Døvstumhed, den abnorme Tilstand, der er Følgen af en medfødt ell. i Barnealderen erhvervet Mangel ved Høreorganet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dörpfeld [’dörpfælt], Wilhelm, tysk
Arkæolog, Dr. phil. et Juris h. c. ved fl. Univ., f. 26.
Decbr 1853 i Barmen. Han uddannede sig som
Arkitekt, væsentlig i Berlin. Bestemmende for
hans Virksomhed blev det, at han 1877
knyttedes til de store, tyske Udgravninger i Olympia,
hvis tekniske Arbejdsledelse han forestod fra
1878. 1882 ansattes han ved det tyske arkæol.
Institut i Athen og blev 1887 dets Leder som
første Sekretær, hvilket Embede han beklædte
til 1912, med Professortitel. D. staar i første
Række bl. de Mænd af alle Nationer, som i den
sidste Menneskealder i uanet Omfang har kastet
nyt Lys over Oldtidskulturen. Hans
Hovedfortjeneste er den, i Undersøgelsen af Topografi
og Arkitektur at have bragt Form og fast
Metode. Saaledes rettede han i væsentlig Grad
Schliemann’s entusiastiske Dilettantisme;
han saa tidligt, at denne af Europas skolede
Lærde lidet agtede Mand trods alle Fejl var
paa Veje, som førte langt frem, og deltog i
hans Arbejder ved Tiryns og Troja. Hvad D.’s
paapasselige Omhu og kyndige Blik herved
tilførte Undersøgelserne, kan vanskelig vurderes
højt nok. Siden efter foretog han selvstændige
Gravninger (1893-94) ved Troja og paaviste
den By, som svarede til den homeriske. En
Række vigtige Arbejder foretog D. fremdeles i
Athen; hans Undersøgelser drejede sig dels om
Athens Topografi, dels om Akropolis. Han
undersøgte Propylæerne og Parthenon og
opdagede det gl. Athena-Tempel. Andre Arbejder
oplyste Theseus-Templet og Akropolis’
Omgivelser. Fremdeles deltog han i ell. ledede
Undersøgelser ved Pergamos og i de sidste Aar paa
Leukas, der efter hans af andre bestridte
Opfattelse er identisk med Homer’s Ithaka, og paa
Korfu; han deltog i de fleste af Instituttets
Arbejder i den af ham prægede Periode. Hans
Forfattervirksomhed har et tilsvarende Omfang;
en Mængde Afhandlinger findes fra hans Haand
i »Athenische Mittheilungen«. Banebrydende er
hans Arbejde over det gr. Teater (D. u. Reisch:
»Das griechische Theater«, 1896) og »Troja und
Ilion, Ergebnisse der Ausgrabungen in den
vorhistorischen und historischen Schichten von Ilion
1870-94« (1912). Ikke mindst er den
Fortjeneste, han har indlagt sig som den klare,
veltalende Tolker af Mindesmærkerne, der i
mundtlig Foredragsform paa de antikke Steder i
sjælden Grad har evnet at interessere og bibringe
Kundskab.
H. A. K.
Dørslag, 1) plattysk Haandværkerudtryk for
en Sæthammer, hvis arbejdende Del er slank
konisk, og som bruges til at slaa et Hul i
glødende Metal, navnlig Jern ell. Staal, ved at
drive en Prop ud; denne falder enten gennem
Ambolthullet, over hvilket Arbejdsstykket da
maa være rettet ind, ell. gennem en underlagt
Ring, som Smeden kalder Lokring.
Benævnelserne Hulstempel for D. og Hulring
for Lokring har ikke vundet fortjent Udbredelse;
2) et fra Plattysk indført Navn (tysk
»Durchschlag«) for et Sold, en Si.
F. W.
Døvhed er strengt taget fuldstændig Mangel
paa Høreevne, men i dgl. Tale indbefatter man
derunder ogsaa højere Grader af Tunghørighed.
Fuldstændig D. beror paa en Lidelse i Hjernen,
Hørenerven ell. dens Udbredelse i Øret,
medens der ikke opstaar fuldstændig D. ved
Lidelser i det lydledende Apparat: den ydre
Øregang, Trommehinden og Trommehulen. Naar
Nerveapparatet er i Orden, vil man altid kunne
høre en Lyd, naar det lydgivende Legeme
anbringes i fast Berøring med Hovedet, f. Eks.
naar en svingende Stemmegaffel trykkes mod
Hjerneskallen, idet Lyden da forplantes gennem
Knoglerne. Herpaa beror det, at en Del
Tunghøre kan høre, naar de støtter en Audifons
Plade mod Tænderne. - Den egl. D. kan være
medfødt ell. erhvervet (se Menière’s
Sygdom). Optræder den egl. D. ell. meget høj
Grad af Tunghørighed hos smaa Børn, vil de
ikke lære at tale, ell. hvis de har lært det, vil
de glemme det og blive døvstumme. Selv Børn
paa indtil 8 Aar kan blive døvstumme. Mod
D. er der sjælden noget væsentlig at gøre for
Lægerne, medens Tunghørighed i en stor
Mængde Tilfælde kan helbredes ved god og rettidig
Behandling (se Tunghørighed og
Øresygdomme).
(G. N.). J. M.
Døvnesle, se Tvetand.
Døvnælde, se Tvetand.
Døvstumhed betegner den abnorme Tilstand,
der er Følgen af en medfødt ell. i
Barnealderen erhvervet Mangel ved Høreorganet, p. Gr. a.
hvilken Høreevnen i den Grad er forringet, at
Talen ikke kan læres eller, for saa vidt den
allerede er lært ved Indtrædelsen af
Hørelsesmangelen, ikke vedligeholdes ad alm. Vej:
gennem Øret. Det normale Barn lærer nemlig at
tale ved at efterligne de Lyde, det hører; er
Barnet døvt ved Fødslen, mangler det altsaa
Betingelsen for at kunne lære at tale, og
Barnet bliver ikke alene døvt, men ogsaa stumt ɔ:
døvstumt; gaar Høreevnen tabt i den tidlige
Barnealder, mangler Betingelsen for en videre
Udvikling af det allerede lærte, dette glemmes
let, og Følgen bliver ligeledes Døvstumhed. Kun
ad kunstig Vej kan der da gives Barnet et
Sprog: enten et stumt Finger- og Tegnsprog ell.,
da Stumhed som Følge af Fejl i selve
Taleorganerne hører til de største Sjældenheder, et
hørligt Lydsprog (se
Døvstummeundervisning). Ved Siden af denne Inddeling af
D. i medfødt og erhvervet D. kan D.
endvidere efter Graden af dens Symptomer
inddeles i egl. D., hvor Hørelsen og, saa længe
ingen kunstig Undervisning i Tale har fundet
Sted, tillige Talefærdigheden praktisk set er
= 0, og uegentlig D., hvor der er enten
nogen Hørelse ell. nogen Talefærdighed (Rester
fra Tiden før Døvhedens Indtrædelse) ell. lidt
af begge Dele til Stede, dog i saa ringe Grad,
at Undervisning sammen med normale Børn
viser sig frugtesløs, medens paa den anden Side
Undervisningen paa en Døvstummeanstalt har
stor Fordel deraf. Døvhedsgraden kan
videnskabeligt fastslaas ved, at man undersøger
Hørelsen for hvert enkelt Øre for hver Tone i hele
Tonerækken fra den dybeste til den højeste, og
det viser sig herigennem, at kun de færreste
Døvstumme er absolut uden Hørelse. - D.’s
Udbredelse i de forsk. Lande er overordentlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
