Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Døvstummeanstalter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skoletvang indført for døvstumme Børn over en vis
Alder. Ved 20. Aarh.’s Beg. fandtes der paa den
hele Jord c. 480 D. med c. 35000 Elever og c.
4000 Lærere og Lærerinder; deraf havde
Tyskland c. 90 D., de nordamer. Fristater c. 80,
Frankrig c. 70, Sverige 8, Danmark og Norge
hver 5.
I Danmark var 1787 Pfingsten i
Lübeck begyndt at undervise Døvstumme; hans
Skole flyttedes 1799 til Kiel og ophøjedes til
kgl. Institut. Til det dansktalende Danmark
naaede Bevægelsen lidt senere. 1803 foretog
Dr. med. Castberg en Rejse til Udlandets
mest kendte D. Frugten af denne Rejse blev
Oprettelsen af det kgl.
Døvstummeinstitut i Kbhvn (Fundats af 17. Apr. 1807); det
fik Lokale i et lejet Hus i Sølvgade, flyttedes
1823 til en af Staten indkøbt Bygning i
Stormgade og fik endelig 1839 sin nuv. Plads ved
Citadelsvej. Indtil 1849 har dette Institut
væsentlig alene undervist samtlige Landets
døvstumme Børn; Skoletvang for disse var indført
ved Plakat af 11. Apr. 1807, og det var kun faa,
der kunde opnaa privat Undervisning. Paa det
kgl. Institut undervistes efter den fr. Metode
ell. Tegnmetoden. Imidlertid havde
Talemetoden vundet Indgang, fornemmelig i Tyskland, og
da cand. theol. Dahlerup 1845 udsendtes af
Instituttet for at stifte Bekendtskab med denne
i Danmark hidtil ukendte Metode, kom han hjem
som en begejstret Tilhænger af den, fik
Direktionens Tilladelse til at anstille Forsøg med dens
Praktiseren lige over for enkelte af Instituttets
Elever og arbejdede nu i 3 Aar herpaa. Forsøgene
tilfredsstillede imidlertid ikke Direktionen;
Dahlerup tog derfor sin Afsked og oprettede
1850 en privat Døvstummeskole
grundet paa Talemetoden, der gennem cand.
theol. Duurloo 1856 gik over til cand. theol.
(senere Prof.) Joh. Keller. Under dennes
energiske Virksomhed gik det hurtig fremad for
Taleskolen; allerede 1860 traadte Staten til og
oprettede først 12, senere 60 Fripladser, der
for en stor Del besattes med uegentlig
Døvstumme. Taleskolen var altsaa blevet en
væsentlig Faktor i Døvstummeundervisningen, og ved
Ministeriets Resol. af 5. Jan. 1867, der fremkom
som en Følge af en Række Forhandlinger
mellem dette og Kandidat Keller samt Forstander
for det kgl. Institut, Pastor
Malling-Hansen, blev det bestemt, at der skulde foretages
en Deling af de til Undervisning indkaldte Børn,
saaledes at de egl. Døvstumme skulde
undervises paa det kgl. Institut efter Tegnmetoden,
de uegentlig Døvstumme i den Keller’ske Anstalt
efter Talemetoden; for de aandssløve
Døvstumme skulde endvidere oprettes en Særafdeling,
ligeledes hos Keller. Ordningen var væsentlig
overensstemmende med et allerede 1849 fremsat
Forslag af Prof. S. Heiberg. Skønt
Tegnmetoden altsaa var den officielle
Undervisningsmetode paa det kgl. Institut, forsøgte man
imidlertid ogsaa her at anvende mundtlig Tale, i
Beg. dog kun som Fagundervisning ɔ: med den
Hensigt at lære Eleverne at udtrykke enkelte
Ord og Sætninger mundtlig. Efter at
Malling-Hansen 1868 havde foretaget en Udenlandsrejse
til fl. Taleinstitutter, forandredes Karakteren af
denne Undervisning, og ved det første nordiske
Abnormskolemøde 1872 kunde han præsentere
en af ham selv undervist Klasse, bestaaende
udelukkende af egl. Døvstumme, der var naaet
til med temmelig stor Færdighed at udtrykke
sig mundtlig og aflæse fra Lærerens Mund. Man
indsaa imidlertid snart, at det, for at
Undervisningen i Tale skulde drives til nogen
Fuldkommenhed, var nødvendigt at udskille de for
Talemetoden bedst egnede Børn. Stødet til den ny
Ordning kom daværende Lærer ved det kgl.
Institut cand. phil. G. Jørgensen til at give.
Efter en Rejse til Tyskland og Schweiz 1874
optraadte han som en ivrig Forkæmper for
Talemetoden, idet han dog i Modsætning til, hvad
der fandt Sted i Keller’s Anstalt, forlangte, at
alle Tegn skulde bandlyses fra
Taleundervisningen. At gennemføre dette paa det gl. Institut
med dets overleverede Tegnsprog var
imidlertid næsten en Umulighed. Saa viste det sig
omkr. 1880, at det kgl. Institut i Kbhvn ikke
længere var i Stand til at modtage alle de
døvstumme Børn, det skulde. Malling-Hansen
fremkom da med Forslag om Opførelse af en ny
Statsanstalt, grundet paa den rene Talemetode.
Hans Forslag gik igennem, og 1881 stod det
kgl. Døvstummeinstitut i
Fredericia færdigt, med Jørgensen som Forstander;
samtidig blev det bestemt, at
Undervisningstiden for de døvstumme Børn skulde udvides
fra 6 til 8 Aar. Man havde ventet, at omtrent
Halvdelen af de egl. Døvstumme herefter skulde
undervises i Fredericia efter Talemetoden; men
allerede 1885 satte Jørgensen igennem, at
Fredericia-Instituttet ved Leje af et større Lokale
udvidedes til at omfatte c. 2/3 af disse.
Forandringerne i Døvstummevæsenets Organisation af
1881 og 1885 havde ikke i nogen væsentlig Grad
berørt de Keller’ske Anstalter, der siden 1867
skulde optage de uegentlige og de aandssløve
Døvstumme; førstnævnte havde fra 1881 været
internerede i en nyopført Bygning i
Baldersgade, sidstnævnte i en indkøbt Villa i
Meinungsgade. Prof. Joh. Keller’s Død 1884 forandrede
imidlertid Forholdene; dels var det vanskeligt
for en anden at overtage den vidtforgrenede
Virksomhed, som Keller’s skabende Evne havde
frembragt, og hans organisatoriske Dygtighed
holdt sammen paa, dels kunde en privat
Virksomhed ikke let holde Trit med de store
Fremskridt, der i de senere Aar var skete inden for
Statens Institutter, særlig m. H. t. Lokaler og
Lærerkræfter. Ministeriets Ønske om en ny
Ordning faldt derfor sammen med Bestyrelsens for
de Keller’ske Anstalter, og da der 1888 var
blevet nedsat en Kommission, bl. a. med det
Formaal at træffe ny Foranstaltninger til
Døvstummes Undervisning, blev Resultatet Betænkningen
af Oktbr 1889, hvori det bl. a. foresloges, at de
Keller’ske Anstalter skulde overgaa til Staten og
ny Statsanstalter opføres for de uegentlige og
de aandssløve Døvstumme. Betænkningen
gennemførtes i det væsentlige: 1891 stod et nyt
Statsinstitut, den kgl. Døvstummeskole
i Nyborg, færdigt til at optage de hidtil i den
Keller’ske Anstalt i Baldersgade underviste
Elever ɔ: alle uegentlig døvstumme Børn; derimod
vedblev Spørgsmaalet om de aandssløve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
