Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Døvstummeanstalter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Døvstumme at staa aabent indtil Jan. 1894, da
Anstalten i Meinungsgade ved en ministeriel
Resolution hævedes, idet Eleverne fordeltes til de
tre Statsanstalter; senere er denne Art Børn
blevet samlet som en enkelt Aandssløveklasse
paa Instituttet i Kbhvn. 1904 deltes
Fredericia-Instituttet, idet Afdelingen for de bedst begavede
egl. Døvstumme udskiltes som en særlig Skole,
der efter i 10 Aar at have lejet Lokaler 1914
fik sin egen Statsbygning, liggende, ligesom
Instituttet, i Fredericia. Det bestaaende
Organisationsforhold er nu dette: Samtlige Landets
døvstumme Børn i 8 Aars Alderen indkaldes
efter særlige Skemaer (som i Kbhvn udfyldes
af Politiet, uden for Kbhvn af Sognepræsterne)
til Optagelse paa Forskolen (opført 1891) ved det
kgl. Døvstummeinstitut i Fredericia. Her
undervises de alle efter Talemetoden, og først efter
1-2 Aars Forløb foretages en Deling: de
uegentlig Døvstumme overføres til den kgl.
Døvstummeskole i Nyborg, de egl. Døvstumme deles i
3 Dele, hvoraf den ene Del (de svagest
begavede) overflyttes til det kgl.
Døvstummeinstitut i Kbhvn for at undervises efter
Skrift-Tegnmetoden, medens de to Dele (A-Afdelingen ell.
de bedst begavede og B-Afdelingen ell. de jævnt
begavede) forbliver i Fredericia henh. paa den
kgl. Døvstummeskole og det kgl.
Døvstummeinstitut, og undervises efter Talemetoden. Den
samlede Undervisningstid er 8 Aar.
Omkostningerne ved et døvstumt Barns Ophold paa en
Statsanstalt er c. 1000-1100 Kr; deraf betaler
Amt og Kommune (ell. Forældre) 350 Kr, Staten
Resten. Uden for Organisationen, men
understøttet af Staten, staar Frk. Th. Madsen’s
(tidligere Frk. Mathisen’s) Døvstummeskole
for Børn af bedrestillede
Forældre i Kbhvn samt Vilh. Larsen’s
Børnehave for Døvstumme i Fredericia. Til
videre Uddannelse af døvstumme Kvinder findes
et Arbejdshjem for døvstumme
Piger i Kbhvn, oprettet 1869 og udvidet 1904 med
et Asyl, Prinsesse Marie’s Asyl for gl. Kvinder.
1898 indviedes Døvstummeforeningen
af 1866’s Alderdomshjem og 1904 de
Døvstummes Kirke, begge i Kbhvn. 1908
aabnedes en Landbrugshøjskole for
Døvstumme ved Nyborg. Til det kgl.
Døvstummeinstitut i Fredericia er knyttet et
Aflæsningskursus for senere døvblevne
Personer. Foreningen »Effata« virker siden 1893
til Gavn for de efter Talemetoden oplærte
Døvstumme.
For Norges Døvstumme havde, saa længe
Forbindelsen med Danmark varede, Adgangen
til Instituttet i Kbhvn staaet aaben. Det var
dog selvfølgelig kun de færreste Forældre, der
sendte deres døvstumme Børn til Danmark, og
den direkte Bet. af Københavner-Instituttet for
Norge var derfor ikke stor. Indirekte blev Bet.
større, idet det var en forhenværende Elev af
dette Institut, den døvstumme Andreas
Møller (1794-1874), der 1. Apr. 1825 grundlagde
Norges første Døvstummeinstitut
i sin Fødeby, Trondhjem; det oprettedes
som Statsanstalt og begyndte med et Elevantal
af 7, der dog allerede ved Aarets Udgang var
steget til 20; Metoden var Tegnmetoden.
Allerede 1838 rejstes Spørgsmaalet om Instituttets
Overgang til Talemetoden, men navnlig fordi
en ikke ringe Del af Lærerpersonalet bestod af
Døvstumme, viste dette sig uigennemførligt. I
Midten af 1840’erne fremkom fra Forstander
Smith (d. 1860) et Forslag, der gik ud paa,
at der i Kria skulde oprettes et nyt Statsinstitut,
beregnet paa 60 Elever, hvor Talemetoden
skulde praktiseres, medens den gl. Anstalt i
Trondhjem skulde ophøre, saa snart de Elever, som
opholdt sig der, lidt efter lidt var udgaaede.
Dette Forslag nød ganske vist ikke Fremme,
og den gl. Anstalt i Trondhjem opretholdtes
i sin tidligere Form, men det gav Anledning til,
at der 1846 bevilgedes Kandidat Balchen et
Rejsestipendium, hvilket igen medførte, at han
1848 oprettede en privat Døvstummeskole i Kria.
2 Aar senere fremstod lgn. Skoler i
Kristianssand og Bergen, der begge ligesom Balchen’s
grundedes paa Talemetoden. Man havde altsaa
4, over hele Landet spredte Døvstummeskoler,
men de virkede uden indbyrdes Forbindelse, og
i Virkeligheden var en Organisation
uigennemførlig, saa længe der ikke var Skoletvang for
Døvstumme. Der hengik imidlertid lang Tid, før
Regeringen besluttede sig til at foretage dette
Skridt. Først 1877 blev en kgl. Kommission
nedsat, der skulde fremkomme med Forslag om hele
Abnormvæsenets Ordning. Frugten af dennes
Arbejde blev L. af 1881 (og 1892), der
fastsætter Skoletvang i indtil 8 Aar for saavel
Døvstumme og Blinde som Aandssvage; for
Døvstummevæsenets Vedk. traadte Loven i Kraft 1.
Juli 1883. Imidlertid var der 1880-81 fremstaaet
3 ny Privatanstalter: Fru Rosing’s Taleskole i
Kria, Lyng’s Taleskole i Trondhjem og
Døvstummeinstituttet i Hamar. Foreløbig fik disse
ligesom de tidligere Privatskoler Statstilskud,
idet man udskød den endelige Ordning, indtil
L. af 1881 havde virket nogle Aar, saa man
kunde faa en nogenlunde paalidelig Oversigt
over den aarlige Tilgang af døvstumme Børn.
1885 fremkom de første Udkast til en
Organisation, men først 1891 naaede man, væsentlig
paa Basis af et Forslag fra Forstander for det
offentlige Institut i Trondhjem Finch, til den
nugældende Ordning. Iflg. denne deles Landet
i to Distrikter, det sønden-østenfjeldske og det
norden-vestenfjeldske, der hver har to Skoler,
det første 1 i Holmestrand og 1 i Kria, det
sidste 2 i Trondhjem; Skolerne i Kristianssand og
Bergen er ophævede, og Instituttet i Hamar
tjener som Fællesskole for de svagt begavede Børn
fra begge Distrikterne. Talemetoden er efter en
heftig Diskussion bragt til Anvendelse for alle
Døvstumme ell., som de nu officielt kaldes,
Døve; men samtidig er der saa vidt muligt
foretaget en Firedeling af disse efter Begavelsen
(det saakaldte slesvigske System modsat det
danske, ved hvilket det første Hensyn tages til
Døvstumhedens Art). I hvert af Distrikterne er
den ene Skole Optagelsesskole; her prøves
Eleverne et Aar; derefter deles de i A-, B-, C.- og
D-Børn, af hvilke Optagelsesskolen beholder
A-Børnene (de bedst begavede), medens den anden
Distriktsskole modtager B-Børnene (de
middelgodt begavede), og C- og D-Børnene overflyttes til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
