Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- E, e er det femte Bogstav i det lat. Alfabet
- Ea, »Vand-bolig«, oldbabylonsk Guddom, Herskeren over Dybet og Vandene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
E
E, e er det femte Bogstav i det lat. Alfabet
og har faaet sin Form og Plads i Alfabetet efter
gr. Ε, ε (Ε psilón ɔ: nøgent e).
Foruden Lyden [e] kan e betegne mange
andre, især æ-agtige Lyd (f. Eks. i Dansk: Hest,
Rest, tjene) og, især i Svagtrykstavelser, Lyden
[ə] (f. Eks. i Dansk: tale, bide). Som Tegn
for [i] bruges e (samt ee, ea, ei m. fl.) i Engelsk:
hero, see; i Fransk betegner e ofte Lydene [ø]
ell. [ə] (f. Eks. le, dehors) og - foran m og
n - Lydene [a] ell. [ã] (f. Eks. femme, dent).
I mange Sprog bruges e meget som stumt
Bogstav (fr. une place o. desl.); især betegner det
stumme e ofte, at den foregaaende Vokal er
lang (tysk hiess, bieten, Itzehoe, ældre dansk
Stavemaade: troe, et Noer). - Bl. de af e
afledte Tegn kan mærkes: nyisl. é ell. è, begge
= [jæ], medens fr. é (é fermé) og è (e ouvert)
henh. betegner Lydene [e] og [æ]; i Polsk er
[*] Tegn for nasaleret æ [æ], tschk. (bøhmisk)
[*] = [jæ].
I de nyere nordiske Sprog er fællesnordisk e
og ē gennemgaaende blevet til æ: lat. fero, oldn.
bera, dansk bære; lat. pecu, oldn. fé, dansk Fæ;
kun hvor der i fællesnordisk fulgte en Vokal
lige efter ē’et, er den opr. Lyd bevaret: dansk
se (af sēa). Ny e-Lyd har nuv. Dansk derimod
faaet af opr. i: Smed (oldn. smiðr), greben
(oldn. gripinn).
V. D.
Paa rom. Indskrifter er E (e) = Ennius,
emeritus, euocatus, egregius, erexit etc. - Som
rom. Taltegn er E = 250. - Paa Kompasset
og i international Meteorologi er E = East
(eng.), Est (fr.) ɔ: Øst; i Kemien = Erbium.
I Musikken er E (fr. og ital. mi) Navn paa
det tredie Trin i den diatoniske Skala, regnet
fra C.
S. L.
Ea, »Vand-bolig«, oldbabylonsk Guddom,
Herskeren over Dybet og Vandene, ligesom
Himmelguden Anu og Jordguden Bel en af de
tre store Guddomme, der dyrkedes, af
Babyloniens ældste Beboere, Sumerierne, og senere af
de semitiske Babyloniere. Ea er ikke blot
Hersker over Vandene paa Jorden, Have, Floder
og Kilder; han er ogsaa Herre over de
underjordiske Vande. Som Dybets Herre var han
Dybsindighedens, Visdommens og
Aabenbaringens Gud, fra hvem Menneskene har faaet al
deres Viden og Kundskab, Videnskab, ogsaa
Lægevidenskaben, som ogsaa Kunsten, al
Kunstfærdighed, Industri og Haandværk. Det forstaas
let, at Ea kommer til at spille en saa
fremtrædende Rolle i den oldbabylonske Gudelære,
da Vandet, der af Floderne tilføres Landet, er
et uundværligt frugtbargørende Element, uden
 |
| Ea Præst. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0705.html
