- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
666

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ea, »Vand-bolig«, oldbabylonsk Guddom, Herskeren over Dybet og Vandene - Ea-bani, d. e. »Ea har skabt mig«, »Ea er min Fader«, en Helteskikkelse fra den oldbabylonske Mytologi - Eadgar, se Edgar. - Eadmund, se Edmund. - Eads, James Buchanan, nordamer. Ingeniør, (1820-1887) - Eagle (eng.: »Ørn«), Navn paa Amerikas forenede Staters Hovedguldmønt, 10-Dollarstykket - Eagle-Hawk, By i Australien, Staten Victoria, NV. f. Melbourne - ealdorman, se Alderman. - Ealing, Forstad til London, i det eng. Grevskab Middlesex, 10 km V. f. Hydepark - Eap, se Yap. - Earl, det nord. Jarl, var i Middelalderen den højeste eng. Adelstitel; nu er det den 3. i Rangen - Earlom, Richard, eng. Kobberstikker, (c.1742-1822) - Early english, betegner i eng. Bygningskunst den første Periode af den gotiske Stil - Earn (Loch E.), Sø i Mellemskotland, Perthshire, 10 km lang, l km bred og 90 m dyb

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvilket Babylonien ikke vilde være et saa rigt
Land, som det var i den fjerne Oldtid, takket
være for øvrigt Menneskets ufortrødne Arbejde
paa at lede det levende Vand ind over Markerne
og Omhu for at bortskaffe det stillestaaende,
skadelige Vand. I de paa Græsk skrevne
Meddelelser om Babyloniens gl. Religion kaldes Ea
Aos. Hvorledes det bab. Navn udtaltes, kan
ikke nøjagtigt bestemmes. Opr. var Ea
Lokalgud i den gl. Stad Eridu, der opr. laa ved
Havet, den Persiske Bugt, men som Følge af,
at det af de store Floder medbragte Dynd og
Grus stadig danner nyt Land, ligger Stedet nu
langt fra Havet. Ea’s Præster optræder i
Fiskeham. (Litt.: M. Jastrow, »Die Religion
Babyloniens u. Assyriens« [Giessen 1902-03]).
V. S.

Ea-bani, d. e. »Ea har skabt mig«, »Ea er
min Fader«, en Helteskikkelse fra den
oldbabylonske Mytologi. Han spiller en Rolle i det
saakaldte Gilgames-Epos, hvortil Fortællingen om
den bab. Syndflod hører; han afbildes ofte paa
Cylindre fra Babylonien. (Litt.: M. Jastrow,
»Die Religion Babyloniens u. Assyriens« [Giessen
1902-03]).
V. S.

Eadgar [’edgə], se Edgar.

Eadmund [’edmənd], se Edmund.

Eads [i.dz], James Buchanan,
nordamer. Ingeniør, f. 23. Maj 1820 i Lawrencebury,
Indiana, d. 8. Marts 1887 i Nassau
(Bahama-Øerne). Efter 1842-61 at have givet sig af med
forsk. private Foretagender ledede han under
Krigen 1861-65 Bygningen af Krigsfartøjer paa
Mississippi for Nordstaterne. Hans
Hovedværker er Buebroen over Mississippi i
St Louis og Arbejderne paa Reguleringen
af Mississippi. Bygningen af nævnte Bro
var i flere Henseender et banebrydende
Arbejde (Anvendelse af Staal, Montering uden
Stillads). Planerne til Regulering af Mississippi
mødte i Beg. stor Modstand; trods denne fik
han dog bevilget Midler til et Forsøg, og da
dette var faldet gunstigt ud, vedtog Kongressen
1880 hans Projekt til Regulering af Floden helt
op til Ohio’s Munding. For øvrigt ledede han
forsk, andre Flodregulerings- og Havnearbejder.
I sin sidste Levetid beskæftigede han sig med
Planen om en Skibsjernbane over Landtangen
ved Tehuantepec og naaede netop at faa dannet
et Selskab til Realisation heraf inden sin Død.
A. O-d.

Eagle [i.g£] (eng.: »Ørn«), Navn paa
Amerikas forenede Staters Hovedguldmønt,
10-Dollarstykket, med en Ørn som Prægebillede paa
Bagsiden. Efter L. af 12. Febr 1873 har en E.
en lovlig Vægt af 258 Troygrains, en Finhed af
0,900 og altsaa en Finvægt af 232,2 Troygrains =
37 Kr. 31,49 Øre, Dobbelt-, Halv- og
Fjerdedels-E. har Vægt og Værdi i Forhold. Se
Dollar.
(N. J. B.). Th. O.

Eagle-Hawk [’i.g£-’hå.k], By i Australien,
Staten Victoria, NV. f. Melbourne, med hvilken
den er forbundet ved Jernbane, har (1911) 6998
Indb. og betydeligt Guldgraveri.
M. V.

ealdorman [’e£dəmän], se Alderman.

Ealing [’i.£iŋ], Forstad til London, i det
eng. Grevskab Middlesex, 10 km V. f. Hydepark,
med (1911) 71030 Indb. S. f. E. ligger
Gunnersbury Park, Baron Rothschild’s
Landsted.
G. Ht.

Eap, se Yap.

Earl [ə.£], det nord. Jarl, var i
Middelalderen, indtil Edvard III 1337 gjorde sin Søn,
den sorte Prins, til Hertug (Duke) af Cornwall,
den højeste eng. Adelstitel; nu er det den 3. i
Rangen og følger efter Marquis. E. var en høj
adm. Embedsmand, der afløste de tidligere
Ealdormen og svarede til den fr. Comte, med
hvilket Navn han ogsaa kaldtes, saa længe Fransk
var det officielle Sprog i England. Stillingen
synes at være opstaaet ved Midten af 10. Aarh.,
da der indsattes en E. i Northumberland; alm.
blev Navnet først under Knud den Store, der
delte England i 4 Jarledømmer, og i det
angelsachsiske Riges sidste Dage var de to mægtige
E. Godwine og Leofric og deres Arvinger
Landets virkelige Herrer. Nu er E. udelukkende
en Titel, der kan bæres sammen med andre og
nedarves med Godset; den ældste Søn bærer
Faderens »2. Titel«, i Reglen Viscount, de yngre
Sønner er Honourable.
Kr. E.

Earlom [’ə.£əm], Richard, eng.
Kobberstikker, f. c. 1742 i London, d. 1822 smst. E.
blev Elev hos Cipriani og vandt allerede 1757
Præmie i Londons Soc. of Arts. I 1760’erne
knyttedes han til Boydell’s Firma. Under
frugtbringende Paavirkning fra J. Boydell udførte
han for dette Forlag en stor Mængde
Raderinger og Sortkunstblade: fra 1767 Sortkunst
(Mezzotinto) -stik efter gl. og nyere Malere, en Del
Sortkunst-Tavler til Kobberværket over Rob.
Walpole’s Kunstsaml. (1775), endvidere en Rk.
Folio-Kobbertavler i Ætsning, Sortkunst eller
Crayon-Manér til Reproduktionsværket efter
Cl. Lorrain’s Liber Veritatis (London 1777),
mange Akvatinta-Ætsninger til Coll. of Prints
after the Sketches and drawings of G. B.
Cipriani
(1789) o. m. a. Han arbejdede
dog ogsaa til Tider for andre
Kobberstikhandlere. E. var en Mester i
Sortkunstmanéren og frembragte hidtil ukendte Virkninger
ved sin virtuosmæssige og ejendommelige
Blandings-Teknik, der forbandt Radering med
Sortkunst. Til hans mest kendte Sortkunstblade
hører Arbejderne efter Rubens, v. Dyck,
Rembrandt, Correggio; særligt Ry gik og gaar der
med Rette af hans store Blade efter J. v.
Huysum’s to Frugt- og Blomsterstykker og efter
A. v. d. Werff’s »David og Abisag«.
Kobberstiksamlingen i Kbhvn har c. 50 af E.’s Værker,
der tæller over 500 Stik. (Litt.: J. E.
Wessely
, »R. E.« [Hamburg 1886]).
A. Hk.

Early english [ə.&i-’iŋ£i∫], betegner i eng.
Bygningskunst den første Periode af den gotiske
Stil, indledet ved den indkaldte Franskmand,
Mester Vilhelm af Sens’ Virksomhed i
Canterbury efter 1174 og blomstrende i 13. Aarh. Trods
al fr. Paavirkning udformedes E. e. med
nationale Ejendommeligheder; karakteristisk er dens
Forkærlighed for lige Korafslutninger. (Se
Bygningskunst, S. 330, og England, Kunst.)
C. A. J.

Earn [ə.n] (Loch E.), Sø i Mellemskotland,
Perthshire, 10 km lang, 1 km bred og 90 m dyb.
Den ligger 97 m o. H. og fryser aldrig til. Herfra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0706.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free