- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
682

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - échevin (fransk) i Frankerriget de faste Repræsentanter for Jurisdiktionernes Beboere - Echidna, efter gr. Sagn et fantastisk Væsen, foroven Kvinde, forneden Slange - Echidna], se Næbdyr. - Echinader hed i Oldtiden en Gruppe smaa Klippeøer ved Akarnaniens Kyst - Echinidæ, se Søpindsvin. - Echinocactus Lk. et Otto, Slægt af Kaktusfam. - Echinocereus Eng., Slægt af Kaktusfam. - Echinochloë, se Hanespore.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Belgien og i Nord- og Østfrankrig, hvor de
kom til at danne Byens Magistrat ell. Raad og
som saadant udøvede baade adm. og dømmende
Myndighed. Ordningen vekslede i øvrigt fra
Sted til Sted, og meget hyppig fandtes der ved
Siden af é.’s et andet Kollegium af
Øvrighedspersoner ell. Dommere, med hvem de maatte
dele deres Beføjelser. Medens scabini var blevne
udnævnte af Greven under Medvirkning af
Jurisdiktionens Beboere, blev é.’s i senere Tid i
Byerne valgte af Borgerskabet, hyppig ogsaa
ved Selvsupplering af Raadet selv. I det sidste
Aarh. før Revolutionen forvandledes de dog til
kgl. Embedsmænd. I de nordfranske Byer, hvor
der ikke fandtes é.’s kaldtes den tilsvarende
offentlige Myndighed for pairs ell. jurés. é.
forsvinder med Revolutionen. - I Tyskland bliver
scabini til »Schöffen«.
P. J. J.

Echidna [-kid-], efter gr. Sagn et fantastisk
Væsen, foroven Kvinde, forneden Slange, der
boede i en dyb Klippehule i Arimernes Land.
En Række forskellige Uhyrer, som spiller en
Rolle i Sagnene, er efter Hesiodos’ Teogoni fødte
af E.; ved Tyfaon blev hun Moder til Orthros,
Kerberos, den lernæiske Hydra og Chimaira;
Orlhros og E. avlede den thebæiske Sfinx og
den nemeiske Løve. Senere Forfattere kalder
ogsaa Gorgo, Skylla, den kolchiske og den
hesperiske Drage for Børn af E.
C. B.

Echidna [-kid-], se Næbdyr.

Echinader [-ki-] hed i Oldtiden en Gruppe
smaa Klippeøer ved Akarnaniens Kyst, uden for
Acheloos’ Munding. Nogle af dem var allerede
i Oldtiden ved Alluvialdannelse blevne
landfaste.
C. B.

Echinidæ [-ki-], se Søpindsvin.

Echinocactus [-ki-] Lk. et Otto, Slægt af
Kaktusfam. med kugle- ell. kølleformet og
undtagelsesvis kort cylindrisk Stamme; oftest er
denne ribbet, men Ribberne kan enten være
næsten jævne ell. indskaarne paa tværs
(tværfurede), ell. de er ganske opløste i Vorter.
Areolerne er filtede og hyppigst tornede;
Cephalium (jfr Melocactus) mangler. De store
ell. middelstore Blomster udspringer enten fra
Areolerne ell. fra et Punkt straks derover og er
stedse topstillede. De er ganske regelmæssige,
tragt- ell. fladt skaalformede og har et kort Rør,
der ofte er beklædt med Skæl, Torne ell.
Haartotter. Støvdragerne er indesluttede i og
tilvoksede til Røret; Æggene har lange
Navlestrenge, men sidder enkeltvis paa Ægstolene.
Frugten, der er temmelig tør, bærer ofte den
visnede Blomst paa Spidsen. C. 200 Arter, der
vokser i de sydvestlige forenede Stater og mod
S. gaar til Brasilien og Chile. En stor Mængde
dyrkes som Prydplanter, deriblandt flg.: E.
ingens
Zucc. (E. Visnaga Hook.) og E.
horizonthalonius
Lem. (se Fig. og farvetrykt Tavle
»Kaktus«, Fig. 2) har, i alt Fald som ældre,
temmelig jævne blaagrønne Ribber og er
haarklædte paa Toppen. Den første har 20 (ell. fl.)
sammentrykte Ribber, der kan mangle Torne.
Den kan opnaa en betydelig Tykkelse og Vægt;
man har saaledes i England dyrket Individer,
der havde et Omfang af over 2 m, og som vejede
250 og 350 kg. E. horizonthalonius har omkr. 8
brede Ribber med kraftige, lange og
kegleformede Torne; den er en af de hyppigste Arter i
Meksiko. E. myriostigma (Lem.) S.-Dyck
(Astrophytum myriostigma Lem., Bispehue) er
ikke synderlig haarklædt i Toppen og har skarpt
kantede Ribber (5-7) uden Spor af Torne; alm.
i Kultur. Ogsaa E. Williamsii Lem. (dyrket
under Navn Anhalonium Williamsii Lem.) er en
mærkelig Form; den har graagrønne, meget
brede og tornløse Puder i indtil 8 Rækker og
røde Blomster. E. scopa Lk. et Otto har en høj,
kølleformet Stamme med talrige Ribber og et
meget stort Antal smaa hvide Torne samt gule
Blomster. E. texensis Hopffer er
ejendommelig ved sine lange, meget kraftige og
tværstribede, rødlige Torne. E. longihamatus Eng. har
lange, i Spidsen krogformede Torne og stærkt
furede Ribber. Hos en Række Arter (f. Eks. E.
brevihamatus
Eng. og E. Scheerii S.-Dyck,
begge med krogformede Torne) er de spiralsnoede
Ribber opløste i Vorter; herved danner de en
ganske jævn Overgang til Slægten Mamillaria.
A. M.

illustration placeholder
Echinocactus horizonthalonius Lem.


Echinocereus [-ki–reus] Eng., Slægt af
Kaktusfam. med kort søjleformet, cylindrisk ell.
kantet, og meget sjælden kugleformet Stamme;
ved en livlig Grendannelse fremkommer meget
ofte Tuedannelse. Blomsterne, som er
regelmæssige og skaal- ell. tragtformede med kort Rør,
udspringer fra Areolerne og er sidestillede (jfr
Echinocactus). Frugten er temmelig
saftig. 25-30 Arter i Nord- og Sydamerika.
Talrige Arter dyrkes. Hos nogle er Ribberne
jævne; af disse nævnes: E. tuberosus Poselg.
(Meksiko), der har knoldformede Rødder og en opret
og slank, 30-60 cm høj Stamme med 8 Ribber;
baade Grenene og de lila Blomster sidder mod
Spidsen; E. subinermis Eng. (Meksiko) med
næsten kugleformet, 6-ribbet og blaagrøn Stamme
og store gule, silkeglinsende Blomster; E.
phoeniceus
Eng. med tæt tueformet Vækst, omtr. 10
Ribber og skarlagenrøde Blomster; E.
cæspitosus
Eng. og E. pectinatus (Scheidw.) Eng., der
har røde Blomster; den første har over 18
Ribber, den sidste indtil 18.
A. M.

Echinochloë [-ki-klo-], se Hanespore.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0722.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free