Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Echinococcus er Blæreormen til den lille Bændelorm Tænia echinococcus (se Bændelorme) - Echinoconus, en i Kridtformationen hyppig forekommende Slægt af kegleformede Echinider - Echinocqrys [-ki-], d. s* s. Ananchytes. - Echinodcorus, se Søpryd. - Echinokok, d. s. s. Echinococcus. - Echinokoksygdom. Herved forstaas enhver Lidelse, der fremkaldes ved Echinococcus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Echinococcus [-ki-] er Blæreormen til den
lille Bændelorm Tænia echinococcus (se
Bændelorme), som findes hos Hunden. Den findes
hyppigst hos Faaret, dernæst hos Oksen og
Svinet, samt hos Mennesket. Som saa mange
andre Snyltere, der som Æg indføres gennem
Munden, findes den hyppigst i Leveren, men for
øvrigt i en Mængde Organer: Hjernen,
Rygmarven, Hjerteposen, ja selv i Knogler. Form og
Størrelse kan være meget variabel; man
skelner mellem 2 Hovedformer: E. veterinorum
findes mest hos Husdyr; de naar kun
Æblestørrelse, men der kan være mange af dem, saa
de næsten helt kan fylde den stærkt
opsvulmede Lever. Værtdyrets Væv danner en fast,
indtil 1 cm tyk, Væg om hver, inden for denne
findes »Vandblærens« egen opr. tynde Væg, der
efterhaanden vokser i Tykkelse til en c. 1 mm
tyk lagdelt Cuticula. E. kan forblive steril, i
hvert Fald en Tid, men danner hyppigt
»Ynglekapsler« ved Indposning fra Væggen, smaa
tyndvæggede, stilkede Blærer af et
Knappenaalshoveds Størrelse, i hvis Indre atter 5-30
Bændelormhoveder skyder frem; desuden dannes
Døtreblærer i Cuticulaen, vist af løssprængte
Stykker af denne, mulig ogsaa af løssprængte
Hoveder. De dannes hos Husdyrene hyppigst
eksogent ɔ: trænger ind i Rummet mellem
Cuticula og den ydre Kapsel; de har samme
Bygning som Moderblæren og danner ligeledes
Ynglekapsler. Den anden Form: E. hominis er
almindeligst hos Mennesket; den kan blive
næsten hovedstor og er af den beskrevne
Bygning. Døtreblærerne vokser indad (endogent) og
kan ganske fylde den store Blære i et Antal af
indtil over 1000. Døtreblærerne kan nu danne
Ynglekapsler, men er hos denne Form hyppigst
sterile og danner atter Døtreblærer, og
saaledes kan fl. Generationer findes inden i
hinanden. De to beskrevne Former er dog ikke
udelukkende bundet til Husdyr, respektive
Mennesket, og begge stammer fra samme Bændelorm,
hvad der er vist ved Fodringsforsøg paa Grise,
hvor Blærerne paa 4 Maaneder var saa store
som Hasselnødder og indeholdt Hoveder.
E.-Sygdommen er hyppigt meget farlig, men
forløber ret forsk. I Knoglerne resorberes
Benvævet, saa Benbrud let indtræder. Sidder E.
overfladisk, kan den bortopereres, men oftest
er dette umuligt, og den kan da medføre
Døden, om end ofte først efter en Aarrække, idet
den brister, og Blærens Vædske, som indeholder
en organisk Gift, udtømmes i Bughulen, ell. hvor
E. nu sidder. Udtømmelsen kan dog ogsaa
fore-gaa overfladisk ell. i Tarmen, og Sygdommen
helbredes da. E. er hyppigst i Lande med mange
Faar og Hunde, og hvor Mennesket lever i
meget intimt Samliv med de sidste; paa Island
findes den hos 2 % af Befolkningen, og
Bændelormen hos 28 % af Hundene. Hundene faar
Bændelormen ved at æde Indvolde af Dyr med
Vandblærer, og Mennesket E. ved at lade sig
slikke af Hunde. Sygdommen er hyppigst hos
Kvinder.
T. K.
 |
| En Del af en Echinococcus-Blære med Ynglekapsler. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
