- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
684

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Echinokoksygdom. Herved forstaas enhver Lidelse, der fremkaldes ved Echinococcus - Echinomys, se Pigrotter. - Echinópsis Zucc., Slægt af Kaktusfam. med lav, kugle- ell. kølleformet Stamme - Echinopus (Tidselkugle), Slægt af Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen) - Echinorhinus, se Hajer. - Echinorhynchus, se Kradsere. - Echinosphærites, en i Skandinaviens, Ruslands og Böhmens ordoviciske Aflejringer meget hyppig forekommende Cystideslægt - Echinosphæritkalk, se Cystidekalk. - Echinus, se Søpindsvin. - Echinus (lat., af gr., Pindsvin) kaldes i den antikke Bygningskunst det skaalformede, om et Søpindsvin mindende Led - Echion, efter græsk Sagn en af de Kæmper, der voksede op af Dragetænderne - échiquier (fransk), i det middelalderlige Frankrig: visse Domstole og Forvaltningsmyndigheder - échiquier (fr.). Opstilling af Tropper en é. er i taktisk Henseende en Opstilling paa to Linier - Echis, se Hugorme. - Echitamin, se Ditabark. - Echium L. (Slangehoved), Slægt af Rubladfamilien, Urter ell. smaa Buske

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for ved Udtømmelsen at hindre Nedløb i
Underlivet. Men selv paa denne Maade kan Døden
indtræffe ell. Helbredelse udeblive, saa
Patienten gaar Livet igennem med Fistler. Hvis
disse Operationsmetoder ikke kan anvendes,
maa man overlade E. til den selv. Helbredelse
vil da kunne indtræde ved Udtømmelse gennem
Tarm, Urinveje, Luftveje. Men ofte indtræder
Døden.
E. A. T.

Echinomys [-’ki’-], se Pigrotter.

Echinopsis [-ki-] Zucc., Slægt af
Kaktusfam. med lav, kugle- ell. kølleformet Stamme
og store ell. meget store, skaal- ell.
tragtformede Blomster, der har et langt Rør, og som
ved dette Rørs Krumning kan blive noget
uregelmæssige; de udspringer paa Siden af
Stammen. Frugten er kun lidet saftig. Henved 20 (?)
Arter fra Sydamerika. Dyrkede er E.
obrepandus
(S.-Dyck) K. Sch. (E. cristata S.-Dyck) fra
Bolivia med furede Ribber og 15 cm lange
Blomster, der udvendig er grønne og indvendig hvide,
E. leucantha (Gill.) K. Sch. (E. campylacantha
S.-Dyck) fra Argentina med krummede og gule
Torne, E. Eyriesii (Otto) Zucc. fra Argentina
med Blomster, der dufter som Jasminer, E.
multiplex
(Otto) Zucc., hvis Torne dels er hvide,
dels guleog i Spidsen brune o. fl. a.
A. M.

Echinopus [-ki-] (Tidselkugle), Slægt af
Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen), let kendelig
fra alle andre Slægter ved sine store
kugleformede Hoveder af en-blomstrede Kurve; hver af
disse Kurve er omgivet af et Svøb, der bestaar af
talrige liniedannede Blade. Blomsterne har
lyseblaa Kroner og Støvblade. De stive Haar paa
Frugten kan bore sig ind i Huden. Over 60
Arter, mest i Orienten. E. sphærocephalus E.
(Fligbladet T.) er over 1 m høj; den er
fleraarig og har flerfligede, paa Undersiden
hvidfiltede Blade. Meget sjælden i Norden,
rimeligvis forvildet fra Haver, hvor den, ligesom
andre Arter af samme Slægt, er dyrket som
Prydplante.
A. M.

Echinorhinus [-ki-ri-], se Hajer.

Echinorhynchus [-ki-’ryŋkus], se Kradsere.

Echinosphærites [-ki-svæ-], en i
Skandinaviens, Ruslands og Böhmens ordoviciske
Aflejringer meget hyppig forekommende
Cystideslægt.
T. K.

Echinosphæritkalk [-ki-svæ-], se
Cystidekalk.

Echinus [-’ki.-], se Søpindsvin.

Echinus [-’ki.-] (lat., af gr. ἐχῖνος,
Pindsvin) kaldes i den antikke Bygningskunst det
skaalformede, om et Søpindsvin mindende Led
i Søjlekapitæler af dorisk Orden, hvor det
danner Overgangen mellem det runde Søjleskaft og
den firkantede Abacus. E. forekommer allerede
paa Søjler fra mykenisk Tid og blev derefter
en uundværlig Bestanddel af det doriske
Søjlehoved, om end Profilen i Tidens Løb ændredes.
De ældste Eksempler paa dorisk E. har
forneden mod Skaftet en ret anselig Hulstav, der
i Tidernes Løb bliver mindre og til sidst næsten
helt forsvinder, medens selve E., der opr. var
stærkt udladende, senere rejser sig i stejl, streng
Linie. E. bruges ogsaa i den ioniske Orden, men
her delvis skjult af Volutsneglene. Smlg.
Abacus og Søjleorden.
C. A. J.

Echion [-’ki.-], efter græsk Sagn en af de
Kæmper, der voksede op af Dragetænderne,
som Kadmos saaede. Han ægtede Kadmos’ Datter
Agaue, som fødte ham Sønnen Pentheus.
C. B.

échiquier [e∫ikie] (fransk), af lat.
scaccarium, Skakbræt, var i det middelalderlige
Frankrig Betegnelsen for visse af de af
Lensfyrsterne inden for deres Len oprettede centrale
Domstole og Forvaltningsmyndigheder, hvilke
kaldtes saaledes, fordi Medlemmerne under
Møderne havde Plads om et med et ternet Tæppe
dækket Bord. Den vigtigste af disse
Myndigheder var l’é. de Normandie, der var oprettet af
de normanniske Hertuger og allerede eksisterede
i Beg. af 12. Aarh. Den var paa een Gang øverste
Domstol og Regnskabskammer, og det var
særlig ved den sidste Side af dens Virksomhed, at
det ternede Tæppe fandt Anvendelse, idet man
ved Regnskabsaflæggelserne foretog
Udregninger paa det ved Hjælp af Jetons. Efter
Normandiets Forening med den fr. Krone vedblev
l’é. at bestaa som en særlig normannisk
Domstol og Finansautoritet, indtil 1315 i et vist
Underordnelsesforhold til Parlamentet i Paris,
senere som øverste Instans. 1515 fik den selv
Titel af Parlament og bestod under dette Navn
indtil Revolutionen. - Ang. den tilsvarende eng.
Institution, se Exchequer.
P. J. J.

échiquier [e∫i’kie] (fr.). Opstilling af
Tropper en é. er i taktisk Henseende en Opstilling
paa to Linier, saaledes at den bageste Linies
Afdelinger staar i nogen Afstand og lige bag
Mellemrummene mellem den forrestes, altsaa
skakbrætformet. Formationen anvendtes
tidligere hyppig af Fodfolket og ydede den
Fordel, at de to Liniers Afdelinger let kunde
drages frem ell. tilbage gennem hverandre. Nu er
denne Opstillingsmaade, der navnlig fandt
Anvendelse paa Gustaf Adolf’s Tid, men ogsaa
navnlig under Tilbagegang anvendtes af
Frederik den Store, saa godt som forsvundet.
B. P. B.

Echis [’ekis], se Hugorme.

Echitamin [-ki-], se Ditabark.

Echium [’e’kium] L. (Slangehoved), Slægt
af Rubladfamilien, Urter ell. smaa Buske med
spredte Blade og blaa, violette ell. røde
Bomster, der har et 5-delt og regelmæssigt Bæger
og en tragtformet Krone, hvis Krave er skæv;
Bikrone mangler; Støvdragerne er ulige lange,
og Griffelen er 2-spaltet. Delfrugterne er
rynkede. Omtr. 30 Arter. E. vulgare L. (Alm. S.)
er 2-aarig og kan blive henved 1 m høj. Den
er meget ru ell. stikkende paa Stængel og de
lancetdannede Blade. I Danmark er den
hyppig paa Marker og ved Veje, i Norge sjælden
(sydlige); de først røde, senere blaa Blomster
fremkommer i Højsommeren. Rod og Urt var
forhen officinelle. Ogsaa af andre Arter er der
fremstillet Lægemidler. Alm. S. dyrkes som
Prydplante i Haver.
A. M.

I Haverne dyrkes E. creticum L.,
Grækenland, som enaarig Sommerplante med røde
Blomster. Frøet saas i Apr. i kold Bænk, og
Planterne udplantes i Maj med 30-40 cm.
Afstand. E. vulgare L. (Europa og Sibirien) er en
3-aarig Frilandsplante, 60-100 cm. høj med
blaa Blomster. Frøet saas i Juni-Juli paa
Bænk, og de unge Planter plantes i det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:40:27 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/6/0724.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free