- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
687

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eckardt, Julius, tysk politisk Forf. (1836-1908) - Eckart (Eckardt, Eckehart), Mester (magister), tysk Mystiker, (c.1260-1327) - Eckehart, se Eckart. - Eckensteher, i det berlinske Folkesprog en Person, der stiller sig paa et Gadehjørne for der at finde tilfældigt Arbejde. - Ecker, Alexander, tysk Anatom og Fysiolog, (1816-1887) - Eckermann, Johann Peter, tysk Forf., (1792-1854)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1874 Sekretær ved Hamburgs Senat, men
fjernedes 1882 fra denne Stilling efter en Klage
fra den russ. Regering. Han traadte nu i
preuss. Tjeneste, ansattes i
Udenrigsministeriet og blev 1885 Generalkonsul i Tunis, 1889 i
Marseille og 1892 i Sthlm; herfra forflyttedes
han 1897 til Basel og 1900 til Zürich. 1893
udgav E. »Figuren und Ansichten der Pariser
Schreckenzeit 1791-94«, desuden en Række
anonyme Skr om Ruslands nyeste Historie: »Aus
der Petersburger Gesellschaft« (1873, 5. Oplag
1880; ny Rk. 1874; 3. Opl. 1881); »Russland vor
und nach dem Kriege« (1879) og »Von
Nikolaus I bis zu Alexander III« (1881).
E. E.

Eckart (Eckardt, Eckehart),
Mester (magister), tysk Mystiker, f. i Hochheim i
Thüringen c. 1260, d. 1327 i Köln. E. var af
Ridderæt, gik i Dominikanerkloster og blev 1303
Prior for de sachsiske Dominikanere. I Paris,
hvor han tidligere havde studeret, tog han 1311
Magistergraden, opholdt sig derefter i fl. Aar
som Lærer ved sin Ordens studium i
Strassburg; i sine sidste Aar var han Lærer ved
Dominikanernes Hovedstudium i Köln. - E.’s
Fromhed var lige saa dyb, som hans sædelige
Liv var strengt; men 1326 indledede
Ærkebiskoppen i Köln en Undersøgelse mod ham for
falsk Lærdom. E. appellerede til Paven, som
1329, to Aar efter hans Død, fordømte 28
Sætninger hos ham med Beklagelse over, at han
var en Mand, der vilde forstaa mere, end man
burde. - E.’s Skr er dels paa Latin, dels paa
Tysk. I de lat. viser han sig som en Skolastiker
af Thomas fra Aquino’s Skole, i de tyske, der
især indeholder Prædikener holdte for Munke
og Nonner, som en spekulativ Mystiker af høj
Rang. Udgangspunktet for hans Spekulation er:
Gud og Væren er det samme (Deus et esse
idem
). Uden at ville lære Guds og Skabningens
Væsensenhed kunde han dog ikke fastholde
Skellet mellem dem, og Konsekvensen af hans
Tanker var Panteisme, men han blev sig det
næppe bevidst; thi Formaalet med hans
Tænken var mere et praktisk end et teoretisk.
Mennesket skal forsage sig selv og hengive sig
i Gud, tilintetgøre sig selv for at blive Gud,
hvilket er Formaalet for alt Liv, saa sandt som
Gud blev Menneske, for at Mennesket kunde
blive Gud. Det er disse praktiske Tanker, der
greb E.’s Samtid og udøvede en Magt over
alle de Aander, som, frastødte af den udvortes
Kirkelighed, søgte ind i Inderligheden. Hans
Udtalelser mod Teologer og Præster fandt
frugtbar Jordbund i den radikale Subjektivisme, som
undergravede Romerkirken og gik i Pagt med
den tyske Reformation for at fortsætte sig i de
protestantiske Kirkesamfund. Hans
Spekulationer lod man ligge, indtil Jacob Böhme og Hegel
tog dem op. I Danmark fandt de en Beundrer
i Martensen, samtidig med at S. Kierkegaard
gjorde sig til Tolk for E.’s praktisk-religiøse
Betragtninger. E. er den første, som har ført
det tyske Sprog ned i Spekulationens Dybder og
op paa den intellektuelle Skuens Højder. Hans
tyske Skr er udgivne af Pfeiffer i »Deutsche
Mystiker des 14. Jahrhunderts«, II (1857) og af
Jostes (1895) og i højtysk Overs. af
Landemor (1903) og Büttner (1903). (Litt.: H.
L. Martensen
, »M. E.« [Kbhvn 1840];
Preger, »Geschichte der deutschen Mystik im
Mittelalter«, I [Leipzig 1874]; Jundt, Essai sur
le mysticisme spéculatif de M. E.
[Strassburg
1871]. Vigtige er Denifle’s Undersøgelser i
»Archiv für Litteratur und Kirchengeschichte
des Mittelalters«, II [1886]).
L. M.

Eckehart, se Eckart.

Eckensteher [’ækən∫te.ər], i det berlinske
Folkesprog en Person, der stiller sig paa et
Gadehjørne for der at finde tilfældigt Arbejde.

Ecker, Alexander, tysk Anatom og
Fysiolog, f. 10. Juli 1816 i Freiburg i Breisgau, d.
smst. 20. Maj 1887. Efter omfattende og alsidige
Studier i Freiburg, Heidelberg og Wien
habiliterede han sig 1839 som Privatdocent i
Freiburg, blev 1844 udnævnt til Prof. i Anatomi og
Fysiologi i Basel og 1850 til Prof. i komparativ
Anatomi og det dermed forbundne Fysiologi i
sin Fødeby. 1857 ombyttede han denne
Lærerpost med Professoratet i Anatomi og Antropologi
og virkede i dette til sin Død. Han har
offentliggjort en Række Arbejder over fysiologiske,
anatomiske og antropologiske Emner
(»Physiolog. Untersuch. über d. Bewegung des
Gehirns u. Rückenmarks« [1843], »Die
Hirnwindungen des Menschen« [1869], Crania
Germaniæ
[1863-65]). Mest kendt er han maaske
blevet ved de i sin Tid som Haandatlas meget
brugte Icones physiologicæ, Afb. til Fysiologien
og Udviklingshistorien, og ved sin paalidelige og
praktiske »Anatomie des Frosches« (1864-87)
- »ein Handbuch für Physiologen«. Siden 1865
var han Medudgiver af »Archiv für
Antropologie«.
S. T.

Eckermann, Johann Peter, tysk Forf.,
kendt som Goethe’s Fortrolige i hans høje
Alderdom, f. 21. Septbr 1792 i Winsen i
Hannover, d. 3. Decbr 1854 i Weimar, deltog, efter
en trist Barndom i smaa Kaar, i
Befrielseskrigen 1813, kom i sit 25. Aar paa Gymnasiet i
Hannover og studerede senere i Göttingen. Da
han 1822 havde udg. »Beiträge zur Poesie mit
besonderer Hinweisung auf Goethe« (genoptrykt
1914), blev denne opmærksom paa ham og lod
ham komme til Weimar for at hjælpe til med
Udgivelsen af hans Værker i deres endelige
Redaktion. Han blev nu Lærer hos Arvestorhertug
Karl Alexander og udnævntes 1838 til Hofraad
og Bibliotekar hos Storhertuginden. 1830
ledsagede han Goethe’s Søn August paa hans Rejse
til Italien. Medens E.’s »Gedichte«, der udkom
1838, er glemte, har han i Goethe-Litt. vundet sig
et varigt Navn ved sine »Gespräche mit Goethe
in den letzen Jahren seines Lebens«, der udkom
1837 og senere atter og atter er blevne udgivne
(sidst af Geiger og Gräf). Han benyttede sit
daglige Samvær med Goethe til at opskrive
Gangen i deres Samtaler, og hans pietetsfulde
Gengivelser har den største Værdi til Belysning
af Goethe’s Liv i Alderdommen og de
Interesser, der optog ham, selv om Heine’s spottende
Ironi over E. indeholder et Gran af Sandhed.
Af hans Efterladenskaber har Tewes 1901 udg.
et Par »Faust«-Bearbejdelser. Udg. af Goethe’s
Værker efter Digterens Død besørgede E.
sammen med Reimer i 40 Bd.
C. B-s.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0727.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free