Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eckersberg, Christoffer Wilhelm, dansk Maler, (1783-1853)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lidet heldig Kærlighedsforbindelse, der kostede
ham adskilligt, og som endogsaa havde udviklet
sig saaledes, at han vanskelig vilde kunne
undgaa at gifte sig med en Kvinde, der havde født
ham en Søn. Det gjorde han da ogsaa 1. Juli 1810;
men to Dage derpaa forlod han Danmark for
længere Tid, og under hans Udlændighed blev
Ægteskabet ophævet. Midler til Rejsen havde
han faaet dels ved et Laan, dels derved, at en
Rigmand gav ham fri Rejse til Paris, imod
at han udførte en Række Tegninger paa Vejen.
I Paris tilbragte han, ofte i trange Kaar, et Aars
Tid væsentlig med Studier i Kunstsamlingerne;
et og andet fik han dog malet, saaledes en Kopi
efter Frans den Første’s »hellige Familie« af
Rafael - den blev solgt til Frederik VI - samt
et mindre Billede, en Scene af Jeppe paa
Bjerget. Septbr 1811, omtr. samtidig med, at han
begyndte at nyde en tre Aars
Rejseunderstøttelse fra Kunstakademiet, gav E. sig i Lære
hos den navnkundigste af Frankrigs dalevende
Malere, J. L. David; under ham arbejdede han
et Aars Tid og havde stort Udbytte af
Opholdet i den dygtige Akademikers Værksted,
hvor Studiet af den nøgne Model blev drevet
med den højeste Grad af Grundighed og under
det omhyggeligste Tilsyn. Og ikke blot
Formstudiet; E. lærte hos David at se ganske
anderledes sundt paa Lys og Farve end hidtil og at
gengive det sete med en Simpelhed og Klarhed,
hvorom den ældre danske Malerskole med dens
søgte Farvemodsætninger og dens ensidige
Stræben efter »Harmoni« ikke havde nogen Anelse.
Et fremragende Vidnesbyrd herom er hans »Tre
spartanske Drenge, som øver sig i Bueskydning«.
Han kalder det selv nok saa beskedent en
»Etude«, og i Virkeligheden er ogsaa Figurerne
malede lige ind i Billedet efter den nøgne Model,
uden Tvivl væsentlig for Øvelsens Skyld, men
hvilken Øjenlyst yder dog ikke dette
fordringsløse Arbejde! De skønne, elastiske Legemer er
formede med en Sikkerhed, og Ærlighed, der
søger sin Lige, og i Tone og Lys er der en
Sanddruhed og et Sammenhold, der vidner om
den mest ubestikkelige Respekt for Naturen.
Lignende Fortrin findes i mange af de
Smaabilleder, som han under sit Paris-Ophold
udførte dels efter Modeller, dels efter Bygninger
og Egne, som tiltalte hans maleriske Sans.
I Hjemmet fulgte man den unge »rejsende
Artists« Fremgang med Opmærksomhed;
Landsmænd, der kom til Paris, købte af hans
Arbejder, og af og til fik han fra Danmark større
Bestillinger, saaledes paa en Altertavle, der
kom til Horne Kirke paa Fyn og forestiller
»Kristus, som velsigner de smaa Børn«. Fra
Paris rejste E. i Forsommeren 1813 til Rom,
hvor han blev tre Aar og førte et muntert
og virksomt Liv som Medlem af den
Kunstnerkreds, hvis Midtpunkt Thorvaldsen var. Til ham
traadte den unge Maler snart i et meget venligt
Forhold, og det mærkeligste Værk, han
fuldendte i Rom, er da ogsaa Thorvaldsens Portræt;
det udmærker sig ikke alene ved mesterlig
Modellering, fin Kolorit og overordentlig Sikkerhed
i Behandlingen, men tillige som et Livsbillede
af høj Rang, en for E. saare sjælden varm og
aandfuld Karakterskildring, der med
overbevisende Kraft fører os den store og elskelige
Mester for Øje. Ved Siden af dette Arbejde, der
af Kunstneren skænkedes til Akademiet i Kbhvn,
udførte E. i Rom en Mængde Billeder af meget
forsk. Art. Højest iblandt dem staar uden Tvivl
en Række smaa Malerier og Studier, realistisk
gennemførte, fuldførte i det Fri, mest
Landskaber med stærkt fremtrædende Bygninger og
Ruiner. De er malede med den højeste Grad af
Kærlighed og Omhu, meget klare og fine i
Tonen og i det hele noble Vidnesbyrd om
Kunstnerens sjældne Virkelighedssans og
ubestikkelige Ærlighed. Men ogsaa af Figurbilleder
malede han i Rom adskillige, dels Skildringer af
Folkelivet, dels bibelske, mytol. og hist. Stykker.
Et Hovedværk er, trods sin konventionelle Farve,
sine iøjnefaldende Mangler paa Sammenhæng i
Kompositionen og fremfor alt paa personlig
Følelse, det i mange Enkeltgrupper og Figurer
udmærket dygtige Arbejde, det store »Moses
lader det røde Hav træde tilbage og Farao’s
Hær oversvømmes«, der nu tilhører
Nationalgaleriet; nævnes bør endvidere en stor, til
Jarlsberg Kirke i Norge bestilt Altertavle,
»Kvinderne ved Jesu Grav«.
13. Maj 1816 rejste E., der fl. Gange havde
faaet sit Stipendium fornyet, ad Hjemmet til og
kom Aug. s. A. til Kbhvn, hvor den
Professorplads, der var blevet ledig ved Abildgaard’s
Død, holdtes ham aaben. Før han tiltraadte
Embedet, maatte han imidlertid optages i
Akademiet og indlevere sit Medlemsstykke; dette blev
udført over Emnet »Balder’s Død« og antaget;
det er et Arbejde af ringe kunstnerisk Interesse
og skæmmet af mangfoldige formelle og
koloristiske Svagheder; næsten overalt bærer det
Vidnesbyrd om, hvor lidet E. følte for slige »ideelle«
Emner. Prof. ved Modelskolen blev E. Apr. 1818;
et Aars Tid i Forvejen havde han ægtet en Datter
af Portrætmaleren Jens Juel. Og nu udfoldede han
i Løbet af en Menneskealder en meget
omfattende Virksomhed dels som Lærer, dels i
Egenskab af frembringende Kunstner. Som
Historiemaler fik han store Bestillinger, deriblandt paa
fire omfangsrige Billeder til Christiansborg -
Optrin af de oldenborgske Kongers Historie -,
senere paa fire til, men ogsaa paa en Mængde
Altertavler; ikke mindre end fem af disse -
den smukkeste i Frue Kirke i Svendborg -
forestiller Kristus i Gethsemane, andre
Bjergprædikenen (Nyborg), Kristus og den
samaritanske Kvinde (Hornbæk), Kristus fremstiller et
Barn o. s. v. Af Folkelivsbilleder malede han
enkelte, som »Fiskere fra Hornbæk, der fra et
indstrandet Skib har reddet Skibsføreren«, af
Enkeltportrætter og Portrætgrupper en Mængde,
deriblandt Kong Frederik VI med Familie
(Rosenborg) og det Nathanson’ske Familiebillede
Nationalgal.). Samtidig hermed dyrkede han
efter udstrakt Maalestok Landskabs- og især
Sømaleriet; paa det sidstes Omraade naaede han
nogle af sine skønneste Resultater og blev
Banebryder i den danske Kunst. Han var den første
i Danmark, der havde Syn for Havfladens
Storhed og for Bølgernes Liv som for Fartøjernes
Karakter og Bevægelse, og saa godt som alt,
hvad han udførte som Marinemaler, er præget
af den dybeste Hengivelse i Opgaven og dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
