Print (PDF) - On this page / på denna sida - Eckersberg, Johan Frederik, norsk Landskabsmaler, (1822-1870) - Eckersberg, Peter Martinius, norsk Købmand og Donator, (1835-1902) - Eckert, Christian, tysk økonomisk Historiker og Handelspædagog, (1874- ) - Eckhel, Joseph Hilarius, østerr. Numismatiker, (1737-98) - Eckhoff, Kristian Martin, norsk Gejstlig, (1850-1914) - Eckleff, Carl Fredrik (1723-86), Sekretær i det sv. Udenrigsministerium - Ecklesiastikdepartementet, sv. Betegnelse for Kirke- og Undervisningsministeriet - Eckmann, Otto, tysk Maler og Tegner, (1865-1902) - Eckmühl, d. s. s. Eggmühl. - Eckstein, Ernst, tysk Forf., (1845-1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
høj Grad bidraget til at underbygge den kunstneriske Opfattelse, som senere brød igennem. Næsten alle 1880'ernes Naturalister begyndte deres Bane som hans Elever. - E.'s Billeder af norsk Natur er gerne skarpt og sikkert opfattede, dygtige i Tegningen, men mindre interessante som Farve. Højest naar han i sine Højfjeldsbilleder, bl. a. i det store Jotunheimsbillede fra 1866 (Kunstmuseet i Kria). - En Række Blade i Chr. Tønsberg's store litografiske Værk »Norske Nationaldragter« (1850-52) er udførte efter E.'s Tegninger; et litografisk Værk efter hans Malerier fra Madeira udkom i Düsseldorf i 1850'erne (Views in the Island of Madeira after paintings in oil ved J. F. E., I og II). (Fr. O.). E. L-w.</chapter> <chapter name=”Eckersberg, Peter Martinius”> Eckersberg, Peter Martinius, norsk Købmand og Donator, f. 1835, d. 1902, fra 1880'erne Medejer og Forretningschef for Bjølsen Valsemølleri, Sandaker Mølle og Kria mek. Væveri, oprettede sammen med sin Hustru, Regine E., f. Jessen (d. 10. Decbr 1909) bl. a. et Legat paa 360000 Kr »til Fordel for trængende Handelsmænd og deres Efterladte«, hvorhos Ægteparret ved den Længstlevendes Død skænkede Resten af deres Formue, omkr. 1/2 Mill. Kr, til en Række Veldædigheds- og Understøttelsesøjemed. K. V. H.</chapter> <chapter name=”Eckert, Christian”> Eckert, Christian, tysk økonomisk Historiker og Handelspædagog, f. 16. Marts 1874 i Mainz, Dr. jur. & Dr. phil., 1902 Prof. og siden 1904 Direktør ved Handelshøjskolen i Köln, af hvis Organisation og Udvikling han har store Fortjenester. Bl. hans omfattende og flersidige videnskabelige Produktion er at fremhæve: »Das Mainzer Schiffergewerbe in den letzten drei Jahrhunderten des Kurstaates« (1898), »Rheinschifffahrt im 19. Jahrhundert« (1900), »Die Seeinteressen Rheinland-Westfalens« (1906), adskillige Programskrifter og Rejseberetninger m. v. ang. Kölns Handelshøjskole, hvorhos han siden 1910 har redigeret 52. og flg. Udg. af Rothschild's nybearbejdede »Taschenbuch für Kaufleute«. E. har ogsaa skrevet nogle æstetiskkunsthistoriske Arbejder, bl. a. en Biografi af »Peter Cornelius« (1906). K. V. H.</chapter> <chapter name=”Eckhel, Joseph Hilarius”> Eckhel ['ækəl], Joseph Hilarius, østerr. Numismatiker, (1737-98). Efter at være uddannet hos Jesuitterne indtraadte han i Ordenen og blev 1772 Lærer i Retorik ved Theresianum i Wien, men tillige Bestyrer af Jesuitterkollegiets Møntsamling smst.; 1772-74 ordnede han i Italien den af Kardinal Leopold af Medici efterladte store Møntsamling, blev derefter Leder af den antikke Del af det kejserlige Møntkabinet i Wien og 1775 Prof. i Arkæologi ved Universitetet. Senere Leder af hele Møntsamlingen. E. regnes for at være Grundlægger af Numismatikken som Videnskab. Vigtigste Skr: Catalogus musei Caesarei Vindebonensis numorum veterum, 2 Bd, 1779; Numi veteres anecdoti, 2 Bd, 1775, og navnlig Doctrina numorum veterum, 8 Bd, 1792-98 (Addenda ved Steinbüchel, 1826), der for det antikke Møntfag endnu er et grundlæggende Værk. H. A. K.</chapter> <chapter name=”Eckhoff, Kristian Martin”> Eckhoff, Kristian Martin, norsk Gejstlig, f. i Holmestrand 16. Juni 1850, d. i Kria 18. Oktbr 1914, cand. theol. 1876, Forstander for Studenterhjemmet 1881-1904, fra 1882 Fængselspræst og siden 1884 det norske Bibelselskabs Sekretær. E. organiserede den kristelige Ungdomsbevægelse i Norge og ledede denne i 34 Aar, indtil 1911 som Sekretær for »Ynglingeforeningernes« Landsforbund, fra 1911 som dettes Formand. Ved sin Død stod han som Leder for 40000 unge norske Mænd, optagne som Medlemmer af kristelige Ynglingeforeninger, for 1200 Studenter tilhørende den samme Retning i en særskilt Organisation, samt for 80000 Søndagsskolebørn. Han repræsenterede Norge i en Række Verdenskongresser for unge Mænds kristne Verdensforbund. K. V. H.</chapter> <chapter name=”Eckleff, Carl Fredrik”> Eckleff ['æk-], Carl Fredrik (1723- 86), Sekretær i det sv. Udenrigsministerium, har spillet en fremtrædende Rolle i det sv. Frimureri, særlig ved Udviklingen af det nuv. sv. Frimurersystem. Man har fra ham en Del haandskrevne Optegnelser, de saakaldte E.'ske Akter. De er skrevne paa Svensk, men Sproget synes at antyde, at det meste er overs. fra Fransk ell. Latin. Man har fundet Antydninger af, at han har faaet en Del fra Genève. Efter en Tradition skal Kong Adolf Frederik have sendt E. ud for at søge Oplysninger til Opklaring af Frimureriets Historie. V. S.</chapter> <chapter name=”Ecklesiastikdepartementet”> Ecklesiastikdepartementet [-'maŋ'ət], sv. Betegnelse for Kirke- og Undervisningsministeriet. Fremgaaet 1840 af »Ecklesiastikexpeditionen« (af 1789) er E. næstyngst af de egl. Dept. Arbejdet fordeles paa 4 Bureauer. Under »Chefen för E.« - som vedk. Minister kaldes - sorterer en Ekspeditionschef (svarende til dansk Departementschef) samt nogle »Kansliråd och Byråchefer« og »Kanslisekreterare«, en Registrator og endelig en Del Amanuenser. De kgl. Teatre hører under Justitsministeriet, og Ledelsen af de lærde Skoler har siden 1905 en særlig Overstyrelse, ligesaa Folkeskolerne siden 1914. Disse Overstyrelser ledes af Overdirektører, som blot delvis sorterer under hver sit Bureau i Ministeriet. A. M. D.</chapter> <chapter name=”Eckmann, Otto”> Eckmann, Otto, tysk Maler og Tegner, f. 19. Novbr 1865 i Hamburg, d. 11. Juni 1902 i Badenweiler. E. var et fremragende Talent i dekorativ Kunst og Kunstindustri (han havde gennemgaaet Industriskolerne i Hamburg og Nürnberg, senere besøgt Münchens Akademi) og har med sin rige Opfindsomhed, men ikke altid sikre Smag, under Paavirkning af jap. Kunst, bragt Liv i moderne tysk dekorativ Kunst. Han blev Lærer ved Kunstgewerbemus. i Berlin. Han har udfoldet en stor Produktion i Boghaandværk (Vignetter, Randlister, Bind etc. etc.), Kunstsmedning og Tekstilindustri (sønderjyske Skærbæk-Tæpper) o. m. a. I Tidsskrifterne »Pan« og »Jugend« har man kunnet se talrige af hans Udkast; mange af hans Værker har fundet Vej til Kunstindustrimus. A. Hk.</chapter> <chapter name=”Eckmühl”> Eckmühl ['ækmy.l], d. s. s. Eggmühl.</chapter> <chapter name=”Eckstein, Ernst”> Eckstein ['æk∫ta^in], Ernst, tysk Forf., f. 6. Febr 1845 i Giessen, d. 18. Novbr 1900 i Dresden. E. studerede Filologi og Filosofi i sin Fødeby og senere i Bonn, Berlin og Marburg og tog 1868 til Paris, hvor hans første Bog, det humoristiske Epos »Schach der Königin« blev til. Han rejste videre til Schweiz, Italien og Spanien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>