Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Eckstein, Ernst, tysk Forf., (1845-1900) - Éclaireur (fr.) betegner i Alm. de enkelte Ryttere, der sendes forud for en sluttet bereden Afdeling - éclat (fr.), Knald, pludselig Larm; Glans; Opsigt o. 1. eklatant, glimrende, paafaldende, iøjnefaldende, opsigtsvækkende. - Eclipserødt, se Benzopurpurin. - Ecluse, Fort de l'É., Grænsefæstning i det østlige Frankrig, Dept Ain - École (fr.), Skole; É. des chartes, se Arkiv; É. primaire, Elementærskole; É. secondaire, Middelskole, o. s. v. - École des beaux-arts, officielt: É. nationale et speciale des beaux-arts, Frankrigs Kunsthøjskole - École des hautes etudes sociales er en i Paris 1903 aabnet Læreanstalt for samfundsvidenskabelige Studier - École libre des sciences politiques, en Højskole for politiske og sociale Videnskaber i Paris, oprettet 1871
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og tog 1872-74 Ophold i Wien som Medarbejder
ved »Neue freie Presse«, 1875 i Leipzig, hvor han
redigerede »Deutsche Dichterhalle« og
Vittighedsbladet »Schalk«. 1885 bosatte han sig i
Dresden. Han har udfoldet en stor og broget
Produktion, Kriminalnoveller, hist. Romaner,
Humoresker og Skolefortællinger strømmede
fra hans Pen. Fra Overs. til Dansk kendes
især »Et Besøg i Skolefængslet« (»Der Besuch
im Carcer« fra 1875, senere dramatiseret),
»Familien Claudius«, »Skolehistorier«,
»Afrodite«, »Prusias« o. s. v. E.’s store Lune og
behændige Fremstilling sikrede ham en taknemlig
Læsekreds.
C. B-s.
Éclaireur [eklæ’rö.r] (fr.) betegner i Alm.
de enkelte Ryttere, der sendes forud for en
sluttet bereden Afdeling, dels for at udspejde
Fjenden, dels for at undersøge Terrainet, for
at den sluttede Afdeling ikke uformodet skal
støde paa Fjenden ell. paa en Terrainhindring,
der kunde nemme Bevægelsen. Denne Tjeneste
udføres af behændige og dygtige Folk, der
melder ell. signaliserer deres Iagttagelser tilbage
til den sluttede Afdeling. Undertiden anvendes
Betegnelsen É. ogsaa paa de fra
Fodfolksstyrker i samme Øjemed fremsendte Folk
(Blænkere og Patrouiller). Ved større
Troppeafdelinger samles É. under en Officers ell.
Underofficers Ledelse. Éclaireurtjenesten er lige saa
gl som Rytteriet selv og udføres med særlig
Behændighed af Rytterfolkene Kosakker,
Tscherkosser, Beduiner o. s. v., fra hvilke de
regulære Hære har optaget den. Under den fr.
Revolution anvendtes en kort Tid Benævnelsen É.
for en Slags let Rytteri. Senere oprettede
Napoleon under Ruslandstoget en Eskadron É. og
1813 tre lansebevæbnede Regimenter É., der
fordeltes til Grenadererne til Hest, til
Dragonerne og til Lansenererne, med et Regiment til
hver. Ved et Dekret af 30. Juli 1875 udkom i
Frankrig Bestemmelser for Dannelsen af 18
frivillige Eskadroner E., hvis Organisation
forberedes i Fredstid.
B. P. B.
éclat [e’kla] (fr.), Knald, pludselig Larm;
Glans; Opsigt o. l. eklatánt, glimrende,
paafaldende, iøjnefaldende, opsigtsvækkende.
Edipserødt, se Benzopurpurin.
Écluse [e’kly.z], Fort de l’É.,
Grænsefæstning i det østlige Frankrig, Dept Ain, Arrond.
Gex, 423 m o. H. ved Rhône, hvor den 5 km
VSV. f. den schweiziske Grænse bryder sig Vej
gennem et snævert Pas, der beherskes af Fortet.
Det er bygget af Vauban, blev ødelagt af
Østerrigerne 1814, men atter bragt i Forsvarsstand
10 Aar efter og siden betydelig udvidet.
G. Ht.
École [e’kål] (fr.), Skole; É. des chartes
[-dæ-’∫art], se Arkiv; É. primaire [-pr’mæ.r],
Elementærskole; É. secondaire [-zgå’dæ.r],
Middelskole, o. s. v.
École des beaux-arts [e’kål-dæ-bo’z-a.r],
officielt: É. nationale et spéciale des beaux-arts
i Paris (Rue Bonaparte), Frankrigs
Kunsthøjskole. Den optager, efter aflagte Prøver, Elever
mellem 15 til 30 Aar, giver gratis Undervisning
i Maler- og Gravør-, Billedhugger- og
Bygningskunst og søger, gennem en dybtgaaende
Undervisning og skarp Udvælgelse (fl. Aars Arbejde i
de til Læreanstalten knyttede Ateliers ell. i
flere frie Ateliers udenfor, Deltagelsen i de ved
Skolen indrettede Konkurrencer, Opnaaelsen af
Retten til at deltage i Konkurrencerne om Prix
de Rome med Toppunktet Grand prix de Rome
som det fr. Akademis højeste Udmærkelse med
Ret som pensionnaire i det fr. Akademi i Rom)
at skabe en gennemdygtig, til alle større
Arbejder og til Undervisning fortrinsvis egnet
Elite bl. Kunstnerne. É. d. b.-a. har sit
Udspring fra den 1648 oprettede akademiske Skole,
dannedes 1793, omorganiseredes 1863, idet der
blev knyttet Ateliers til Anstalten, og fik ved
Dekret af 1883 sin nuv. Organisation. Til Skolen
er knyttet store Donationer; Vinderne af
Skolens højeste Præmier faar visse Lettelser i
Militærtjenesten. Bl. É. d. b.-a.’s mange
Samlinger og Seværdigheder er vel den af Turister
stærkt efterspurgte l’Hémicycle af P. Delaroche
den mest almenkendte.
A. Hk.
École des hautes études sociales
[e’kål-dæ-’o.tz-e’tyd-så’sial] er en i Paris 1903 aabnet
Læreanstalt for samfundsvidenskabelige
Studier. Den er delt i 4 særskilte Afdelinger: 1)
Etik og Pædagogik, 2) Sociologi og
Samfundsøkonomi, 3) Journalistik, 4) Kunst og
Kunsthistorie, hvilken sidste atter er delt i 3
Klasser: for Æstetik og bildende Kunst i Alm., for
Musik og Musikhistorie, belyst ogsaa gennem
hist. Koncerter, og for Skuespilkunst og
Teaterhistorie. Lærerne er for en stor Del Prof.
tilhørende Sorbonnen. Efter to Aars Studier og
bestaaet Prøve gives Adgang til at faa Skolens
Modenhedsvidnesbyrd.
K. V. H.
École libre des sciences politiques
[e’kål-’li.brö-dæ-’siã.s-påli’tik], en Højskole for
politiske og sociale Videnskaber i Paris, oprettet
1871 efter Initiativ af Émile Boutmy med
Tilslutning af Vinet, Guizot, Laboulaye og Taine.
Dens Plan var at føre sine Elever ind i
moderne Samfundsvidenskab gennem systematiske
Forelæsningskursus i Geografi og Etnografi, den
nyere Tids økonomiske, diplomatiske og
Kulturhistorie, Forfatningsvæsen, Administration og
Lovgivning. Efterhaanden er Undervisningen
udvidet til at omfatte omtr. alle politiske og
sociale Videnskaber samt moderne Historie og
Sociologi. Undervisningen uddanner særlig for
den diplomatiske og konsulære Løbebane, for
højere administrative Stillinger i Staten ell.
inden for den finansielle og kommercielle
Verden. Skolen, har altid haft udmærkede
Lærerkræfter, og om deres Katedre har der indtil
Verdenskrigens Udbrud været samlet store
Skarer af unge Mænd, bl. hvilke mange senere har
spillet en Rolle i Landets offentlige Liv.
Skolens Undervisning er normalt beregnet paa 3
Aar; der er imidlertid Adgang til at afslutte
Kursus efter 2 Aar. Disse staar aabne for
enhver, og der er ikke fastsat nogen bestemt
Optagelsesalder, ligesom der heller ikke
reglementsmæssig kræves nogen bestemt
Fordannelse. Der forudsættes imidlertid, at Eleverne
er i Besiddelse af en Modenhed, der svarer til
den, som bør være opnaaet for at kunne opnaa
Immatrikuleringseksamen ved et fr. Universitet
(baccalauréat). Efter at have gennemgaaet et
fastsat Antal Fag eller Kursus, er der Adgang
til at underkaste sig en skriftlig og mundtlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
