- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind VI: Demeter—Elektriske Sikringer /
693

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - École libre des sciences politiques, en Højskole for politiske og sociale Videnskaber i Paris, oprettet 1871 - Ecole normale (fr.), Uddannelsesanstalt for Lærere, Seminarium - Écoles normales supérieures, Overseminarier, fremgik ogsaa af Jules Ferry's Skolelove af 1879 - École polytechnique, fr. Forskole for Officerer, højere tekn. Tjenestemænd samt Videnskabsmænd - École supérieure de guerre, fr. milit. Undervisningsanstalt - Economiser, se Dampkedel. - Ecorcheville, Jules, fransk Musikolog, (1872-1915) - Ecossaise, opr. en skotsk Runddans af alvorlig Karakter i 3/2 ell. 3/4 Takt - Ecouen, Flække i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise, 18 km N. f. Paris,

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Eksamen, som eventuelt berettiger til at
opnaa et Diplom og, hvor særlig Udmærkelse er
paakrævet, tillige en Prisbelønning. Skolen
udgiver et eget Tidsskrift: Annales de l’é. l. d. s.
p.
, hvorhos den har et Organ i Annales des
sciences politiques
, hvis ledende Mænd er Prof.
ved og forhenværende Elever af den. (Litt.:
L’École libre des sciences politiques 1871-97
[1897]; E. Levasseur, Boutmy et l’École i
Annales des sciences politiques, Marts 1907).
K. V. H.

École normale [e’kål-når’mal] (fr.),
Uddannelsesanstalt for Lærere, Seminarium. Tanken
om É. n. fremkom under Nationalkonventet 1794;
men de urolige Tider hindrede Planens
Gennemførelse; dog, Idéen levede og optoges
gennem Oprettelsen af departementale Seminarier,
først i Elsass 1810 og senere andre Steder.
Guizot foranledigede 1833 en Lov, som paalagde
hvert Dept at oprette en saadan Skole. Ved
den 3. Republiks Beg. havde næsten alle Dept.
É. n. for Mænd, men for Kvinder i alt kun 19.
Først ved Jules Ferry’s L. af 9. Aug. 1879 blev
den gl. Fordring gennemført, saaledes at der
nu findes 87 Mands- og 85 Kvindeseminarier.
L. af 16. Juni 1881 og Dekret af 29. Juli s. A.
fastsatte de for disse nu gældende Regler. De er
alle Internater, og der betales intet for
Undervisning og Ophold af Eleverne, der optages i
en Alder af 16 Aar. Uddannelsestiden er 3 Aar.
Efter at have bestaaet 1. Klasses Aarsprøve
tildeles der Eksaminanden et Vidnesbyrd (brevet
élémentaire
) og ved Udgangen af 2. Klasse
et nyt Bevis (brevet supérieur). I 3. Klasse
meddeles Undervisningen især i praktisk
Lærergerning, Pædagogik og friere Almendannelse. Til
hver É. n. er knyttet en Øvelsesskole. Den
dimitterede Elev har Forpligtelse til at undervise
10 Aar i Folkeskolen. Ønsker han (hun) at
forlade Skolegerningen forinden, skal han (hun)
tilbagebetale Staten, hvad Opholdet paa
Seminariet har kostet denne. Den, der har bestaaet
Eksamens første Del og har fyldt 18 Aar, kan
faa de to flg. Studieaar medregnet i de pligtige
10 Tjenesteaar.

Écoles normales supérieures, Overseminarier,
fremgik ogsaa af Jules Ferry’s Skolelove af
1879. Det var nødvendigt at skaffe Lærere til
de nyoprettede Folkeskoleseminarier, derfor
stiftedes 1880 É. n. supérieure d’institutrices i
Fontenay-aux-Roses og 1881 en lgn. for Mænd
i Sèvres, hvorfra den 1882 flyttedes til St Cloud.
Begge Overseminariers Forhold blev ordnet ved
Dekret af 18. Jan. 1887. Undervisningstiden blev
fastsat til 3 Aar, men er faktisk kun 2-aarig.
Der optages ordentligvis aarlig 20 Elever, der
skal have brevet supérieur ell. diplôme de
bachelier
(= Studentereksamen). De faar
Undervisning, Ophold og Bøger gratis samt 250 frc.
om Aaret. Undervisningen meddeles paa to
Linier: en sproglig-hist. (lettres) og en
naturvidenskabelig-mat. (sciences); nogle Fag:
Psykologi, Moral, Pædagogik og Engelsk (ell. Tysk)
er dog fælles for begge Linier.

Endelig findes i Paris, Rue d’Ulm, en É. n.
sup.
, oprettet 1794, men som først fik sin
endelige Form 1850. Denne Normalskoles Opgave er
at uddanne Lærere til Gymnasierne o. a. højere
Skoler. Undervisningen er i store Træk som i
Overseminarierne i Fontenay og St Cloud; men
Eleverne skal høre adskillige Forelæsninger i
Sorbonne, Collège de France og École pratique
des hautes études
.
Fr. Th.

École polytechnique [e’kål-pålitæk’nik], fr.
Forskole for Officerer, højere tekn.
Tjenestemænd samt Videnskabsmænd inden for
Matematik, Fysik og Kemi, grundlagt 1794 i Paris
som École centrale des travaux publics; sit nuv.
Navn fik E. p. 1795. Under berømte Lærere
udviklede Skolen sig til en Mønsteranstalt, og den
har været Forbillede for andre Landes
Institutioner af samme Art. Eleverne (c. 250 aarlig)
optages efter en Konkurrence, uddannes i et
2-aarigt Kursus og træder ved Udgangen af
Skolen umiddelbart ell. efter en yderligere
Uddannelse ved specielle Militær- og Marineskoler
ind i Hær ell. Flaade, i Reglen som Ingeniør-
ell. Artilleriofficerer, ell., efter at have
gennemgaaet Faganstalter, i Statstjeneste som
Ingeniører ell. knyttede til Statsfabrikker. E. p.
sorterer under Krigsministeriet og ledes af en
Ingeniør- ell. Artillerigeneral.

École supérieure de guerre [e’kål-sype
’riö.r-dö-’gæ.r], fr. milit. Undervisningsanstalt,
oprettet ved Dekret af 15. Juni 1878 med det
Formaal at uddanne Kaptajner og Løjtnanter
af alle Vaaben til Generalstabstjeneste.
Betingelsen for Optagelse paa Skolen er 5 Aars
Anciennitet som Officer og mindst 3 Aars
Geledtjeneste. Undervisningen varer 3 Aar, og de,
der bestaar Afgangsprøven, faar da Bevis for
at være egnede til Generalstabstjeneste: brevet
d’état major
.
B. P. B.

Economiser [e’kånoma^izə], se Dampkedel.

Ecorcheville [ekår’∫vil], Jules, fransk
Musikolog, f. 18. Marts 1872 i Paris, faldet paa
Slagmarken i Champagne 19. Febr 1915, Elev
af César Franck, studerede derefter i Leipzig
og tog Doktorgraden i Paris ved Afh. Vingt
suites d’orchestre du XVII. siècle français
.
Senere har han udg. De Lully à Rameau (1906),
Corneille et la musique (1907), Actes d’état civil
de musiciens
(1907), og det var ham overdraget
at forfatte Kataloget over den store og kostbare
Samling Musik-Haandskrifter paa
Nationalbiblioteket i Paris. Ved sin Død var han Præsident
for »Internationalt Musikselskab«.
A. H.

Écossaise [ekå’sæ.z], opr. en skotsk
Runddans af alvorlig Karakter i 3/2 ell. 3/4 Takt, gik
senere, i Tyskland, Frankrig o. a. Lande, over
til at blive en livlig Kontradans i 2/4 Takt;
ogsaa Musikken til en saadan Dans.
S. L.

Écouen [e’kwã], Flække i det nordvestlige
Frankrig, Dept Seine-et-Oise, Arrond. Pontoise,
ligger ved Nordbanen, 18 km N. f. Paris, paa
Skraaningen af en 155 m høj Bakke, der krones
af Fortet E., som hører til Paris’ ydre
Fæstningslinie. C. 2000 Indb. E. har en got. Kirke
med Glasmalerier af J. Cousin og et smukt Slot
fra 16. Aarh., bygget af Connetablen Anne
Montmorency og senere i Huset Condé’s Eje indtil
Revolutionen. Napoleon I grundlagde i Slottet
en Opdragelsesanstalt for Døtre af
Æreslegionens Medlemmer. Efter Restaurationen faldt
det tilbage til Huset Condé, men tilfaldt igen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:51:08 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/6/0733.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free